Viser opslag med etiketten Helle Thorning Schmidt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Helle Thorning Schmidt. Vis alle opslag

søndag den 31. august 2014

Tak til Helle

Kære Helle

Det bliver lidt kort - for jeg er ved at pakke min svampekurv med skarpe knive og varm kaffe. Jeg er vild med Aarhus - og takker dig for at blive på posten som landets statsminister, og for at sende en stærk kvinde til EU og en sej aarhusianer direkte ind på posten som leder af Det Radiale Venstre.

Jeg ville ønske at 3F og co havde ventet med deres ego-trip til i dag.

Det skal ikke herske tvivl om, fru statsminister, at du har min fulde opbakning. Jeg satte mit kryds hos dig - og jeg gør det igen.
Men det ER hårdt når man ser venner og familie være pressede eller smidt af dagpengene, når man oplever at de psykiske syge endnu ikke er sikret på finansloven på lige fod med kræft.

Jeg synes forskning i kræft er vigtig, men jeg synes nu nok at der er viden nok, som styrker ideen om at vi ville komme mileskridt foran i forskning på psykisk sygdom.

Så kære Helle T. Tak for Morten Østergaard som ny regeringsleder for R. Tak fordi du blev, og tak for at du valgte en stærk kvinde til EUs magtspil.

Og skulle vi så ikke sammen arbejde for at få danskerne til at forstå, hvad det er vi Socialdemokrater er drevet af?

Nå du, Fru minster - Karl Johan og almindelig kantarel trækker - vend du tilbage til Borgen med fornyet kræfter, her i huset hepper vi på dig!

mange hilsner
Camilla
kvinde, socialdemokrat, aarhusianer, dansker, fortaler for dem som kan selv, og alle de andre,svampejæger og ven.

søndag den 2. februar 2014

MIn regering har ikke fejlet

Sammenbrud, rød regering nedsmelter, katastrofe, Helle T fejler.... Der har været mange ord i de sidste dage. Og ja, det kan se sådan ud for SF, men lad mig lige indskyde at dette IKKE er et sammen brud for en S-ledet regering. Det er en naturlig konsekvens af de mange månderne hvor SF internt har forsøgt at retfærdiggøre at være et regeringparti - uden at være modent til det. For de svære valg hober sig op under et regeringsansvar, det ved vi Socialdemokrater alt for godt, man kan vælge at bære den byrde eller lægge den fra sig, SF valgte det sidste.  

Det kan man gisne om på mange måder. Vi kan også håne dem der har taget konsekvensen af SFs beslutning om at satse på de gamle dyder.
Vi andre er bare tilskuere, og som tilskuere tænker vi alle vores.

Jeg tænker at vores undervisningsminister Antorini, så dette komme for længe siden, hun tog konsekvensen og meldte sig ind hos os i Socialdemokratiet. Nu har hun reformeret folkeskolen, hun har bidraget til det som bliver vor tids største investering i folkeskolen. Hun var SF'er, og i dag er jeg taknemmelig for hendes bidrag.

Når en sundhedsminister med så stærke visioner for vores sundhedssystem som Astrid Krag har, vælger mit parti, tager jeg det som en kompliment. Hun bliver ikke minister, fordi hun trækker det tunge lod at skifte parti, og at spekulere i det, syntes jeg ærligt talt er at forklejne hende, og selve det at have et politisk tilhørsforhold til et parti.
At være medlem af et politisk parti er en identitet, en kærlighed, en overbevisning. Du indgår i en samhørighed med et fælles formål for øje, og det formål er en del af din livsfilosofi. I det fællesskab er det vanskeligt at forstå, når et individ er nødt til at afvige fra den slagne vej, særligt når der er tale om en offentlig person. Jeg vil ikke håne og gøre mig klog - jeg vil bukke hovedet i respekt for den meget svære beslutning det er.

Men jeg tænker at det er godt at SF har forladt regeringen, for Socialdemokraterne behøver en kompetent venstrefløj at lave politik med. Enhedslisten beviser igen og igen, at de ikke er, og aldrig bliver et forhandlingsdygtigt parti.Tænk engang, Corydon tilbød at tage livet af de gule fagforeninger, OG sætte psykiatrien på finansliven, men Enhedslistens politbureau sad fast i grundlovssikrede badkvoter til pensionister. Det var godt nok skidt! Så held og lykke til det nye SF, om frontfiguren hedder Özlem, Pia eller Jonas, så kan det vel kun blive bedre.

Men alle katastrofemeldingerne kan der godt skrues ned for. Mit parti, min regering, min statsminister har sat en stopper for at sætte børn i fængsel. De laver arbejdsmarkedsreformer med udgangspunkt i fremtid og de svageste. De sikrer dyre- og forbrugervelfærd. De sikrer at forsvaret tager sig af de soldater og deres familier der lider af krigstraumer. Min regering har vendt udviklingen efter Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl soldede velfærden op, nu kommer folk i arbejde, og regnskabet går snart i plus. Min statsminister er rollemodel for Danmarks piger, mit parti er et moderne arbejderparti - og det er her jeg hører hjemme.


søndag den 2. september 2012

Aarhus-samtalen - Luft under vingerne er stadig høj aktuel


Min mor havde den stående i reolen, med rød ryg, og ved siden af Praxis og andre kvindebøger fra 70'erne. Hun sagde at jeg ikke var gammel nok, men jeg tog den ned alligevel - Erica Jongs "Luft under vingerne".
Jeg kan huske at jeg oplevede en mellemting mellem fuldstændigt chok og total fryd. Kunne man virkelig det? Kunne man tænke sådan, handle sådan, være sådan?

Der er scener i bogen som stadig står lysende klare i min hukommelse, scener der har været med til at forme mig som menneske, som kvinde. Derfor var det en fantastisk mulighed at kunne lytte til hende i Festugens Aarhus-samtaler. Ikonet, kvinden som stillede sig forrest i kampen for kvinders seksuelle frigørelse. Havde hun stadig noget at sige? Havde hun stadig noget på hjerte 40 år senere?

Med spydig præcision løftede hun samtalen op på et højere niveau. En rammende parallel mellem Obamas præsidentkandidatur vores egen statsministers skattesag. Erica Jong er ikke bange for at træde nogen over tæerne: Obama ville ikke blive behandlet sådan, hvis ikke han var sort - og Helle Thorning Schmidt ville blive behandlet ikke sådan, hvis hun ikke var kvinde.

I USA er Paul Ryan, Mitt Romneys vicepræsidentkandidat imod abort og prævention. Prævention har skabt muligheden for at kvinder kan have et job, og hvis de ønsker det, en karriere. Vi glemmer denne historie, vi tror at retten til at vælge, er vores pr automatik. Det var Erica Jong helt skarp på. Obama-care,den nye sundhedsreform tager blandt andet sit afsæt i retten til prævention, og kvinders sundhed generelt.

Jong fortalte at i hele staten Texas er prævention i dag ikke en mulighed for fattige kvinder, de sundhedscentre der tidligere udgjorde fattige amerikaneres eneste adgang til lægelig faglighed er sparet væk. Officielt fordi de ikke var gode nok, uofficielt er de lukket af hensyn til økonomien og fattige amerikaneres sikkerhed.

Mødet med Erica Jong kunne fylde mange flere blogindlæg, for der var så meget indhold på den lille time hun talte i Musikhuset. Emner som ligeret for alle, demokrati og spelt-mødre fyldte også i samtalen, men det har jeg valgt at skære fra her.