Troen tilbage til hinanden

Jeg kan godt være lidt glemsom, og miste og tabe ting. Særligt hvis jeg egentlig er optaget af noget andet.
Onsdag var jeg med et par veninder til AOA Awards, og mødte et par gode naboer på vej hjem i bussen. Og optaget som jeg var, af at snakke, kalde på katten og skutte i mig novemberregn, opdagede jeg ikke da jeg tabte min håndtaske med dankort, penge og min ynglingslæbestift.

Ikke så smart Camilla. Det værste var nok, at jeg først opdagede det næste morgen, da jeg skulle bruge kortet. Og man forestiller sig jo, at der kan ske rigtig mange ting på 12 timer.

Men der er god karma i Aarhus, i Viby. For jeg blev ringet op af en ung kvinde, hvis far havde fundet min taske. Jeg var derhenne fredag og hente den, hvor en engageret ældre mand med anden etnisk baggrund end dansk åbnede. Hvilken baggrund man har når man finder noget, kan jo i princippet være lige meget. Men alligevel gjorde det en forskel - han var meget optaget af at jeg skulle tjekke indholdet, hvilket jeg gjorde og fandt alt som det skulle være. Jeg havde en del kontanter og forsøgte at beskrive at man i Danmark godt må give findeløn - det ville han slet ikke høre tale om.

Til gengæld havde han inviteret sin veninde, og lavet ekstra aftensmad, for som han sagde, så skulle jeg ikke være utryg over at hente min taske ved ham alene, og han havde lavet rigeligt mad....
Jeg blev bænket i køkkenet, til en snak om hans lejlighed, og om at bo i Viby, dejligt tæt på en jernbane.

Så den novemberaften gik jeg, en oplevelse rigere gik jeg hjem, fyldt med håb om integration, basal ærlighed, og uendelig glad for at bo i Aarhus. Min tro på hinanden er bestandig.

Kongsvangsstation - en lokalnærbanestation

Vidste du at Aarhus Nærbane har rigtig mange fine små stop? Det er meningen at når letbanen åbner at der skal elektrificering på nærbanen så vi både kommer hurtigere frem, og mere miljørigtigt.
Udfordringen lige nu er at regionen rent faktisk planlægger at nedlægge flere af stoppene fra Aarhus mod Odder - velvidende at vi meget snart står overfor nye togsæt og en stærk politisk dagsorden for offentlig trafik.

Der er lavet målinger om at borgere fra Odder ikke vil bruge mere end 30 min fra Odder til Aarhus. De gamle vognsæt kørte var tiden overholdt, men så blev der investeret i nye vogne og tiden er ny overskredet.
En del af nærbanestationerne har et meget lavt passagetal og man ønsker fra regionens side at nedlægge stoppene.

Det drejer som om stop som:
Kongsvang
Egelund
Vilhelmsborg

Så kunne man jo sige, at det ville give god mening at nedlægge stop, hvor ingen køre fra - men så enkelt er det faktisk ikke. Det der er min og en del andres anke, at man ikke passer ordenligt stoppestederne, at man ikke rydder omkring, at man ikke skilter ordentligt, at man ikke får resten af køreplanerne til at passe med Aarhus Nærbane - ingen gang rejseplanen er ordentlig koblet op med Aarhus Nærbane.

Lige nu er der en høring skubbet ud i det uvisse, derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på Nærbanens muligheder og bidrag til fremtidens offentlige transport.

Du kan være med til at støtte nærbanen her: Bevar Kongsvang station.

På med hjelmen Polle!

Godt så - jeg springer bomben:

Det burde være en lov om, altid at cykle med cykelhjelm!

Jeg er så træt af den der med det frie valg, og eget ansvar, det er noget vrøvl! Alt for ofte ser jeg fædre med et barn bag på cyklen, eller i cykelvogn, ungerne er pakket ind efter alle kunstens regler og faderen har hvad - intet på. Fordi det er ok at gamble med sit eget liv? Skam dig!

Jeg har længe haft det sådan - men for lidt over en uge siden fik jeg endnu et opråb. Min far ringede tidligt om morgen, han kunne ikke komme op ad sengen.

Han var blevet kørt ned på sin cykel dagen før.

Det viste sig, at det ikke var hovedet det var galt med, men blodtrykket, fordi en massiv blodansamling havde taget en liter blod ud hans kredsløb. Puha - hjelmen han bar var knækket helt, de to steder hans hoved ramte asfalten. Men hans hoved havde ikke taget skade.

Tænk hvis han ikke havde haft hjelm på.

Tænk hvis det havde været din teenagesøn, eller din mand, eller din mor?

Den helt store livredder i trafikken er selen. Den blev gjort lovpligtig allerede i starten af 80'erne.

Så come on S-regering. På med hjelmen!

Oktober er brysternes måned - hvordan passer du på dine?

Mørket er stadig over Viby, og jeg sidder med aviserne og glæder mig stadig uendelig meget over at danskerne i gårsdagens avis, endelig kunne følge socialdemokraternes lange seje træk. Vi lå endelig på valgresultatet. Ikke prangende - og dog.

Det jeg egentlig ville, var faktisk at gøre opmærksom på bryster. Den ene halvdel må trækkes med dem dagligt, og den anden halvdel af os ønsker at vi gør det.
De er bøvlede og besværlige og i vejen når man træner - men hold da op hvor ingen af os ville undvære dem.
Og alligevel er der stadig masser af kvinder, hvor det er deres hverdag. At miste deres bryster. Kvinder i alle aldre - desværre.
Så jeg vil slå et slag for brysterne. Lad dem længe leve!

Tjek mit indlæg fra tidligere, så kan du læse lidt om min egen historie med den hæslige sygdom.

Må du have en skøn søndag og en skøn uge. Min søndag finder sted i fremragende selskab i min valgkampsgruppe.

Byttemarked - en lokal succes

Det var en meget smuk dag i går, solklar himmel, og en frisk brise, der gav mindelser om den forgangne sommer. Fenja og jeg har aftalt at mødes tidligt på Viby bibliotek.Vi skal nemlig lige om lidt slå dørene op til det, som senere skal vise sig at være en lokal succes – byt til nyt. Vores helt eget lokale byttemarked i Viby.

Byttemarkeder er blevet trendy  noget som også helt almindelig borgere gerne slår et slag forbi, genbrug og bæredygtighed ses ikke længere som hysterisk ideologi, det er sund fornuft. Fenja og jeg er inkarnerede genbrugselskere.Det er der vi helst handler, og vi besøger forretningerne i Viby tit og ofte. Det hele handler om at bruge det vi har, på denne måde giver vi tingene værdi igen – hvorfor smide noget ud som kan bruges af andre?

Vi har arrangeret det første byttemarked i Viby - og vi har begge været meget spændte på, om lokalområdet ville tage godt i mod det. For mig er genbrug og miljø et meget vigtigt fokus område. Jeg har været med i Stop-spild-af-mad bevægelsen fra starten, og den tankegang har helt naturligt bredt sig til alt muligt. 

I det smukke gamle lokale, der gemmer sig under Viby bibliotek, summer der af ivrig samtale. Mennesker krydser rundt imellem 10 langborde, fyldt systematisk med tøj, bøger, legetøj, diverse indbo, husholdningsartikler, en kæmpestor og spændende rodekasse.

Det er helt vildt fedt, Fenja peger sigende på et kæmpestort sæt højtalere, og løfter spørgende øjenbrynene. Men de nåede knapt nok ind af døren, så var de væk igen, resultat: en glad ung mand, og måske nogle utilfredse naboer.Selv fik jeg et par mega seje støvler og et par g-star bukser.

I et hjørne havde vi opstillet en lille cafe, som Kvindehusetpå Myrholmsvej  stod for. Ann Katrine Dybdahl som er daglig leder af Kvindehuset- Selvom overskuddet fra et arrangement som dette er et lille beløb, så gør det en forskel for de etniske kvinder. Kvindehuset kan servere en ekstra kop kaffe ved møder, og så er Byttemarkedet også en god anledning for at tale med de lokale. Lokal opbakning er meget vigtig for brugerne af kvindehuset.. 

Et ungt par med en pose tøj, og en rød lampe under armen, stopper op. De vil gerne vide hvornår det næste byttemarked afholdes? Men vi ved det ikke - vi vidste slet ikke om dette projekt kunne lade sig gøre, vi sprang bare ud i det. Jeg synes, der er et fundament at bygge på her, da vi var ved at slutte ved tre-tiden havde der vel været 200 mennesker været inde og besøge markedet. Fenja siger godt nok, at vi var tættere på de 300, men antallet er mindre vigtigt. "If you build it, they will come."  En vaskeægte succes.

Er du til byttemarkeder - så tjek her også.

Galleri F - et anderledes galleri

På Frederiksgade i det indre Aarhus er der kommet et ganske anderledes galleri. Nemlig Galleri F. Et pop-up galleri. Det er tre skønne kvinder, der er gået sammen for at skabe et galleri i én måned, i en tom butik i Frederiksgade.
Jeg kan selv huske de mange ture til Louisiana da jeg var helt lille, og senere de lange køreture fra Vestjylland til Noldemuseet i Nordtyskland. Kunst gør noget ved folk. Og heldigvis for det. Her i Frederiksgade skaber det engagement og initiativ. Og det synes jeg du skal belønne med et besøg.

Udover at være et anderledes galleri, med spændende kunst i rå rammer, så er det også en fortælling om engagement og borgervillighed. For at skabe noget ud af intet, at give liv til en trængt gade i den indre by, bidrager også til at kunsten og initiativet lever i Aarhus.

Tak for det...

Vi lader billedet stå:

læs og se mere på Facebook:

Ferniseringen:

Offentlighedsloven og traktorsporene i Skatteministeriet

Den 11. april gik min partifælle justitsminister Morten Bødskov i åbent samråd om den nye offentlighedslov. Som I ganske godt ved, så er jeg Socialdemokrat med hud og hår. Det har jeg været siden jeg som barn af Schlüters fattigfirsere, mødte ungdomsarbejdsløsheden i 90’erne, hvor Nyrups reformer skabte grundlag for en fremtid. Det spinkle håb og oplevelsen af, i fællesskab at forbedre samfundet, har præget mig dybt.

Jeg har besluttet at tage helt og aldeles afstand fra den kommende offentlighedslov, i dens nuværende form. Der er ikke brug for mere lukkethed i Christiansborgs korridorer, tværtimod! Tidligere skatteminister, Venstres Troels Lund Poulsens hovedrolle i skattesagen, illustrerer jo lige netop at et ministeriums ressourcer kan misbruges. Imod det uvæsen er gennemskuelighed den bedste medicin.

Jeg har alligevel lyst til at tage 4-toget til staden og troppe op på justitsministerens kontor og råbe ham ind i hovedet. Jeg fatter det ikke. Jeg kender Morten Bødskov som en både fornuftig og forstandig mand. Så jeg forstår det ikke. Sidder resterne af den borgerlige-liberale regerings ånd stadig i murene og hvisker ministeren i ørerne som en anden djinni? "Du ønsker frirum, du ønsker lukkethed - nationen vil være bedre tjent med at befolkningen holdes i uvidenhed - regeringen vil få det nemt..."

Nej.

Efter min mening er en af Socialdemokraternes styrker, at kunne være undersøgende, og turde udforske mulige retninger at vælge. I den proces demonstrerer vi Socialdemokrater gang på gang kraften i vores ønske om, at ville forbedre vores samfund. De ambitioner rummer dog altid en risiko for at være forkerte, og når det sker, er det også en af Socialdemokraternes styrker at turde skifte mening. Som parti bærer vi evnen og viljen til at reformere, i os selv.

Det skærer mig i hjertet at se så mange fornuftige og behjertede politikere, der ellers ikke plejer at savne meninger, blive så påfaldende stille.  Jeg tror jo det er fordi de godt ved, at de skal til at skrive under på noget, der decideret kun tjener deres egne interesser. Til dem siger jeg: "godt jeg ikke er jer! Når tinget vedtager den nye offentlighedslov, påtager i jer medansvar for alle skandaler der vil komme. Jeres apatiske tavshed er accept. Om et par år, når den næste Troels Lund Poulsen står og affyrer indlysende usandheder for hele familien Danmark, bør i gå ud på badeværelset og bruge et minuts tid på at se jer selv i øjnene. Derude kan i så mindes dengang i kunne have gjort noget, men lod være."
 
Jeg opfordrer også alle der ønsker at beskytte Danmarks demokrati til at besøge internetsiden www.skrivunder.net-nej til ny offenlighedslov. Her vil du selv kunne læse om den nye lovs konsekvenser for samfundets muligheder for indsigt i folketingets beslutningsprocesser, og hvis du syntes at det lyder som en ret dårlig handel for demokratiet, så kan du sammen med os andre sige: "Nej tak Morten." 

2. april FNs internationale autismedag

Jeg kender et menneske med autisme. Faktisk kender jeg en del. Fantastiske, skønne, vidunderlige mennesker. Mennesker med ressourcer, mennesker med  større udfordringer end os andre.
Tirsdag den 2. april er det FNs internationale autismedag. En dag som skal råbe os op og give  eftertanker.

Jeg er blevet spurgt om jeg vil tale på rådhuspladsen i Aarhus. Og det vil være mig en ære. En ære at få lov til at tale for mit elskede tantebarn Michael, for min kære veninde Thea, mine elever og forældre på Langagerskolen, min sparringspartner og partifælle Runa, og hende der hele tiden holder mig på tæerne Marianne.

Der er kæmpe vanskeligheder med at forstå det handicap som autisme er. Det er svært for forældre, for bedsteforældre, for lærerne, pædagogerne og sidst, men sandelig ikke mindst, for socialrådgivere rundt omkring i det ganske land. Det er også vanskeligt for UUvejlederne - for hvordan kan man både være yderst intelligent, og alligevel have så pokkers svært ved at organisere og planlægge at alene det at gå i bad og få rent tøj på er svært, for i hvilken rækkefølge skal det være?

Jeg synes også det er svært, og det er desværre alt for tit at jeg kommer til at lægge en neuro-typisk (som mennesker med autisme, kalder os uden deres vanskelighed) vinkel indover. Jeg tænker at når det stadig, efter 17 år med autisme, både som job, vennekreds og familie, er svært for mig. Hvor svært må det ikke være, for dem der kun sporadisk kommer i kontakt med et menneske med ASF?

Jeg vil kæmpe for at tilgangen bliver nemmere, at overgangene imellem daginstitution og skole, imellem skole og ungdomsuddannelse bliver lettere. Jeg mener, at alle mennesker har noget at bidrage med her, i vores verden. Også selvom det unægteligt ser noget anderledes ud pt. Jeg vil altid insistere på at mennesker med særlige behov, også har ret til deres plads i livet - og jeg vil påstå at det princip, beriger vores samfund, og tjener til at at vi andre også får et bedre liv. Det ved jeg ihvertfald fra mig selv.

Jeg er vild med autisme - selvom det kan være udfordrende.

Du kan læse mere om autisme her:
Landsforeningen for Autisme
En pige med Aspergers syndrom
Anja Pørksen, hende som dagligt lærer mig enormt om at leve med autisme

Psykisk sygdom - også i min familie

Vidste du at skizofreni kan helbredes? At der nu peges på at hver treide individ med ADHD, er en kvinde? At der langt fra forskes ligeså meget i psykiske sygdomme, som i de fysiske?

Prøv at tænk over det tabu som psykisk sygdom er, om det er borderline, autisme, bi-polar/maniodepression eller posttraumatisk stress - prøv at se din egen familie i øjnene - hvor mange er blevet berørt af psykiske lidelser?

Hvorfor spørger jeg overhovedet om det? Fordi jeg øver mig i at "at springe ud af skabet". Min søster Astrid, led i hele sit ungdoms og voksen liv af anorexi, fra hun ca 10 år, til hun tog sit eget liv for 3 år siden. Min søster var et vidunderligt menneske, klog, smuk og havde en fantastisk mand og fik senere en vidunderlig datter. Hun var konsulent først i KL og senere i HK. Hun havde hjertet på rette sted og kæmpede for at give lavtlønsgrupper en sikker identitet, samtidig med at hun selv kæmpede med sine egne enorme udfordringer.

En af mine helt vidunderlige veninder fik stress, gik helt ned med flaget, og mistede efterfølgende sit arbejde. Hun kæmper nu med at finde et nyt ståsted, hvor der er plads til hende. Hun vender aldrig tilbage til det pædagogiske arbejde, til trods for at hun nok er den bedste pædagog jeg nogensinde har mødt.

Det er nødvendigt at psykiske lidelser bliver placeret permanent på finansloven, det er vigtigt at psykiske lidelser bliver prioriteret højere i Aarhus kommunes økonomi. Forskning i helbredelse af psykisk sygdom, og forbedring af livsvilkårene for mennesker med varige psykiske skader skal simpelthen opprioriteres i Danmark. Viden og forståelse er nøglen..

Vi har, når vi ser os om, mennesker i vores nærhed med et sårbart og måske også stridbart sind. Vi kender, enten i vores børns klasse eller i vores egen familie, mennesker med en psykisk lidelse. Måske har vi det selv? Og alligevel er psykiske lidelser et tabu. Det kan jeg simpelthen ikke holde ud.

læs evt mere her hos De9 som er pårørende forening for mennesker med psykiatriske lidelser.

Rollemodeller

Jeg er blevet anbefalet at bruge min blog til alvorlige emner, og ikke kun mad og have. Og jeg forstår godt pointen.(og madbloggen er faktisk også på en anden adresse end denne.) Når man som jeg har en platform, hvorfra en platform hvorfra man kan tale, og blive hørt - så skal man også bruge den. Hvis man er rollemodel, så skal man tage det på sig - rettigheder og pligter hænger sammen.

En gang i mellem kan det være noget bøvlet. Jeg har virkelig døjet med på hinanden følgende forkølelser, lungebetændelse og andre dårligdomme. I mit daglige arbejde er jeg på en arbejdsplads med en mængde dygtige lærere og pædagoger, og som daglig leder ville jeg ikke være i tvivl hvis en af mine medarbejdere havde det på den måde. "Gå hjem, plej dig selv, giv dig tid", ville jeg have sagt, og som ansvarlig leder ville jeg der gøre mit arbejde ordentligt.

Det er måske noget tude-fjæs-Bentner-agtig, men hold da op hvor er det træls at være syg på 8. uge. Og man synes man skal gøre sit arbejde, være tilstede, passe sit politiske hverv og imens bliver helbredet bare ringere, til man ligesom ikke kan se ud af øjnene af feber.

Hvad vil jeg egentlig sige med det? Jo - det der med at være rollemodel, gælder på mange planer synes jeg. Det handler om at gøre det, som jeg forventer af andre. Min borgmester Jacob Bundsgaard har i denne uge været en imponerende rollemodel. Da han på kvindernes internationale kampdag stillede op på Store Torv i Aarhus og holdt en fremragende tale, om nødvendigheden af  lovgivning imod købesex.

Rollemodeller er på mange niveauer. Stort som småt. Så jeg vil blive under dynen i dag.

Brev fra Fuglebjerggård

Mens vi har fået malet og høvlet gulve af gode solide aarhusianske håndværkere, har jeg kigget intenst på Camilla Plums og Per Kosters hjemmeside. Du tænker måske ikke over det, men det ved denne her tid at vi skal begynde at tænke på grøntsager og sommerblomster, så jeg har fået brev fra Fuglebjergård.

Du spørger måske om, hvorfor dette indlæg ikke er på min have og madblog? Det er fordi jeg gerne vil gøre opmærksom på, at hvis du allerede tænker over hvordan du affaldssorterer, og dine økologiske indkøb også sigter mod at mindske belastningen på miljøet, så er planter ét af de andre steder, hvor der skjuler sig et ekstremt højt energi og pesticid, gødningsbrug. Og da vi jo ikke spiser påskeliljer, så glemmer vi det ligesom.

Jeg sætter stor pris på Camilla Plums kamp for ordentlige og rene fødevarer, og vejen derhen. Hun kæmper for at vi almindelige haveejere har adgang til frø, der ikke er blevet til blandt massive mængder kunstgødning, kunstigt accellererede drivhusplanter og et absurd højt energiforbrug. I stedet sætter hun fokus på ordentlighed - også når det kommer til frø.

Lige nu trænger vi så forfærdeligt til sol og varme. Vi glæder os over at dagene bliver længere, og mine høner, de kære væsner, har snart så mange dagstimer at æggene igen begynder at trille. Vi har jo haft regeringskrise i Viby - ræven tog Margrethe og efterlod Helle og Villy lidt ensomme. Det tog dem noget tid at komme over, men nu er de hinandens bedste venner... Så længe Villy husker hvem der bestemmer.

Lidt fra privaten, en stor dag i karatelivet

Jeg ved ikke om du ved det, men jeg dyrker karate i den tid som er tilovers. En sport som er meget mere end sport, som er med til at sikre mig mit mentale og fysiske overskud i en hverdag der tiltider kan gå rigtig hurtig. Denne morgens blog åbner en lille flig af hvad karate er for mig.

En kolde dag i januar 

Min træner og mentor Kyoshi (Kyoshi er en karatetitel som man får når man er meget højt oppe i ranglisten, Vitus er 8 dan, og den højeste i Europa i vores stilart) Vitus Bilking inviterede til jubilæum på en kold og klar dag i januar – nærmere bestemt den 26 januar. En dag som skulle fejres med træning for alle sortbælter i Danmark i Dojo en Banegårdsgade.

Karate er som en stor familie

Karate er som en familie, og når der er stor familiefest så kommer der gæster fra nær og fjern, fra København og Møn, fra Esbjerg og Kolding og nord for Ålborg. I karate taler man om at skærpe hinandens skærpede klingerne, fordi kun sammen bliver man bedre. Der var tæt pakket program, hvor udfordringen blev gjort tydelig fra starten: sveden må I tænke jer til, – for denne dag skal være fyldt med tænksomhed og refleksion. Og så udfoldede der sig tænkninger om bounce, om gamargi, om roterende hofter og higete. Der blev stillet spørgsmål, som mange havde bud på, men kun få havde svar på.

Kræften

Vitus har knoglekræft og den er dødbringende, ingen har overlevet, og kun få har levet så længe som han. Faktisk er vi ved at være derhenne hvor han, også her slår alle rekorder. Ikke kun i overlevelse, men også i måden at overleve på. Denne flerdobbelte Danmarksmester, som er træner for en flerdobbelt dansk mester, som på alle måder har fået det bedste ud af livet – delte ud af både sin viden og sin visdom. Kyoshi gav den fuld skrue til de helt tunge grader, og han lod det dryppe hele vejen ned til mig. Jeg har 1. dan og er i karatesammenhænge en novice. Karate har utroligt mange dybder og gør på den måde stort indtryk. Der for var det også en dag hvor jeg i mindre grad begreb hvad jeg havde at gøre med. Træningen var svær og lige til kanten af hvad jeg har i mig - men helt igennem fantastisk.

Ikke uden

Kyoshi Vitus Bilking er en mand som træder ind i en med træsko på og hans fødder er kæmpe store. Han har formået konstant at skubbe og mase på én, og jeg har udviklet med både menneskeligt og fysisk meget. Kyoshi har set mig der hvor jeg har været. Jeg har kendt Kyoshi 12 år, og han har været en væsentlig brik i min personlige succes. Tak. Sådan er der mange som føler, og Kyoshi har betydet noget ganske særligt.

En stor tak skal lyde til Claus for de skønne billeder og til Jakob Sønderberg for både tilretning af den rette karate-sprogbrug og for mange gode træningstimer. Bloggen her er skrevet til Shuri-ryu karates nyhedsbrev i anledning af Kyoshis 40 års jubilæum. Tak for en stor dag.

Mie Harder -- min bare - opdateret med JPs reaktioner

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at det har været vanskeligt at følge min irritation for jer som ikke har læst hverken mit indlæg, eller lederen "Citatfusk" i Jyllandsposten - det vil jeg selvfølgelig gerne råde bod på.
Jeg har lagt linkene ind i teksten - her er Signe Grønnegaards og mit første indlæg og har skrevet lagt mailes ind fra Jyllandspostens debatansvarlig. Det skal også siges at jeg gentagende gange har fået opfordringer fra selvsamme avis om at deltage i debatten - og som bloggens læser vil vide - så gør jeg det også, og jeg vel stadig fastholde at jeg har en ordentlig tone.

Jeg holder Jyllandsposten. Og helt ærligt, engang imellem får den en tur hen ad gulvet. Særligt om søndagen hvor Mie Hardes yndigheder og spydigheder forskønner debat-sektionen.
Det er som om at hun er en inkarnering af JPs sjæl.

Omvendt så er jeg helt vild med Bettina Post. Hun er rød bloks D'Artagnan - med rappe sværdslag og evigt ordentlige argumenter kæmper hun for de svages rettigheder, og behovet for en ordentlig tone. Hver uge bruger hun tid og energi på at kæmpe for ordentlighed. Hurra for Bettina!

Jeg har selv været en tur i JPs gab, med Citatfusk endnu engang kunne man sige, for jeg har før fået skrevet ledere, hvor jeg blandt andet er blevet kaldt naiv og udenfor indflyldelse - det har de da rettet. Nu afviser de mine modargumenter med, at det "trætter læserne", og at jeg lægger JP ord i fyldepennen.
Og så får jeg sådan lyst til at brøle: -" og hvad så JP? Tag den kan I! - så kan I lære det - se selv hvordan DET ER!" Og så tager avisen sig en flyvetur. Og jeg har lyst til at skrive/råbe det ud over bloggen, over debatindlæg og facebook. Tænk sig at blive karakteriseret som manipulerende, fordi jeg tillader mig at tolke på Jyllandspostens ord. Det gør avisen jo selv hele tiden.

Det er jo det, vi fra rød blok møder hver gang - når jeg argumenterer bliver jeg kaldt naiv, og når jeg svarer med facts og tydelighed så trætter jeg læserne og manipulerer. Så er det altså svært at vinde en diskussion. Så hurra for Bettina Post - hun har, og er min stemme i hovedsektionen. Og Mie Harder - velkommen til CEPOS, nu er der tegnet en lige økonomisk linje imellem JP, blå bloks unge løver og den vigtigste såkaldte liberale tænketank i Danmark. Puha.

Så er det sandelig godt at man kan karaktermyrde den bedste statsminister i 15 år med hendes udseende, hendes moral, hendes ægtefælle og hvem hun stopper op for at hilse på. Hallo. Hvis jeg en dag passerer Carrie Bradshaw fra Sex and the City, så stopper jeg op. Den tv-serie spillede en vigtig rolle i dannelsesprocessen for en hel generation danske kvinder. Og altså også for statsministeren. Intet er tilsyneladende for småt til JP, i højrefløjens beskidte krig mod statsministeren.
Ja, nu er jeg er Skinger. Det her er min blog! Her må jeg gerne, for jeg bestemmer - og hvis jeg skulle trætte dig, så klik videre - du er her frivilligt ;-)

Her er JPs svar på mit svar på Citatfusk:

Herved kvitteres for Deres indlæg om vores ledende artikel "Citatfusk." Da de fremturer med at tillægge avisen synspunkter, som der ikke er givet udtryk for, vil vi ikke optage læserindlægget i denne form. Deres fejlfortolkning af lederen er imødegået èn gang, og det vil vi ikke trætte læserne yderligere med. De er imidletid velkommen med et indlæg, hvis De kan tilføre debatten nye synspunkter.

med venlig hilsen

Tage Clausen

MORGENAVISEN

Jyllands-Posten

Så skriver jeg følgende:

Kære Birgitte og Tage

Jeg vil mene, at JPAa har taget en debat op som er central - og det er en meget offentlig og tilgængelig viden at jeg ikke er enig i den påstand JP kommer med.
Jeg vil også mene, at den er mangelfuld og ikke bunder i virkeligheden.

Jeg synes ikke at Signe og jeg har skrevet et svar som "trætter" læserne, og jeg synes faktisk også at den tone ikke er fair.
I har bedt os politikere om at forholde os og debattere i jeres avis, og det gør jeg, og finder det også rimeligt at I i lederen præcisere avisens holdning, fair.
Men så skulle Signes og mit synspunkt ligeledes komme til orde.

Det vil være en stor hjælp om I kunne pege på hvor vi ikke tilfører noget nyt, og hvor vi trætter læserne.
Vi er af den opfattelse af vores synspunkt omkring prostitution både er central at få frem, og er en ret vigtig national debat også.

Ydermere vil jeg gerne indbyde jer til en videnskonference om prostitution, så vi sammen kan blive klogere på emnet.

Med håb om at få indlægget optaget uden redigering -eller en respons på hvor i indlægget vi skal ændre. Ligeledes vil jeg meget gerne have præciseret, hvor jeg skulle tillægge avisen synspunkter, som den ikke har givet udtryk for i svaret på lederen "Citatfusk"?

med venlig hilsen
Camilla Fabricius
Gruppeformand for S

Så får jeg dette meget "venlige" svar

JPAarhus og JP modtager meget gerne læserindlæg, som går i rette med vore ledende artikler. Faktisk er det jo hele lederens raison d'etre at initiere en god og gerne karsk debat. Men der er ingen grund til at gentage påstande, som allerede er imødegået. I lederen den 10. januar blev det tydeligt tilkendegivet, at den lille anekdote i lederen den 5. januar selvfølgelig ikke skal overfortolkes som en påstand om, at alle kvinder er til salg. Hvis vi ville give spalteplads til en sådan påstand, måtte vi bruge plads til at imødegå den en gang til, og det er det, jeg mener med at trætte læserne.

I lederen den 10. påpeger vi tillige, at det drejer sig om decideret citatfusk, når man påstår, at vi skulle have brugt udtrykket "kvalmende" om de prisværdige bestræbelser på at hjælpe handlede og mishandlede kvinder. Vi har understreget og understreger gerne igen, at vi priser ethvert initiativ i den retning. Udtrykket kvalmende gik alene på udtrykket "at sælge sin krop", som vi finder afskyeligt og manipulerende.

Uenigheden kan kort udtrykkes derved, at avisen påpeger, at der er en lang række strafbare forhold og menneskerettighedskrænkelser, som der kunne gribes ind over for, inden en kvinde står i den situation, hvor hun må føle sig tvunget til at indgå i et prostitutionsforhold, og selv det er en straffelovsovertrædelse, når der ikke er tale om et frivilligt forhold, mens andre mener, at problemet kan løses ved at forbyde en aftale, der i sin rene form er en frivillig aftale mellem voksne, myndige og selvstændige mennesker. Det er der nogle, som finder afskyeligt og amoralsk, andre konstaterer blot, at det er en verden, som ligger uden for ens eget erfaringsgrundlag, men som må have lov til at eksistere, så længe det ikke generer nogen, mens andre igen mener, at det drejer sig om helt naturlige og selvfølgelige relationer.

På dette grundlag modtager vi gerne fortsatte indlæg i debatten.

med venlig hilsen

Tage Clausen

MORGENAVISEN

Jyllands-Posten