Mens vi tænker på mødre i Nigeria

Først vil jeg sige - rigtig glædelig Mors Dag. At blive mor er og forbliver centralt og vigtigt - for den enkelte og for vores samfund. Husk din mor, din svigermor, din venindes mor, eller din veninde som er mor. Husk vores børn, børnebørn og tantebørn.

Når det så er sagt, så lad os tænke på de mange kvinder verden over, som hver dag sætter livet på spil for at blive mor. Jeg har skrevet om det før - og vil blot lade dig gå videre her. I dag må jeg lade ordene falde til mødre i Nigeria.

Prøv at forestille dig at du sætter din datter på bussen for at kunne kommei skole. Du vinker og glæder dig over den madpakke du har smurt til hende. Du er glad for at hun kan lære noget, at hun har venner i skolen og en dygtig lærer - men en dag kommer din datter ikke hjem fra skole.

Nu er dit barn borte, forsvundet, som så mange andre kvinder rundt om i verden. Nu skal hun blive voksen under transporten til fjerne ender af verden, hvor hun bliver solgt til almindelige mænd som skal have en pause fra kaffe og kontor. Almindelige mænd, for hvem en lav alder er et kvalitetsstempel. Trafficking er den perverse samfundsmekanisme der sikrer almindelige mænd friske varer, den traumatiserede prostituerede er slutproduktet. Og slutproduktet benyttes flittigt af almindelige danske fædre, brødre, og sønner.

Hvis du har fulgt bare en lille smule med i bloggen, så ved du at jeg af hele mit hjerte hader prostitution. At jeg til min dødsdag vil kræve, at man ikke udnytter sårbare mennesker seksuelt. At man ikke deler dem ud med rund hånd, eller tillader at de deler ud af sig selv, bare fordi andre har et behov.

De søde pige i en skolebus i Nigera er nu på vej vestlige og asiatiske sexmarkeder i vesten eller i asien - fordi kvinder uanset alder er en bedre investering end narkotika. Priserne er mere stabile og straframmen væsentligt mindre.
Vi lader den står der! God Mors Dag.

ps - du er i øvrigt hjerteligt velkommen her: Mors Dags brunch på Kvindemuseet i Aarhus.

Foto er fra Dansk Flytningehjælp.

Mors Dag - blomsternes og verdens mødres dag

Mors dag er vidunderlig, og på samme tid en noget underlig størrelse. På en side er det InterFloras velmagtsdag, på den anden, en dag som kan bruges til kærlighed og eftertanke.

Min egen mor hadede Mors Dag, men hun brød sig heller ikke om legetøjsvåben, amerikanisering eller kønsopdelt legetøj. Hun elsker buketter plukket i plæne og grøftekant, på en ganske almindelig mandag. Min svigermor elsker Mors dag. Hun elskede at få blomster sendt med Interflora. Jeg er blevet langt mere pragmatisk med alderen. Det er ok med begge dele. Min mor er her ikke mere, så min svigermor får begge dele, en håndplukket buket, og den flotte lyserøde fra nettet.

Men jeg synes ikke at Mors Dag kun handler om vores egne mødre, den handler om hele verdens mødre. Det er stadig farligere at blive mor, end at være i krig, eller at have malaria. Jeg ved det godt - jeg har skrevet om det mange gange. Men jeg kan ikke tage det. Hvordan pokker kan det passe, at det som skulle være glæde og fremtid, skal være forbundet med så meget angst for at miste både mor og barn? Ofte kun på grund af uvidenhed, vestens magthavere, den katolske kirke og underlige mandschauvinistiske kulturbaggrunde?

Vidste du at kvinder i Indien dør, fordi de bliver tvunget til at stå op og føde? Det gør blødningerne så meget mere voldsomme, at kvinderne forbløder. I alt for mange kulturer er en kvindes evne til at "levere" det rigtige køn forskellen imellem liv og død. I Afrika dør der tusindvis af kvinder af infektioner forbundet med graviditet.

Giv en blomst til din mor, din svigermor, til din nabos og din venindes mor - og send så en "blomst" i solidaritet til verdens mødre.

Tjek UNICEF , Røde Kors, og Folkekirkens Nødhjælp

Rigtig god mors dag.

Bønderøven og speltmødre

Så blev det søndag, og jeg har glædet mig rigtig meget til at skrive til jer. Sidste uge var lidt underlig, og jeg fik skrevet noget sporadisk - jeg var på noget så gammeldags som ferie. Ferie til London, hvor vi boede i en meget etnisk del af London, helt udenfor kortet, men med kort vej til city da det var på "den forkerte" side. Og jeg var den eneste hvide kvinde at se.

Så nu sidder jeg og hygger mig med boller i ovnen og gamle afsnit af Bonderøven på TV'et, og bliver faktisk lidt eftertænksom. Jeg synes det er rigtig sjovt at se hvad han laver, men bliver alligevel lidt bekymret over den form for ligestilling, eller mangel på samme. Hvor mange steder i de danske hjem er ligestilling mellem kønnene stadig ikkeeksisterende? Vi ønsker samme rettigheder og muligheder til alle, men har det alligevel svært ved at få reel ligestilling mellem mænd og kvinder til at slå igennem.

Bonderøven er bare et sted. Et sted hvor vi ser Frank gå rundt og være håndværker, mens Therese holder børnene og smiler let overbærende af sin mands mange påfund. Det er faktisk lidt det samme hver gang vi ser kronprinseparret - han er maskulin med sin militæruniform og hun er taler ved Modens dag. Til barnedåb og bryllup står Frederik med drengene og Mary med pigerne. Rigtig mange steder peger disse små signalværdier den forkerte vej.

Tjekker man eksperter og skribenter rundt om i dagspressen, så ser man også her at der mangler kvinder. Men hvordan taler vi om det uden at bliver sat i kategorien med kvote-feminister? Og hvis vi undgår den, hvordan undgår vi så at komme i kategorien speltmødre? Mødre som helst bare vil være ordentlige mødre som er der for deres børn. Mødre som har mænd som tjener nok til at de kan træffe den slags valg, men hvordan har deres pension det? Hvem står på skødet af huset? På købsbeviset på den store familiebil?

Vi har brug for hele tiden at diskutere ligestilling, på en ordentlig og nærværende måde, hvor kasser og kategorier får lov at blive hjemme. Her i Aarhus, i min skønne by, kan du næste søndag være med til at fejre Mors Dag på Kvindemuseet sammen med andre skønne kvinder,- og mænd. Kom til brunch, kom og få almindelige kvinders perspektiv for hvordan de får hverdagen og forventningerne til at hænge sammen.

Tilmelding her :-)