På med hjelmen Polle!

Godt så - jeg springer bomben:

Det burde være en lov om, altid at cykle med cykelhjelm!

Jeg er så træt af den der med det frie valg, og eget ansvar, det er noget vrøvl! Alt for ofte ser jeg fædre med et barn bag på cyklen, eller i cykelvogn, ungerne er pakket ind efter alle kunstens regler og faderen har hvad - intet på. Fordi det er ok at gamble med sit eget liv? Skam dig!

Jeg har længe haft det sådan - men for lidt over en uge siden fik jeg endnu et opråb. Min far ringede tidligt om morgen, han kunne ikke komme op ad sengen.

Han var blevet kørt ned på sin cykel dagen før.

Det viste sig, at det ikke var hovedet det var galt med, men blodtrykket, fordi en massiv blodansamling havde taget en liter blod ud hans kredsløb. Puha - hjelmen han bar var knækket helt, de to steder hans hoved ramte asfalten. Men hans hoved havde ikke taget skade.

Tænk hvis han ikke havde haft hjelm på.

Tænk hvis det havde været din teenagesøn, eller din mand, eller din mor?

Den helt store livredder i trafikken er selen. Den blev gjort lovpligtig allerede i starten af 80'erne.

Så come on S-regering. På med hjelmen!

MIn regering har ikke fejlet

Sammenbrud, rød regering nedsmelter, katastrofe, Helle T fejler.... Der har været mange ord i de sidste dage. Og ja, det kan se sådan ud for SF, men lad mig lige indskyde at dette IKKE er et sammen brud for en S-ledet regering. Det er en naturlig konsekvens af de mange månderne hvor SF internt har forsøgt at retfærdiggøre at være et regeringparti - uden at være modent til det. For de svære valg hober sig op under et regeringsansvar, det ved vi Socialdemokrater alt for godt, man kan vælge at bære den byrde eller lægge den fra sig, SF valgte det sidste.  

Det kan man gisne om på mange måder. Vi kan også håne dem der har taget konsekvensen af SFs beslutning om at satse på de gamle dyder.
Vi andre er bare tilskuere, og som tilskuere tænker vi alle vores.

Jeg tænker at vores undervisningsminister Antorini, så dette komme for længe siden, hun tog konsekvensen og meldte sig ind hos os i Socialdemokratiet. Nu har hun reformeret folkeskolen, hun har bidraget til det som bliver vor tids største investering i folkeskolen. Hun var SF'er, og i dag er jeg taknemmelig for hendes bidrag.

Når en sundhedsminister med så stærke visioner for vores sundhedssystem som Astrid Krag har, vælger mit parti, tager jeg det som en kompliment. Hun bliver ikke minister, fordi hun trækker det tunge lod at skifte parti, og at spekulere i det, syntes jeg ærligt talt er at forklejne hende, og selve det at have et politisk tilhørsforhold til et parti.
At være medlem af et politisk parti er en identitet, en kærlighed, en overbevisning. Du indgår i en samhørighed med et fælles formål for øje, og det formål er en del af din livsfilosofi. I det fællesskab er det vanskeligt at forstå, når et individ er nødt til at afvige fra den slagne vej, særligt når der er tale om en offentlig person. Jeg vil ikke håne og gøre mig klog - jeg vil bukke hovedet i respekt for den meget svære beslutning det er.

Men jeg tænker at det er godt at SF har forladt regeringen, for Socialdemokraterne behøver en kompetent venstrefløj at lave politik med. Enhedslisten beviser igen og igen, at de ikke er, og aldrig bliver et forhandlingsdygtigt parti.Tænk engang, Corydon tilbød at tage livet af de gule fagforeninger, OG sætte psykiatrien på finansliven, men Enhedslistens politbureau sad fast i grundlovssikrede badkvoter til pensionister. Det var godt nok skidt! Så held og lykke til det nye SF, om frontfiguren hedder Özlem, Pia eller Jonas, så kan det vel kun blive bedre.

Men alle katastrofemeldingerne kan der godt skrues ned for. Mit parti, min regering, min statsminister har sat en stopper for at sætte børn i fængsel. De laver arbejdsmarkedsreformer med udgangspunkt i fremtid og de svageste. De sikrer dyre- og forbrugervelfærd. De sikrer at forsvaret tager sig af de soldater og deres familier der lider af krigstraumer. Min regering har vendt udviklingen efter Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl soldede velfærden op, nu kommer folk i arbejde, og regnskabet går snart i plus. Min statsminister er rollemodel for Danmarks piger, mit parti er et moderne arbejderparti - og det er her jeg hører hjemme.

Stop spild af naboens og egne frugter

Det er jo ingen hemmelighed at jeg elsker æbler. Jeg elsker efterår og lugten af våde blade og svampe. Og jeg glemmer også rask væk fornemmelsen af regnen der siver ind langsregnhætten og den stride blæst på cyklen. Og hader når noget ikke kan bruges mere og bare bliver smidt ud.

Jeg elsker efterår. Og det at samle æbler og efterårets gavmildhed. Er du gavmild overfor dine naboer? Min skønne svigerinde har gjort mig opmærksom på denne herlige artikel om naboens æbler. Når jeg cykler til arbejde, så kommer jeg faktisk forbi sådan en sød nabo. De har stillet to kurve frem med æbler - så man kan endda vælge mellem forskellige sorter.

Det er det små vi gør som gør en forskel. Selvfølgelig har vi også et ansvar som lokalpolitikere for at gøre en forskel, men vi skal altså have aarhusianerne med. Det at stille en kurv med æbler fra ens æble træ er en lille sød ting at gøre, som man ikke andet end kan blive i godt humør af!

Her er ihvertfald en lækkerbisken når du HAR plukket æblerne...Brombær-æblesnitte, nemt og lækkert.

Byttemarked - en lokal succes

Det var en meget smuk dag i går, solklar himmel, og en frisk brise, der gav mindelser om den forgangne sommer. Fenja og jeg har aftalt at mødes tidligt på Viby bibliotek.Vi skal nemlig lige om lidt slå dørene op til det, som senere skal vise sig at være en lokal succes – byt til nyt. Vores helt eget lokale byttemarked i Viby.

Byttemarkeder er blevet trendy  noget som også helt almindelig borgere gerne slår et slag forbi, genbrug og bæredygtighed ses ikke længere som hysterisk ideologi, det er sund fornuft. Fenja og jeg er inkarnerede genbrugselskere.Det er der vi helst handler, og vi besøger forretningerne i Viby tit og ofte. Det hele handler om at bruge det vi har, på denne måde giver vi tingene værdi igen – hvorfor smide noget ud som kan bruges af andre?

Vi har arrangeret det første byttemarked i Viby - og vi har begge været meget spændte på, om lokalområdet ville tage godt i mod det. For mig er genbrug og miljø et meget vigtigt fokus område. Jeg har været med i Stop-spild-af-mad bevægelsen fra starten, og den tankegang har helt naturligt bredt sig til alt muligt. 

I det smukke gamle lokale, der gemmer sig under Viby bibliotek, summer der af ivrig samtale. Mennesker krydser rundt imellem 10 langborde, fyldt systematisk med tøj, bøger, legetøj, diverse indbo, husholdningsartikler, en kæmpestor og spændende rodekasse.

Det er helt vildt fedt, Fenja peger sigende på et kæmpestort sæt højtalere, og løfter spørgende øjenbrynene. Men de nåede knapt nok ind af døren, så var de væk igen, resultat: en glad ung mand, og måske nogle utilfredse naboer.Selv fik jeg et par mega seje støvler og et par g-star bukser.

I et hjørne havde vi opstillet en lille cafe, som Kvindehusetpå Myrholmsvej  stod for. Ann Katrine Dybdahl som er daglig leder af Kvindehuset- Selvom overskuddet fra et arrangement som dette er et lille beløb, så gør det en forskel for de etniske kvinder. Kvindehuset kan servere en ekstra kop kaffe ved møder, og så er Byttemarkedet også en god anledning for at tale med de lokale. Lokal opbakning er meget vigtig for brugerne af kvindehuset.. 

Et ungt par med en pose tøj, og en rød lampe under armen, stopper op. De vil gerne vide hvornår det næste byttemarked afholdes? Men vi ved det ikke - vi vidste slet ikke om dette projekt kunne lade sig gøre, vi sprang bare ud i det. Jeg synes, der er et fundament at bygge på her, da vi var ved at slutte ved tre-tiden havde der vel været 200 mennesker været inde og besøge markedet. Fenja siger godt nok, at vi var tættere på de 300, men antallet er mindre vigtigt. "If you build it, they will come."  En vaskeægte succes.

Er du til byttemarkeder - så tjek her også.

(By-) bier er verdens navle

Jeg må ikke få flere dyr. De siger at det er rigeligt med 5 høner og 3 katte, at mit arbejde på skolen og i byrådet, og at vi bor på en almindelig parcel i Viby J, gør at der ikke kan være flere dyr her.
MEN hvis jeg måtte og hvis jeg havde tid, så ville jeg "gå til bi" her i vinter.

Vidste du at bier og nektarsøgende insekter behøves for at vi får mad? Æblerne og appelsinerne du køber henne i Brugsen, eller rapsolien som er i mangt og meget.

Og så gør bier mennesker glade, eller ihvertfald rolige og med overskud. Det har et ganske særligt projekt i Aarhus fundet ud af. BISTAD og med ildsjælen Lene Kiel i spidsen forsyner BISTAD Aarhus med bier.
Jeg fik lov til at være frivillig i BISTADs bod under FoodFestivalen, og fik lov til at tale om bier, lytte til alle de mange mennesker som spurgte og smagte og talte om bier og honning.

Men verden er fyldt med pestisider og forurening og det bør bekymre os. For bier mistrives og i værste tilfælde dør de.
Per Kølster, Fru Plums eks, har skrevet det meget bedre end jeg kan. Læs her om hvad forurening egentlig skaber af problemer.

Og rigtig glædelig festuge

Med træthed i kroppen, kaffekoppen i hånden og svanetræk over himlen sidder jeg her, med morgenøjene og vågner til glæden over Aarhus' Festuge 2013.
Du skylder dig selv at drible ned i byparken, og opsnuse Tegn på liv, med alle dine sanser. Du skylder dig selv at se kunsten, høre musikken, eller sidde stille på en café ved åen, og bare være.

Jeg var til den klassiske Galla åbning i går. Jeg havde en af mine helt unge veninder med, og om man var fyldt de 40 eller man lige var startet i 1. g, så var det bjergtagende. En helt ung dirigent som gav den gas. Det var da tegn på liv.

Jeg vil egentlig ikke så meget mere på denne søndag - jeg vil lade dig være med morgenkaffen og håber du gør som min far - at installere festuge App'en på din smartphone.

Kig med her:

For hvad mon der er på vej?

Anorexsi - mere end at være tynd. Eller historien om at kærlighed ikke er nok.

Morgenen startede igen med debatten om anorexsi. En psykisk sygdom som har lagt en skygge over min egen ungdom, fordi min lillesøster fra hun var omkring 10 fik anorexsi. Hun gennemlevede en skoletid med drillerier, og havde svært ved at blive accepteret for den skønne, men anderledes pige hun var. Hun fik ikke hjælp, og vi fik ikke hjælp som familie.

Som hun voksede sig ung, blev hun langt mere stærk i at kontrollere sig selv og sin krop. Astrid havde også en latent migræne, og hvis der er noget en anorexi-pige hader mere end at spise, så er det ikke at leve op til forventninger om at være sød og god i skolen. Så Astrid fortalte mig senere, at hun valgte på hvilke dage hun spiste, for på de dage kunne hun nemlig lave lektier - ellers hun spise noget og kastede op. Uden at hun dog kunne betegnes som bulimiker.

Vidste du at der er et hierarki inden for anoreksi og bullimi? At kunne lade være med at spise står højest, - det ikke handler om at være tynd, det handler om at have kontrollen.

Jeg elsker min søster. Jeg ville have givet hende min nyre, som en selvfølge. Jeg ville have båret hende på hænder og fødder. Jeg ville have gjort alt - hvis jeg havde vidst hvad.

Hun tog sit eget liv for knap 3 år siden. Depressionerne var uoverskuelige. Hun oplevede at hun ikke var noget for nogen - det var hendes opfattelse. Ikke min, eller hendes datters. Det var ikke hendes fantastiske veninders eller hendes skønne mands. Hun var dygtig og smuk. Hun var klog og vidende. Men at veje så lidt, at hjernen ikke har nok fedt, gør at både tvangsbilleder og tvangstanker buldrer frem.

Hun så på mig, da hun fortalte at hun var "faldet i" igen. "Du må ikke blive forskrækket Camilla - det er ikke så godt." Hun var voksen, og vidste intellektuelt at det hun så og mærkede var tvangstanker. Hun vidste at de unge pigers drømme om kontrol var fiktive - og alligevel kunne hverken hun eller jeg gøre noget.

Det kommer alt for tæt på nu, så blogindlægget må stoppe nu. Jeg må forsøge at skrive mere senere. Men det er meget svært.
Det er så ganske ganske forfærdeligt, når kærlighed ikke er nok.

101 dag og nat til kommunalvalget - og lidt om cykelløb

Jeg var oppe på torvet i Tranbjerg i går. Det var simpelthen en herlig oplevelse, for her er der tid til at tale om de små ting, om det som er væsentligt. Jeg mødte en ældre dame som er frivillig i det motionscenter der er tilknyttet plejeboligerne. Hun fortalte om en dame som kom ind for 6 måneder siden, med rollator, plaget med gigt - i dag kan hun selv komme i Kvickly uden rollatoren. Den ånd skal der bruges meget mere af.

Jeg mødte en herlig efterlønner, som havde markant nedsat hjertetkraft efter en fejloperation på Skejby, men som holdte modet oppe med cykelløb. En god snak om sundhed og cykelløb - for er Froome dopet eller ej? Vi ved det ikke, vi ved blot at det kræver sin mand at sætte sig op på cyklen, dag efter dag i Touren. Vi var rørende enige om at det er vigtigt det er at holde sig i gang.

Eller den særprægede mand med pagehår og hang til småkager og kaffe, som blev rigtig glad da jeg  genkendte ham.

Jo, der er nu 100 dage til kommunalvalget, og 101 dag til at vide om jeg er blevet genvalgt. Om der var  personlige stemmer nok, til at få lov til at give det endnu en skalle.
For det gør en forskel, hvem der sidder på de 31 stole i byrådssalen. Det perspektiv jeg har, via mit arbejde for mennesker med ADHD og autisme, at jeg arbejder både professionelt og frivilligt med mennesker, som behøver lidt ekstra, det gør en forskel. Det, at jeg har arbejdet med mig selv, om at blive bedre til at lytte til andre - og til mig selv. Det gør en forskel.

Og så gør det bare indtryk, når teenageren på vej til ind til borgmesteren siger: "du skal altså vælges Camilla, når vi nu har gjort så meget!"

Misbrug - det sidder i hjernen?

Jeg har været til sundhedsdebat på Aarhus universitet, på Folkesundhedsvidenskab sammen med Anne Mette Villadsen fra de konservative.
Det var en herlig debat, for de studerende var så engagerede. De formåede at stille spørgsmål og bidrage til indholdet i debatten på en rigtig spændende måde.

En af de studerende havde en tanke og et spørgsmål om at placere alkoholbehandling i staten, i hospitalssektoren. Der er nemlig noget der tyder på at det er en fejl i hjernen, hvor receptorer i hjernen er syge, så de gør at mennesket bliver afhængig af alkohol. Det er altså en sygdom, og skal behandles som sådan, mente hun.

Jeg synes det er en vældig god debat. Det flytter ihvertfald debatten om alkoholisme fra et tabufyldt område, til et område hvor man faktisk kan behandle det som alle andre sygdomme. Det giver mig også håb for fremtiden for de mange børn som vokser op i utrygge hjem.
Vi ved stadig ikke nok om konsekvenserne af alkolmisbrug i familierne. Vi ved at det kan kobles til vold i hjemmet, og til at der er en gruppe af børn som ikke får sig en ungdomsuddannelser og senere får meget vanskeligt ved at tage en videregående uddannelse.

En sådan debat som jeg var til i går giver mig også håb for demokratiet. Det gør at vi som politikere bliver klogere, vi får lov til at debattere emner som optager os, med personer som har en faglig kompetence. Det var meget givende.
Jeg håber meget at Anne Mette og jeg bliver inviteret igen.

Tillykke med konfirmationen

Vejret er vidunderligt og konfirmationerne springer frem. De næste uger vil Aarhus være befolket af festklædte og begejstrede teenagere i deres stiveste puds og  penge på lommen.

Konfirmation er sådan en lidt underlig størrelse, en blanding af familie og venner. En begivenhed hvor hovedpersonen nogle gange nok alligevel helst ville undvære det. Det er spændende og kan også være lidt skræmmende sådan at være festens midtpunkt.

Min kære venindes pap-søn skal konfirmeres i dag. Og i næste uge er mit elskede tantebarn Michaels tur. Det er to helt forskellige konfirmationer -

Mikkel er en skøn vidunderlig og fræk knægt, socialt kompetent ung mand. Han er smuk, og spiller fodbold og hører nok ikke altid helt efter i timerne.
Hans far er kontant og tydelig, og fyldt med kærlighed til sin søn. Jeg ved det ikke, men jeg tænker at festen bliver efter den gode gamle opskrift - festtelt i haven, mad, taler og måske en enkelt sang som lyder forfærdeligt. Jeg glæder mig.

Michael har autisme og hans ikke-konfirmation er helt anderledes. Ingen kirke, ingen telt, næsten ingen gæster - kun dem han selv har godkendt. Michael er heller ikke altid lige god til at høre efter i skolen og han er bestemt ikke særlig socialt kompetent. Michael er rigtig dårlig til sport, men læser bøger på engelsk langt over sit niveau.
Hans far er en halvstuderet røver, som er fyldt med kærlighed til sin søn. Den fest bliver kort - under en time - og så må Michael og hans lillebror spille computer, og de voksne fortsætter festen alene.

Jeg skal holde tale til dem begge. To unge mænd som på ydersiden har så meget tilfælles og dog alligevel intet. De kender ikke hinanden, og kommer nok aldrig til det. Vi synes stadig at vi er født lige i Danmark. Det er vi ikke. Der er så stor forskel, og det bliver tydeligt på sådan en smuk konfirmationsdag.

Jeg vil hoppe på cyklen, og cykle fra Viby, omkring havnen og se ud på kranerne. Cykle ned omkring havet, hvor vandet ved Den Permanente sikkert er blikstille, og man kan lugte træskibshavnen. Ud i solen, ud til Risskov, hvor min veninde, familie, venner og konfirmationsbarnet vil komme mig i møde.

Vejret er vidunderligt. Og jeg glæder mig.

Fri mikrofonholderi for Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet

Det er ingen hemmelighed - jeg afskyr konceptet Trykkefrihedselskabet - navnet, intentionen, medlemmerne.
Efter min mening er det løgnagtige, egoistiske og indskrænkede mennesker. Endnu et ulækkert efterladenskab efter Fogh/Løkke æraen, hvor DF var ophøjet til ultimative smagsdommer i dansk politik.

I mange år har den yderste højrefløj kunnet stille sig op på de svage og udsatte, de mørke, de ikke kristne, de "ikke danske" og proklamere hvad danskhed er.
Jeg kender rigtig mange danskere, der ikke må være danskere. På grund af Venstres og DFs klapjagt på mennesker med en religion, der ikke passer ind i det Kragh/Langballe'ske middelmådige-ikke-engagerede-grundtvigianske virkelighedsbillede.

De kvinder jeg kender, fra så forskellige steder i verden som Indien, Phillipinerne, Iran, Tunesien, Somalier spørger mig: "Camilla, hvorfor må vi ikke være danskere?" Hvorfor skal danskprøven være så svær, at end ikke danskere kan svare på den?"

I aftes så jeg igen Lars Hedegaard stå glinsende i kameralyset - mens hele det danske pressekorps står tilrådighed for at holde mikrofon - så bliver jeg simpelthen træt. Uimodsagt stod Lars Hedegaard og forklarede om den nye "videnskabelige" undersøgelse, der "tyder" på at muslimer er mindre intelligente end andre mennesker...Uimodsagt, i tv2 nyhederne!
I den forløbne uge var der et ungdomsråd der blev frataget sin støtte, fordi de have inviteret en imam med radikale holdninger til en konference. Hmm, gad vide hvor meget støtte Lars Hedegaard og hans kumpaner modtager?
Jeg nød at Krasnik gik til Hedegaard, og spurgte ind til hans perverse udtalelser om dette og hint. Det er nødvendigt at gøre op med den kæmpe fejl det er, at tillægge Lars Hedegaards udtalelser større sandhedsværdi, fordi han måske blev forsøgt myrdet.  Men nu er vi desværre tilbage på sporet, Hedegaard og Søren Krarups datter, skribent for Jyllandsposten og medlem af DRs bestyrelse (smagsdommer?) Katrine Winkel Holm får direkte tv-tid.

Alt imens - undskyld mig, kald mig bare sur rød feminist - Imens Troels Lund og Kristian Jensen krydser fingre i skyggen af skattesagen - for karaktermordet på Danmarks første kvindelig statsminister trækker nemlig ingen seere.

Og mine egne vender vores stolte respektfulde parti ryggen, og flirter med revolustionære kommunister som har masser af ædle synspunkter, men nægter at tage nogen som helst form for ansvar for moderne økonomisk politik. Ok - det blev en noget sur gruppeformandsblog denne gang.
Men helt ærligt - forestil dig at Socialdemokraterne ikke havde regeringsmagten? Forestil dig Inger Støjberg på Vestagers plads, Thuelsen-Dahl på Mette Frederiksens. Forestil dig lille Lars fra Græsted vandre rundt i EUs korridorer, og lede efter opbakning til Danmark?
Vi har det flertal vi har - og vi kæmper hver dag for en bedre hverdag.