Kaffemik

På sådan en høj palmesøndag er jeg så heldig at være inviteret til kaffemik på Aarhus Rådhus. Og faktisk er det også min fars fødselsdag - så bloggen står altså ikke på det store i dag, andet end at ønske glæde påske i denne kulde.

Nyd påsken, og er du til den slags - så husk at gå i kirke :-)
Det er trods alt derfor vi har fejre påske.

Rollemodeller

Jeg er blevet anbefalet at bruge min blog til alvorlige emner, og ikke kun mad og have. Og jeg forstår godt pointen.(og madbloggen er faktisk også på en anden adresse end denne.) Når man som jeg har en platform, hvorfra en platform hvorfra man kan tale, og blive hørt - så skal man også bruge den. Hvis man er rollemodel, så skal man tage det på sig - rettigheder og pligter hænger sammen.

En gang i mellem kan det være noget bøvlet. Jeg har virkelig døjet med på hinanden følgende forkølelser, lungebetændelse og andre dårligdomme. I mit daglige arbejde er jeg på en arbejdsplads med en mængde dygtige lærere og pædagoger, og som daglig leder ville jeg ikke være i tvivl hvis en af mine medarbejdere havde det på den måde. "Gå hjem, plej dig selv, giv dig tid", ville jeg have sagt, og som ansvarlig leder ville jeg der gøre mit arbejde ordentligt.

Det er måske noget tude-fjæs-Bentner-agtig, men hold da op hvor er det træls at være syg på 8. uge. Og man synes man skal gøre sit arbejde, være tilstede, passe sit politiske hverv og imens bliver helbredet bare ringere, til man ligesom ikke kan se ud af øjnene af feber.

Hvad vil jeg egentlig sige med det? Jo - det der med at være rollemodel, gælder på mange planer synes jeg. Det handler om at gøre det, som jeg forventer af andre. Min borgmester Jacob Bundsgaard har i denne uge været en imponerende rollemodel. Da han på kvindernes internationale kampdag stillede op på Store Torv i Aarhus og holdt en fremragende tale, om nødvendigheden af  lovgivning imod købesex.

Rollemodeller er på mange niveauer. Stort som småt. Så jeg vil blive under dynen i dag.

Efteråret er sat ind efter end S-kongres og budget

Ovenpå S-kongres og budgetforhandlinger, skulle en søndagsblog vel egentlig handle om hardcore politik, regneark og åndeløse beskrivelser af benhårde politiske beslutninger. Det har jeg bare ikke lyst til.
For livet er andet og mere end det der sker på borgen, kongressen eller rådhuset. For at have energi til at træffe gode beslutninger for borgerne, skal hovedet holdes koldt, og overblikket bevares. Så jeg vil hellere skrive om alt det andet.

I dag står på den syltning af de asier der blev lagt i saltlage i går. Jeg har nemlig en hel weekend i Camillas' tegn. En weekend som højst byder på at få lavet gruppedagsorden til tirsdag og læst byrådsdagsorden til onsdag, måske skrive et par indlæg, og ellers bare lade op en ny uge. Bortset fra det, er weekenden helt min egen

Luften er klar, og vidner om efterår. Himlen er blå og birketræerne der står ud til Chr. X's der er sladderhanke når det gælder vind, er tavse. Jeg ved fra en veninde at der findes masser af hyldebær ved observatoriet og væddeløbsbanen i Højbjerg, så der vil jeg cykle ud efter endt morgenmad og blogindlæg.

Husk det nu derude, du kan ikke køre i et højt gear altid og hele tiden. Statistikker og personlige erfaringer fortæller alle samme historie: alle møder lige pludselig muren. Så sæt pris på dine åndehuller, tag vare på dine energidepoter, og se til at de fyldes op. Om det er en gåtur med ungerne, fodbold på stadion til en gang 2-2, eller bilvask. De depoter skal altså fyldes med jævne mellemrum!

Et af mine åndehuller ligger nede i haven, hvor jeg byggede en havelåge i går, (med hjælp selvfølgelig) så må vi se om hønsene bliver i haven. Et andet er i køkkenet, hvor jeg i skrivende laver Osso Buco, det skal nemlig have evigheder og tåler ikke hast. Imens bobler eddiken til asierne lystigt, og kande nummer 2 bliver sat over.

I onsdags var jeg til kamptræning i KarateKid på Trøjborg, hos Frank der er på landsholdet i kumite. en fantastisk rar mand som ved smil og bestemthed får sveden frem. Det gav både fysisk og psykisk overskud til en hård omgang budgetforhandlinger. Karate giver min krop ro, så den er parat og i gear, mens have og madlavning får  bekymringer og unødige spekulationer på afstand. Det var et par af mine åndehuller - hvad er dine?

Hvis du skulle have lyst til at læse lidt mere om budgetforliget i Aarhus - set fra gruppeforkvindens side - så har jeg skrevet lidt om det på min blog på stiften.