På med hjelmen Polle!

Godt så - jeg springer bomben:

Det burde være en lov om, altid at cykle med cykelhjelm!

Jeg er så træt af den der med det frie valg, og eget ansvar, det er noget vrøvl! Alt for ofte ser jeg fædre med et barn bag på cyklen, eller i cykelvogn, ungerne er pakket ind efter alle kunstens regler og faderen har hvad - intet på. Fordi det er ok at gamble med sit eget liv? Skam dig!

Jeg har længe haft det sådan - men for lidt over en uge siden fik jeg endnu et opråb. Min far ringede tidligt om morgen, han kunne ikke komme op ad sengen.

Han var blevet kørt ned på sin cykel dagen før.

Det viste sig, at det ikke var hovedet det var galt med, men blodtrykket, fordi en massiv blodansamling havde taget en liter blod ud hans kredsløb. Puha - hjelmen han bar var knækket helt, de to steder hans hoved ramte asfalten. Men hans hoved havde ikke taget skade.

Tænk hvis han ikke havde haft hjelm på.

Tænk hvis det havde været din teenagesøn, eller din mand, eller din mor?

Den helt store livredder i trafikken er selen. Den blev gjort lovpligtig allerede i starten af 80'erne.

Så come on S-regering. På med hjelmen!

Når man stikker næsen frem

Jeg er Socialdemokrat, og som sådan, dybt involveret i hvordan fremtiden formes for alle mennesker i Aarhus Kommune. Jeg har meninger, jeg har mange meninger, og jeg står gerne på mål for hver eneste.
Så selvfølgelig skal jeg kunne klare nogle høvl, når jeg stikker næsen frem. Men ind i mellem kan jeg nu godt tænke - hvor mange høvl er egentlig rimelige?

Jeg har gode bekendtskaber med forskellige former for handicaps og psykiske lidelser, som på deres enten meget stille facon eller på en noget larmende måde stiller op for sig selv og andre.
Det er mennesker der med sjælden ærlighed sætter sig selv forrest, og bruger deres identitet som eksempel. For mig er det på grænsen til nemt, at stille mig ved siden af og forsvare dem som har behov - det er noget ganske andet, at stille mig selv forrest, og bruge mit eget eksempel.
Det var jeg ikke helt klar over, før denne uge.

Jeg ved ikke om jeg har fået skrevet det på bloggen - men jeg er ordblind - meget ordblind. Mine sætningskonstruktioner er ofte forkerte, og jeg skriver gerne sådan som ordene lyder. Jeg har også dage, hvor jeg helst ikke skriver noget, fordi bogstaverne bliver ved med at bytte plads. Men i mit arbejdsliv, og i mit byrådsarbejde, kan jeg ikke altid bestemme selv. Som regel, får jeg læst korrektur på det jeg skriver, men men mine vanskeligheder med det skriftlige har gjort, at jeg stadig føler frustration over, at jeg ikke bare kan skrive korrekt dansk.

Hvorfor fortæller jeg det nu? Jo, i denne uge blev en af mine facebook opdateringer screensavet og lagt på en politisk modstanders profil - sammen med en hånende tekst. Personen havde ikke mod og mandshjerte nok til at skrive sin mening på min egen væg - han slettede sin bemærkning, så hverken jeg eller mine venner kunne se den.

Hans kommentar gik på mit danske, hvordan jeg formulere mig. Kommentaren blev vel modtaget, for hans partikammerater og meningsfæller gjorde sig efterfølgende morsomme på min bekostning. Det ramte mig - ikke fordi vi var politisk uenige - men fordi de angreb mennesket Camilla Fabricius, angreb den fundamentale svaghed, der altid har hæmmet mig, og som stadig får mig til at føle mig utilstrækkelig.Jeg blev oprigtig ked af det, og var inderligt glad for at andre forsvarede mig.

Tænk hvis vi debatterede på et anstændigt niveau, uden hårdt at angribe mennesket bag politikken, uden at nedgøre hinandens fejl og mangler. Tænk hvis vi kunne se på vores uenigheder med respekt - og tog debatten derfra. Ville det ikke være bedre?

Tak til Helle

Kære Helle

Det bliver lidt kort - for jeg er ved at pakke min svampekurv med skarpe knive og varm kaffe. Jeg er vild med Aarhus - og takker dig for at blive på posten som landets statsminister, og for at sende en stærk kvinde til EU og en sej aarhusianer direkte ind på posten som leder af Det Radiale Venstre.

Jeg ville ønske at 3F og co havde ventet med deres ego-trip til i dag.

Det skal ikke herske tvivl om, fru statsminister, at du har min fulde opbakning. Jeg satte mit kryds hos dig - og jeg gør det igen.
Men det ER hårdt når man ser venner og familie være pressede eller smidt af dagpengene, når man oplever at de psykiske syge endnu ikke er sikret på finansloven på lige fod med kræft.

Jeg synes forskning i kræft er vigtig, men jeg synes nu nok at der er viden nok, som styrker ideen om at vi ville komme mileskridt foran i forskning på psykisk sygdom.

Så kære Helle T. Tak for Morten Østergaard som ny regeringsleder for R. Tak fordi du blev, og tak for at du valgte en stærk kvinde til EUs magtspil.

Og skulle vi så ikke sammen arbejde for at få danskerne til at forstå, hvad det er vi Socialdemokrater er drevet af?

Nå du, Fru minster - Karl Johan og almindelig kantarel trækker - vend du tilbage til Borgen med fornyet kræfter, her i huset hepper vi på dig!

mange hilsner
Camilla
kvinde, socialdemokrat, aarhusianer, dansker, fortaler for dem som kan selv, og alle de andre,svampejæger og ven.

Mettes Bullseye

Bloggen har stået noget stille, både fordi jeg har haft hovedet i en række andre gøremål og fordi jeg har haft behov for en skrive-pause.

Jeg er blevet endnu mere optaget af hvordan vi sammen kan skabe gode forhold for mennesker med forskellige udfordringer. Hvordan er det at et arbejdsmarked skal skrues sammen, så vi ikke kun sikrer aktivitet, pension og livsværdi - men også skaber reelle jobmuligheder og reel lighed.

Det er bestemt ingen hemmelighed, at jeg ofte kan synes at virkeligheden for mennesker med særlige behov, kan være alt for bøvlet.

Til gengæld er jeg overbevist om, at hele ideen med mentorforløb og ressourceforløb er rigtig. For det giver kommunerne en mulighed for at iværksætte de tiltag der er nødvendige, når man befinder sig i arbejdsmarkedets grænseland.

Der er blevet lavet en miniflex- ordning, så også dem der kun kan arbejde lidt, også kan få en arbejdsidentitet, med selvværd og selvstændighed til følge. Jeg har en tidligere studieveninde - hun er rasende godt begavet og har bragende ADHD - desværre var hendes kommune alt for lang tid om at spotte og reagere på hendes udfordringer, og i dag slås hun ikke bare med sin manglende evne til at organisere og koncentrere sig, men også angst og depressioner.
Hun er et dejligt menneske, hun har mand og børn og udefra set et liv som os andre. Hun har nu fået tilkendt flexjob, og skal nu undersøge om det er muligt for hende, igen at bidrage til samfundet. Jeg hepper på hende, og alle som hende.

Ideen er god - jeg håber det lykkes.
Tak Mette Frederiksen, for redskaber som mentorer og ressourceforløb, lad os nu håbe at kommunerne så bruger dem.

2.2 milliarder til psykiatrien

Min søster kæmpede med sin psykiske lidelse, sin spiseforstyrrelse i årevis, og blev mødt med manglende viden og masser af skyld og skam. Som pårørende har jeg aldrig været inddraget i behandlingsforløbet, og har aldrig fået lov til at bidrage med min forståelse af min søster. Vi fik efterhånden en mistanke om en ubehandlet Asperger, men da vi bragte den mistanke ind, blev den hånet. Vi kontaktede Kirsten Callesen, som har stort kendskab til højtbegavede kvinder med autisme - hun ville tale med Astrid efter nytår.

Vi nåede aldrig så langt, lægen mente det var et fejlspor, og sagde hun bare lige skulle vente lidt, så ville det blive bedre. Det gjorde det ikke. Astrid tog sit eget liv, imellem jul og nytår for 5 år siden. Hun efterlod sig en datter på 3, en vidunderlig mand, en far, kollegaer og en meget meget ulykkelig søster.

Derfor er det også med personligt engagement, at jeg er overordentligt tilfreds og stolt over den nye aftale der er landet en aftale omkring psykiatrien. 2,2 milliarder kroner kommer der til mere personale, nedbringelse af ventelister og opkvalificering af personalet.

Jeg ville have foretrukket at psykiatrien var kommet på finansloven, og at pengene ikke blev tilført fordi folketinget fandt en pose med penge bagerste i skabet, men fordi det var en klar prioritering. Men i betragtning af den sørgelige tilstand psykiatrien befinder sig i, tager jeg imod "cigarkassemilliarderne" med kyshånd.

Alene for mennesker med ADHD, autisme og psykisk sårbarhed som OCD og spiseforstyrrelser får denne aftale en afgørende betydning.
Vi behøver mere viden og forskning på psykiatriområdet, så vi kan undgå at det går andre som det gjorde for Astrid.

Du kan læse mere her på Børsen eller hos på Politiken

Mens vi tænker på mødre i Nigeria

Først vil jeg sige - rigtig glædelig Mors Dag. At blive mor er og forbliver centralt og vigtigt - for den enkelte og for vores samfund. Husk din mor, din svigermor, din venindes mor, eller din veninde som er mor. Husk vores børn, børnebørn og tantebørn.

Når det så er sagt, så lad os tænke på de mange kvinder verden over, som hver dag sætter livet på spil for at blive mor. Jeg har skrevet om det før - og vil blot lade dig gå videre her. I dag må jeg lade ordene falde til mødre i Nigeria.

Prøv at forestille dig at du sætter din datter på bussen for at kunne kommei skole. Du vinker og glæder dig over den madpakke du har smurt til hende. Du er glad for at hun kan lære noget, at hun har venner i skolen og en dygtig lærer - men en dag kommer din datter ikke hjem fra skole.

Nu er dit barn borte, forsvundet, som så mange andre kvinder rundt om i verden. Nu skal hun blive voksen under transporten til fjerne ender af verden, hvor hun bliver solgt til almindelige mænd som skal have en pause fra kaffe og kontor. Almindelige mænd, for hvem en lav alder er et kvalitetsstempel. Trafficking er den perverse samfundsmekanisme der sikrer almindelige mænd friske varer, den traumatiserede prostituerede er slutproduktet. Og slutproduktet benyttes flittigt af almindelige danske fædre, brødre, og sønner.

Hvis du har fulgt bare en lille smule med i bloggen, så ved du at jeg af hele mit hjerte hader prostitution. At jeg til min dødsdag vil kræve, at man ikke udnytter sårbare mennesker seksuelt. At man ikke deler dem ud med rund hånd, eller tillader at de deler ud af sig selv, bare fordi andre har et behov.

De søde pige i en skolebus i Nigera er nu på vej vestlige og asiatiske sexmarkeder i vesten eller i asien - fordi kvinder uanset alder er en bedre investering end narkotika. Priserne er mere stabile og straframmen væsentligt mindre.
Vi lader den står der! God Mors Dag.

ps - du er i øvrigt hjerteligt velkommen her: Mors Dags brunch på Kvindemuseet i Aarhus.

Foto er fra Dansk Flytningehjælp.

Affald som resourse

Med 8. marts stadig i blodet, og med min seje minister Kirsten Brosbøl i radioen så er tanken om affald ikke så langt væk på en smuk solskinssøndag.

Tænk  hvis alt det vi er færdige med at bruge, kunne bruges igen, eller bruges til noget andet. Hvad om det handlede om byggeaffaldet fra renoveringer af huse, gamle skabe fra køkkener eller dit køkkenaffald kan blive til skøn kompost til at gøde dine roser eller din altankasse.

Hvad om den rest varme som løber tilbage fra din radiator kan bruges igen? Jeg er virkelig optaget af hvordan vi ikke længere ser affald som noget bøvl, men som en spændende ressource.

Til jul fik jeg de sødeste små træer af min kusine. De var lavet af gamle cykelslanger som hun havde fået fra sin lokale cykelhandler. Det er for mig et fremragende eksempel på hvordan vi kan bruge affald til nyt.

Jeg ved at det selvfølgelig ikke er nok. For det må op i helt store skalaer. Alt mad til biogas, alt overskudsvarme til andet, alt regnvand til brug for skyld, havevanding eller styrkelse af å-løb.

Hvad gør du hos dig? Er affald skidt og kanel? Eller guld og grønne skove?