Tak til Helle

Kære Helle

Det bliver lidt kort - for jeg er ved at pakke min svampekurv med skarpe knive og varm kaffe. Jeg er vild med Aarhus - og takker dig for at blive på posten som landets statsminister, og for at sende en stærk kvinde til EU og en sej aarhusianer direkte ind på posten som leder af Det Radiale Venstre.

Jeg ville ønske at 3F og co havde ventet med deres ego-trip til i dag.

Det skal ikke herske tvivl om, fru statsminister, at du har min fulde opbakning. Jeg satte mit kryds hos dig - og jeg gør det igen.
Men det ER hårdt når man ser venner og familie være pressede eller smidt af dagpengene, når man oplever at de psykiske syge endnu ikke er sikret på finansloven på lige fod med kræft.

Jeg synes forskning i kræft er vigtig, men jeg synes nu nok at der er viden nok, som styrker ideen om at vi ville komme mileskridt foran i forskning på psykisk sygdom.

Så kære Helle T. Tak for Morten Østergaard som ny regeringsleder for R. Tak fordi du blev, og tak for at du valgte en stærk kvinde til EUs magtspil.

Og skulle vi så ikke sammen arbejde for at få danskerne til at forstå, hvad det er vi Socialdemokrater er drevet af?

Nå du, Fru minster - Karl Johan og almindelig kantarel trækker - vend du tilbage til Borgen med fornyet kræfter, her i huset hepper vi på dig!

mange hilsner
Camilla
kvinde, socialdemokrat, aarhusianer, dansker, fortaler for dem som kan selv, og alle de andre,svampejæger og ven.

Hjemløse er også borgere

Jeg er vred og indigneret. Lad mig fortælle jer en historie fra valgkampdagbogen: Jeg har været til flere arrangementer med Stemmer på Kanten, og bliver gjort opmærksom på en lille gruppe unge som ingen bolig har og som havde slået et telt op for at få ly for vind og vejr. Nu handler dette indlæg ikke om bolig eller ej, eller om hvor man kan bo, eller hvilken bolig man har. Det handler om retten til at blive talt til på en ordentlig måde.

Der blæser en iskold, men tør novembervind indover mig, da jeg med opsat hår og iklædt valgkamps-habitten går ned til de hjemløse og bliver mødt med venlighed og varm the. De unge, hjemløse sidder i deres hættetrøjer og militærstøvler, omkring et bål i en tønde for at holde varmen.
"Mændene fra kommunen er kommet for at smide dem væk", summer det iblandt de unge. Det er lidt kaotisk, stemningen blandt de unge hjemløse er trist resignation. Så får jeg øje på de 2 pæne herrer, der hastigt bevæger sig hen til deres kommunale bil.

Jeg indhenter dem, og spørger om det er rigtigt at de er ved at smide de unge væk? Og her møder jeg så en mur af kommunal vrissenhed. Hold da op. "Jeg ikke skal køre noget op", "jeg skal ikke blande mig", "jeg skal ikke bruge det her politisk", "Jeg skal ikke eskalere", ja det ord bruger den ene faktisk. Jeg står her med en flok unge hjemløse, der lige er blevet bekræftet i at dele af kommunens er fuldstændigt ligeglad med hvad de gør, så længe de ikke gør det et sted hvor pæne mennesker kan se det. Og nu "eskalerer" jeg. Da det går op for embedsmændende, at jeg ikke vil have svar på mine spørgsmål, bliver formuleringerne mere tågede: "der er ikke truffet endelig afgørelse", "nogen kunne jo falde og slå hovedet", og det afgørende slag mod min insisteren på en ordentlig forklaring: "der har været klager!"
Ok tænker jeg, en klage er noget håndgribeligt, noget vi allesammen, mig og de unge, kan forholde os til, så jeg spørger: "fra hvem?" Her får jeg så det værst tænkelige svar, den ene embedsmand slår ud med armen, så vi kan forstå at klagerne åbenbart omfatter det halve af byen. 

Lige nu handler det ikke om de må være der eller ej, men om at man uanset status har retten til at blive tiltalt ordentligt. Og det er forstemmende når de unge efterfølgende fortæller mig at tonen var en ganske anden inden jeg dukkede op. Åbenbart skulle de flytte sig....ellers ville de få hjælp til at flytte sig. Vi har brugt millioner på at sikre at alle kan stemme - fordi vi tror på demokratiet. Måske skulle vi tage og kigge på vores kommunikation!

101 dag og nat til kommunalvalget - og lidt om cykelløb

Jeg var oppe på torvet i Tranbjerg i går. Det var simpelthen en herlig oplevelse, for her er der tid til at tale om de små ting, om det som er væsentligt. Jeg mødte en ældre dame som er frivillig i det motionscenter der er tilknyttet plejeboligerne. Hun fortalte om en dame som kom ind for 6 måneder siden, med rollator, plaget med gigt - i dag kan hun selv komme i Kvickly uden rollatoren. Den ånd skal der bruges meget mere af.

Jeg mødte en herlig efterlønner, som havde markant nedsat hjertetkraft efter en fejloperation på Skejby, men som holdte modet oppe med cykelløb. En god snak om sundhed og cykelløb - for er Froome dopet eller ej? Vi ved det ikke, vi ved blot at det kræver sin mand at sætte sig op på cyklen, dag efter dag i Touren. Vi var rørende enige om at det er vigtigt det er at holde sig i gang.

Eller den særprægede mand med pagehår og hang til småkager og kaffe, som blev rigtig glad da jeg  genkendte ham.

Jo, der er nu 100 dage til kommunalvalget, og 101 dag til at vide om jeg er blevet genvalgt. Om der var  personlige stemmer nok, til at få lov til at give det endnu en skalle.
For det gør en forskel, hvem der sidder på de 31 stole i byrådssalen. Det perspektiv jeg har, via mit arbejde for mennesker med ADHD og autisme, at jeg arbejder både professionelt og frivilligt med mennesker, som behøver lidt ekstra, det gør en forskel. Det, at jeg har arbejdet med mig selv, om at blive bedre til at lytte til andre - og til mig selv. Det gør en forskel.

Og så gør det bare indtryk, når teenageren på vej til ind til borgmesteren siger: "du skal altså vælges Camilla, når vi nu har gjort så meget!"

Efteråret er sat ind efter end S-kongres og budget

Ovenpå S-kongres og budgetforhandlinger, skulle en søndagsblog vel egentlig handle om hardcore politik, regneark og åndeløse beskrivelser af benhårde politiske beslutninger. Det har jeg bare ikke lyst til.
For livet er andet og mere end det der sker på borgen, kongressen eller rådhuset. For at have energi til at træffe gode beslutninger for borgerne, skal hovedet holdes koldt, og overblikket bevares. Så jeg vil hellere skrive om alt det andet.

I dag står på den syltning af de asier der blev lagt i saltlage i går. Jeg har nemlig en hel weekend i Camillas' tegn. En weekend som højst byder på at få lavet gruppedagsorden til tirsdag og læst byrådsdagsorden til onsdag, måske skrive et par indlæg, og ellers bare lade op en ny uge. Bortset fra det, er weekenden helt min egen

Luften er klar, og vidner om efterår. Himlen er blå og birketræerne der står ud til Chr. X's der er sladderhanke når det gælder vind, er tavse. Jeg ved fra en veninde at der findes masser af hyldebær ved observatoriet og væddeløbsbanen i Højbjerg, så der vil jeg cykle ud efter endt morgenmad og blogindlæg.

Husk det nu derude, du kan ikke køre i et højt gear altid og hele tiden. Statistikker og personlige erfaringer fortæller alle samme historie: alle møder lige pludselig muren. Så sæt pris på dine åndehuller, tag vare på dine energidepoter, og se til at de fyldes op. Om det er en gåtur med ungerne, fodbold på stadion til en gang 2-2, eller bilvask. De depoter skal altså fyldes med jævne mellemrum!

Et af mine åndehuller ligger nede i haven, hvor jeg byggede en havelåge i går, (med hjælp selvfølgelig) så må vi se om hønsene bliver i haven. Et andet er i køkkenet, hvor jeg i skrivende laver Osso Buco, det skal nemlig have evigheder og tåler ikke hast. Imens bobler eddiken til asierne lystigt, og kande nummer 2 bliver sat over.

I onsdags var jeg til kamptræning i KarateKid på Trøjborg, hos Frank der er på landsholdet i kumite. en fantastisk rar mand som ved smil og bestemthed får sveden frem. Det gav både fysisk og psykisk overskud til en hård omgang budgetforhandlinger. Karate giver min krop ro, så den er parat og i gear, mens have og madlavning får  bekymringer og unødige spekulationer på afstand. Det var et par af mine åndehuller - hvad er dine?

Hvis du skulle have lyst til at læse lidt mere om budgetforliget i Aarhus - set fra gruppeforkvindens side - så har jeg skrevet lidt om det på min blog på stiften.

Verden set fra Venstre

Jeg er rystet over tilgangen til den nye skolestruktur i Aarhus. Venstre har meldt sig helt ud, først med begrundelser i arbejdstid, så manglende tid grundet tur, så manglende tilslutning fra de konservative. Og det sidste nye er at Venstres forhandlingsleder skal åbne en cykelsti fra klokken 13.00 til klokken 13.15. Undskyld mig. Men det er altså de aarhusianske børns fremtid vi taler om.

Aarhus Lærerforening, Aarhus skolelederforening, venner, borgere og forældre ønsker at vi skal i gang med at udpege skoler. Aarhus har brug at vi tager ansvaret nu. På søndag starter forhandlingerne, og Socialdemokraterne er klar på at tage ansvar. Det er ikke nemt, men der er brug for vi melder ud.

Rundt om i Aarhus følger skolerne med i hvad vi gør og hvordan. Hvad tænker vi på? Hvordan træffer vi beslutninger, baseret på en konsulent rapport. Og det gør vi, for det ansvar tager vi på os. Jeg er stolt og glad for det samarbejde som vi har med SF, Enhedslisten og det radikale venstre. Glad for at vi sammen tager et ansvar. Solidariteten har stadig en chance og en mulighed i Aarhus.

En ny og bedre aarhusiansk folkeskole

Lige nu er jeg på Egå gymnasium, til stort folkemøde omkring den nye skolestruktur i Aarhus. Noget som for alvor gør indtrykt, når en hel stor idrætssal er fyldt med borgere som er kommet for at lytte og give deres besyv med.

Vi har brug for at få ændret skolestrukturen i Aarhus. Vi har brug for at få lukket nogle skoler, for at andre kan blive gode ordentlige og bæredygtige skoler. Vi har brug for denne strukturændring, fordi jeg tror på at det er det som skal til for at lave god læring og dannelse for børn. Men det er barsk. For lige nu, her i aften, på Egå skole handle det om kød og blod, om børn og forældre på Vorrevangsskolen, Ellekjær, Viby skole, eller en af de mange andre skoler som Brønd & Friis rapporten har peget på.

Vi er altid afhængige af som politikere at få borgernes in-put. Også selvom at det ikke er rart det som kommer, eller at vi ikke synes at det er rart det in-put som så kom.
Så tak for det.