Offentlighedsloven og traktorsporene i Skatteministeriet

Den 11. april gik min partifælle justitsminister Morten Bødskov i åbent samråd om den nye offentlighedslov. Som I ganske godt ved, så er jeg Socialdemokrat med hud og hår. Det har jeg været siden jeg som barn af Schlüters fattigfirsere, mødte ungdomsarbejdsløsheden i 90’erne, hvor Nyrups reformer skabte grundlag for en fremtid. Det spinkle håb og oplevelsen af, i fællesskab at forbedre samfundet, har præget mig dybt.

Jeg har besluttet at tage helt og aldeles afstand fra den kommende offentlighedslov, i dens nuværende form. Der er ikke brug for mere lukkethed i Christiansborgs korridorer, tværtimod! Tidligere skatteminister, Venstres Troels Lund Poulsens hovedrolle i skattesagen, illustrerer jo lige netop at et ministeriums ressourcer kan misbruges. Imod det uvæsen er gennemskuelighed den bedste medicin.

Jeg har alligevel lyst til at tage 4-toget til staden og troppe op på justitsministerens kontor og råbe ham ind i hovedet. Jeg fatter det ikke. Jeg kender Morten Bødskov som en både fornuftig og forstandig mand. Så jeg forstår det ikke. Sidder resterne af den borgerlige-liberale regerings ånd stadig i murene og hvisker ministeren i ørerne som en anden djinni? "Du ønsker frirum, du ønsker lukkethed - nationen vil være bedre tjent med at befolkningen holdes i uvidenhed - regeringen vil få det nemt..."

Nej.

Efter min mening er en af Socialdemokraternes styrker, at kunne være undersøgende, og turde udforske mulige retninger at vælge. I den proces demonstrerer vi Socialdemokrater gang på gang kraften i vores ønske om, at ville forbedre vores samfund. De ambitioner rummer dog altid en risiko for at være forkerte, og når det sker, er det også en af Socialdemokraternes styrker at turde skifte mening. Som parti bærer vi evnen og viljen til at reformere, i os selv.

Det skærer mig i hjertet at se så mange fornuftige og behjertede politikere, der ellers ikke plejer at savne meninger, blive så påfaldende stille.  Jeg tror jo det er fordi de godt ved, at de skal til at skrive under på noget, der decideret kun tjener deres egne interesser. Til dem siger jeg: "godt jeg ikke er jer! Når tinget vedtager den nye offentlighedslov, påtager i jer medansvar for alle skandaler der vil komme. Jeres apatiske tavshed er accept. Om et par år, når den næste Troels Lund Poulsen står og affyrer indlysende usandheder for hele familien Danmark, bør i gå ud på badeværelset og bruge et minuts tid på at se jer selv i øjnene. Derude kan i så mindes dengang i kunne have gjort noget, men lod være."
 
Jeg opfordrer også alle der ønsker at beskytte Danmarks demokrati til at besøge internetsiden www.skrivunder.net-nej til ny offenlighedslov. Her vil du selv kunne læse om den nye lovs konsekvenser for samfundets muligheder for indsigt i folketingets beslutningsprocesser, og hvis du syntes at det lyder som en ret dårlig handel for demokratiet, så kan du sammen med os andre sige: "Nej tak Morten." 

Peter Arnfeldt, skat og amerikansk valgkamp - alt i en højere enhed

Og vi lader billedet stå...
Man får jo en eller anden mistænkelig tanke om at den amerikanske valgkamp bliver afspejlet i Helles skattesag, og magtmisbruget i den borgerlige regering op mod det sidste danske valg.

Og den absolutte vasken hænder i den såkaldte kritiske danske presse.

Ekstra Bladets Poul Madsen vasker sine hænder i sin egen avis, med beskrivelserne af at han altid var kritisk mod Peter Arnfeldt - det ville gavne dansk presse at bore dybere, og se på hvor dessiner egentlig kom fra.
For spørgsmålet er hvem det egentlig gavnede med karakter-mordet på Helle.

Tjek Doonesbury på hans egen hjemmeside her:

En skattesag

Lækken af Helle Thornings skattesag er et historisk lavmål i dansk politik. Det seneste eksempel taler for sig selv. Aldrig har det danske samfund oplevet et så tydeligt samspil mellem landsdækkende medier, offentlig forvaltning, og toppen af et politisk parti, med et eneste formål: karaktermord af en politisk lederskikkelse. 

V's pressetjeneste og talepapirer
Toppen af partiet Venstre og i særdeleshed partiets pressetjeneste har i deres magtærgerrighed, solgt ud af alle moralbegreber. Det ser desværre ud til at der ikke det eneste eksempel på at Venstres pressetjeneste ikke skyr nogen midler, i deres kamp for deres såkaldte liberale livssyn. I dag er der jo ingen Venstrepolitikere af betydning, der kan sige deres egen mening. Hver dag, får de udleveret et papir som de lærer udenad. Hvilket de gør, ofte uden selv at tage stilling. Men det lader jeg ligge for nu.

Den almindelige danskers virkelighedsbillede
Venstres pressetjeneste eksisterer med et formål: kortslutning af den almindelige meningsdannelse, for dem er løgn og fordrejning en kynisk kalkulation. Den brede offentlighed er desværre ikke bevidst om at den bliver udsat for et massivt bombardement af fejlinformationer. Gennem et fintmasket net af liberale talerør i aviser og på tv, præsenterer de et forfladiget og sørgeligt virkelighedsbillede, med et formål: at danskerne skal acceptere den laveste fællesnævner som standarden.

Lækagen skal holdes ansvarlig
Aviserne er proppet med såkaldt liberale udbrud, der er nærmest gået sport i at svine folk til, og råbe ytringsfrihed bagefter, hvis nogen vover at være kritiske. Men det lader jeg ligge for nu. Der er ingen tvivl om at jeg har den dybeste sympati for statsministeren, grænsen til hendes til privatsfære er blevet groft overskredet. Men det er bydende nødvendigt at lækagen af hendes skattesag efterforskes til bunds, det er bydende nødvendigt at de implicerede identificeres og holdes ansvarlige. 

Men hvem har det egentlige ansvar
Når jeg siger undersøgt til bunds, mener jeg undersøgt til tops. Har Lars Løkke Rasmussen deltaget i møder hvor detaljer i statsministerens skattesag er blevet diskuteret? Har Venstres chefstrateg Claus Hjort Frederiksen? Har Venstres nye fremadstormende håb Inger Støjberg?