Efteråret er sat ind efter end S-kongres og budget

Ovenpå S-kongres og budgetforhandlinger, skulle en søndagsblog vel egentlig handle om hardcore politik, regneark og åndeløse beskrivelser af benhårde politiske beslutninger. Det har jeg bare ikke lyst til.
For livet er andet og mere end det der sker på borgen, kongressen eller rådhuset. For at have energi til at træffe gode beslutninger for borgerne, skal hovedet holdes koldt, og overblikket bevares. Så jeg vil hellere skrive om alt det andet.

I dag står på den syltning af de asier der blev lagt i saltlage i går. Jeg har nemlig en hel weekend i Camillas' tegn. En weekend som højst byder på at få lavet gruppedagsorden til tirsdag og læst byrådsdagsorden til onsdag, måske skrive et par indlæg, og ellers bare lade op en ny uge. Bortset fra det, er weekenden helt min egen

Luften er klar, og vidner om efterår. Himlen er blå og birketræerne der står ud til Chr. X's der er sladderhanke når det gælder vind, er tavse. Jeg ved fra en veninde at der findes masser af hyldebær ved observatoriet og væddeløbsbanen i Højbjerg, så der vil jeg cykle ud efter endt morgenmad og blogindlæg.

Husk det nu derude, du kan ikke køre i et højt gear altid og hele tiden. Statistikker og personlige erfaringer fortæller alle samme historie: alle møder lige pludselig muren. Så sæt pris på dine åndehuller, tag vare på dine energidepoter, og se til at de fyldes op. Om det er en gåtur med ungerne, fodbold på stadion til en gang 2-2, eller bilvask. De depoter skal altså fyldes med jævne mellemrum!

Et af mine åndehuller ligger nede i haven, hvor jeg byggede en havelåge i går, (med hjælp selvfølgelig) så må vi se om hønsene bliver i haven. Et andet er i køkkenet, hvor jeg i skrivende laver Osso Buco, det skal nemlig have evigheder og tåler ikke hast. Imens bobler eddiken til asierne lystigt, og kande nummer 2 bliver sat over.

I onsdags var jeg til kamptræning i KarateKid på Trøjborg, hos Frank der er på landsholdet i kumite. en fantastisk rar mand som ved smil og bestemthed får sveden frem. Det gav både fysisk og psykisk overskud til en hård omgang budgetforhandlinger. Karate giver min krop ro, så den er parat og i gear, mens have og madlavning får  bekymringer og unødige spekulationer på afstand. Det var et par af mine åndehuller - hvad er dine?

Hvis du skulle have lyst til at læse lidt mere om budgetforliget i Aarhus - set fra gruppeforkvindens side - så har jeg skrevet lidt om det på min blog på stiften.

Sprogstimulering - men hvor tidligt?

I anledning af mit vikariat som børn og unge rådmand, har jeg allerede været på besøg i en aarhusiansk børnehave. En herlig institution med fokus på motorik og samspils og fællesskabsleg mellem børnehavens mange børnehavebørn.
En institution som ligger central i midtbyen, med botanisk have og Den gamle By klos op af. Det var virkeligt dejligt at møde det engagement som pædagogerne udviste, og stolthed over deres institution. De havde fuglehuse rundt om på væggene, høns med kyllinger, bærbuske og selvfølgelig en bålplads.

I går var jeg sammen med gode veninder, 2 lærere og en pædagog og debatten faldt blandt andet på tidlig sprogstimulering. Det er ingen tvivl om at Aarhus er fyldt med skønne og gode institutioner, leg og det gode børneliv bør være i centrum. Så hvordan starter vi en debat om meget tidlig sprogstimulering? hvordan arbejder vi med - at både sikre alle aarhusianske børn en god sprogstart, uden at sætte fokus områder som motorik og fællesleg over styr?

Hvordan klæder vi forældre, bedsteforældre og netværk på, til en også ganske tidligt sprogsindsats? Der er faktisk flere og flere børn, hvis sprogudvikling ikke er som den burde være - også bred hen over Aarhus. Men det er et ømt punkt for forældre, og det kan jeg godt forstå. Så hvordan kan vi i fællesskab sætte fokus, give redskaber og støtte hinanden og vores poder til en god sproglig udvikling.

USAs forhold til abort og homo vielser

Her på Mors dag, er det vel på sin plads at levne lidt opmærksomhed til den internationale scene. Rundt om i USA er staternes lovgivning efterhånden ved at blive skruet tilbage til 50érne tidsmæssigt, i forhold til kvinder og mennesker der er blot lidt anderledes end en hvid middelaldrende kristen jobførende mand.

Nu skal man jo være varsom med at bruge tegneserier som grundlag for sin fakta viden, men Doonesbury har fulgt sagerne i USA til punkt og stregtegning, og det er med uhyggelig præcision at han beskriver hvordan kvinders rettigheder over egen krop og fremtid er i massivt jordskred i USA. Og jeg føler mig da som en rimeligt oplyst dansk kvinde, og alligevel har jeg hverken set det belyst i hverken skrevne eller de elektroniske nyheder.
Hvis du læser lidt rundt om denne stribe, vil du se et lidt længere og bedre beskrivelse af forløbet - det vil jeg unde mig selv, men du skal have stærke nerver. Min egen første reaktion var at det da ikke kunne passe. Det undrer mig i øvrigt at Amnesty International, Womens Right og andre menneskerettighedsorganisationer ikke har været bedre til at oplyse om denne udvikling.

Ellers har ugen jo budt på at præsident Barak Obama endelig har meldt rent flag og sagt at han er for homovielser - endelig! Jeg har altid ment at når mennesker elsker hinanden, så er de lige for Gud. For at slippe for den fordummende diskussion her i Danmark, skulle vi tage og få adskilt kirke og stat.

Nu er min svigermor kommet, og vi skal til fejring af Mors Dags på Kvindemuseet. Rigtig glædelig Mors Dag.

Ligestilling - en væsentlig medspiller

Lotte Cederskjold, min ven og fomand for ligestillingsudvalget i Aarhus kommune.

Bergen, en våd men smuk by, som lige rummer Nordisk ligestillingskonference for Aarhus og vores nordiske venskabsbyer, Turku, Göteborg,- og Bergen. Udover samvær og snakke hen over bordet, rummer konferencen nedslag på vold mod kvinder, budget opfølgning, implementering af mainstreaming, det kønsopdelte arbejdsmarked med særligt fokus på arbejdet med plejeområdet.

Der er rigtig mange steder hvor ligestilling er en central snitflade, hvor både økonomi og sociale vilkår er afhængig af at vi tænker ligestilling, bredt og mangfoldigt. Så vi nogle steder tænker køn og andre steder tænker etnicitet og endnu andre steder tænker handicap, eller måske alle dele samlet. Vi har brug for innovative tænkende kommuner og virksomheder, og de ses ofte de steder som rummer en mangfoldig arbejdsplads.

Ellers var det blot skønt, at være i et fællesskab sammen med andre som også arbejder med og interessere sig for ligestilling. Göteborg er rigtig langt, og her har Aarhus blandt andet lænet sig op af deres initiativ for mangfoldighed, hvor Göteborg gik forrest med en mangfoldighedsdag, nu har Aarhus også én. En dag som kan være med til at sætte fokus på at Aarhus ønsker at være en by for og med alle.

Verden set fra Venstre

Jeg er rystet over tilgangen til den nye skolestruktur i Aarhus. Venstre har meldt sig helt ud, først med begrundelser i arbejdstid, så manglende tid grundet tur, så manglende tilslutning fra de konservative. Og det sidste nye er at Venstres forhandlingsleder skal åbne en cykelsti fra klokken 13.00 til klokken 13.15. Undskyld mig. Men det er altså de aarhusianske børns fremtid vi taler om.

Aarhus Lærerforening, Aarhus skolelederforening, venner, borgere og forældre ønsker at vi skal i gang med at udpege skoler. Aarhus har brug at vi tager ansvaret nu. På søndag starter forhandlingerne, og Socialdemokraterne er klar på at tage ansvar. Det er ikke nemt, men der er brug for vi melder ud.

Rundt om i Aarhus følger skolerne med i hvad vi gør og hvordan. Hvad tænker vi på? Hvordan træffer vi beslutninger, baseret på en konsulent rapport. Og det gør vi, for det ansvar tager vi på os. Jeg er stolt og glad for det samarbejde som vi har med SF, Enhedslisten og det radikale venstre. Glad for at vi sammen tager et ansvar. Solidariteten har stadig en chance og en mulighed i Aarhus.

Bønderøven og speltmødre

Så blev det søndag, og jeg har glædet mig rigtig meget til at skrive til jer. Sidste uge var lidt underlig, og jeg fik skrevet noget sporadisk - jeg var på noget så gammeldags som ferie. Ferie til London, hvor vi boede i en meget etnisk del af London, helt udenfor kortet, men med kort vej til city da det var på "den forkerte" side. Og jeg var den eneste hvide kvinde at se.

Så nu sidder jeg og hygger mig med boller i ovnen og gamle afsnit af Bonderøven på TV'et, og bliver faktisk lidt eftertænksom. Jeg synes det er rigtig sjovt at se hvad han laver, men bliver alligevel lidt bekymret over den form for ligestilling, eller mangel på samme. Hvor mange steder i de danske hjem er ligestilling mellem kønnene stadig ikkeeksisterende? Vi ønsker samme rettigheder og muligheder til alle, men har det alligevel svært ved at få reel ligestilling mellem mænd og kvinder til at slå igennem.

Bonderøven er bare et sted. Et sted hvor vi ser Frank gå rundt og være håndværker, mens Therese holder børnene og smiler let overbærende af sin mands mange påfund. Det er faktisk lidt det samme hver gang vi ser kronprinseparret - han er maskulin med sin militæruniform og hun er taler ved Modens dag. Til barnedåb og bryllup står Frederik med drengene og Mary med pigerne. Rigtig mange steder peger disse små signalværdier den forkerte vej.

Tjekker man eksperter og skribenter rundt om i dagspressen, så ser man også her at der mangler kvinder. Men hvordan taler vi om det uden at bliver sat i kategorien med kvote-feminister? Og hvis vi undgår den, hvordan undgår vi så at komme i kategorien speltmødre? Mødre som helst bare vil være ordentlige mødre som er der for deres børn. Mødre som har mænd som tjener nok til at de kan træffe den slags valg, men hvordan har deres pension det? Hvem står på skødet af huset? På købsbeviset på den store familiebil?

Vi har brug for hele tiden at diskutere ligestilling, på en ordentlig og nærværende måde, hvor kasser og kategorier får lov at blive hjemme. Her i Aarhus, i min skønne by, kan du næste søndag være med til at fejre Mors Dag på Kvindemuseet sammen med andre skønne kvinder,- og mænd. Kom til brunch, kom og få almindelige kvinders perspektiv for hvordan de får hverdagen og forventningerne til at hænge sammen.

Tilmelding her :-)

En ny og bedre aarhusiansk folkeskole

Lige nu er jeg på Egå gymnasium, til stort folkemøde omkring den nye skolestruktur i Aarhus. Noget som for alvor gør indtrykt, når en hel stor idrætssal er fyldt med borgere som er kommet for at lytte og give deres besyv med.

Vi har brug for at få ændret skolestrukturen i Aarhus. Vi har brug for at få lukket nogle skoler, for at andre kan blive gode ordentlige og bæredygtige skoler. Vi har brug for denne strukturændring, fordi jeg tror på at det er det som skal til for at lave god læring og dannelse for børn. Men det er barsk. For lige nu, her i aften, på Egå skole handle det om kød og blod, om børn og forældre på Vorrevangsskolen, Ellekjær, Viby skole, eller en af de mange andre skoler som Brønd & Friis rapporten har peget på.

Vi er altid afhængige af som politikere at få borgernes in-put. Også selvom at det ikke er rart det som kommer, eller at vi ikke synes at det er rart det in-put som så kom.
Så tak for det.

Vielser mellem samme køn - ja tak, fordømmende folkekirke - nej tak

De seneste uger har jeg siddet med en meget ubehagelig smag i munden. "Sammekøns"- vielser i kirken er kommet på dagsorden, for alvor. Vi har i Danmark en statskirke, hvor stat og kirke hænger sammen, og dog.

For kirken og dens personale har andre rettigheder end vi andre. Præsterne kan nemlig sige nej tak til en opgave. Og lige nu er der forbavsende mange, synes jeg, som undsiger kærligheden. Præster som ikke vil vie i kærlighedens navn, som med udgangspunkt i 2000 år gamle tekster undsiger sig deres arbejde, og dermed intentionen i Jesu liv. At give de anderledes og de svageste en stemme, og fremhæve alt det der er anderledes, det der skurrer imod det almindelige. Han gav en lektie om at verden har plads og brug for alle, og at vi er skabt til kærlighed.

Man kan synes om religion hvad man vil, men rettigheden til debat har vi alle - også de præster som jeg ikke er enig med. Helt fair og helt fint, men at argumentere imod homovielser fra en religiøs vinkel er helt igennem forvrøvlet. Der er tale om småborgerlig bedrevidenhed.

Lad os se på andre dele af den offentlige sektor der finansieres for at kunne rumme alle. For eksempel skolen, den kender jeg både fagligt, etisk og didaktisk. Der var engang hvor man ligestillede skolelæreren og præsten, man talte om at de begge havde et kald. I dag har læreren et arbejde - præsten har kaldet. Vi ved af alle undersøgelser at børn lærer når læreren er vidende og engageret - og tror på sin metode. Hverken mere eller mindre. Så det handler ikke om læringsstile, papmache eller stavning klokken 9.07. Det handler om lærerens personlige integritet og formåen. Men hvis en af mine mange fremragende lærere på min skole sagde til mig, at de ikke ville undervise den og den, og de i øvrigt ikke ville undervise i færdselslære, eller lad os bare tage et mere kontroversielt fag - seksualundervisning, fordi det var dem personligt i mod. Så ville jeg se på dem, og spørge om de er sikker på det? Og om de er sikker på om de ønsker at beholde deres arbejde. Vi er i den danske folkeskole ansat til at undervise for alle, i alt.

Præster kan pege ud i meningheden og sige: "duer ikke - væk". Jeg fatter det ikke. Jeg fatter slet ikke at så mange præster ikke sidder med den samme dårlige smag i munden som jeg gør. Jeg klynger mig stadig til mit medlemsskab og tænker på alle de gode, ordentlige præster og menighedsråd jeg OGSÅ kender. Men vi er delte herhjemme, og som følge af kirkens latterlige problematisering af frie individers livsvilkår, er der endnu en der falder fra. Så nu er der 1 inde, og 2 udenfor.

Det er ikke godt nok. Mennesker, alle mennesker skal vies i kærlighed. Kærligheden er ikke forskellig, selvom den er mellem to mennesker af samme køn.
Hvis kirken uenig med det - så må gøre det Grundtvig egentlig ønskede - lade kirken være sig selv - udenfor staten. En ting vil jeg dog rose, og det er at vi faktisk har debatten. At vi tager stilling, og at så mange forskellige mennesker involverer sig i debatten. Det gør at jeg har en tro og et håb på folkekirkens vegne.

Nær demokrati - når en VVM redegørelse for udbygning af Rute 26 for folk op ad stolene

Sag nummer 15. Sag nummer 15, er en sag som har fået folk til at stå sammen i Mundelstrup. På god gammeldags manér, laver man en interessegruppe og bliver aktiv i nærdemokrati, og man forsøger, med rette, at påvirke os kommunale politikere.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke er nogen teknik- eller vejnørd. Jeg har sommetider været med en kammerat ude og se på motorveje, som han var med til at bygge maskiner til, men jeg har ikke engang kørekort og jeg er elendig til at finde vej. Men denne opstand giver mening for mig.
Det giver mening, når en redegørelse om en mulig, måske og næsten vejtilførelse, giver lokal usikkerhed og utryghed. Det må da skabe opstand og godt for det.

Jeg synes ikke, at jeg lige nu kan sige, hvad der er rigtigt, eller forkert - dét ville netop være forkert og arrogant. Men jeg kan, som en del af den socialdemokratiske gruppe, love, at ville lytte og love, at ville se på de anmærkninger som borgerne i Mundelstrup fremviser. Tak for I gider - tak for de bidrag som kommer.

Faktisk synes jeg, at vores nærdemokrati og vores byrådsstyre på mange måder virker rigtig godt. Rigtig mange steder i Aarhus har jeg en oplevelse af, at aarhusianere har et ønske om, at præge os politikere til at lave ordentlig og gode beslutninger for borgerne - og for byen. Det er denne respons, som gør det værd at være med og som får det hele til at give mening. Tak.

Påskefrokoster hyggeligt - men også fyldt med spild af mad

En lang række feriedage med en nyligt fyldt lønpose, gør at indkøbslysten er stor. Vi skal være sammen med venner og familie, vi skal hygge os, og have en have-bajer over hækken. Det er en skøn tid. Jeg har været i haven hver dag, sammen med min familie og venner, katte og høns. Det er skønt og vidunderligt. Og jeg nyder at solen skinner, selvom vi er mange der havde satset på at frosten var ovre.

At frosten tager mine mirabeller hulker jeg over, og nyder de sidste flasker med mirabellesaft, for nu der kommer til at gå et par år. Men frost og afgrøder, fylder ikke så meget idag. idag vil jeg hellere opfordre til at huske at aftale hvem der kører, og hvem der nyder den afkølede porsesnaps. Og som en strøtanke: hvor meget behøver du egentlig at handle ind? Hvor går går grænsen mellem livskvalitet og fråds?

I påsken smider vi mad ud for 1,4 milliarder kroner, ekstra - bare i påsken. Så hvis vi nu tænker os lidt om, planlægger vores indkøb, og tænker over hvad gæsterne rent faktisk kan spise. Hvis vi lader det tomme fad være succeskriteriet, i stedet for det fyldte, ville meget være sparet og dermed vundet. Et godt forslag til en lækker frokost anretning: tarteletter med fyld læs mere på min anden blog Mad og Have - Camillas andet liv.

ADHD - og arbejdsmarked

Jeg har været til en skøn konference i dag. Jeg har været til en konference som arbejdsmarkedcenter Syd havde lavet omkring hvordan man får unge mennesker i job og uddannelse. Projektet her "i job med ADHD" og bevægede sig under temaerne for diagnostisk udredning, medicinsk behandling, socialtræning, coaching og mentor - alt sammen for at sikre at unge mennesker med ADHD enten kom i job eller uddannelse og det vel at mærke også unge som var ret udsatte med misbrug og kriminalitet.

Det var engagerede og involverede medarbejdere. Mennesker som Aarhus kommune kan være rigtig stolte af, og som gør en forskel. Og jeg er også rigtig stolt. For dette projekt var noget som flytter noget - som virker.
Vi kan lære noget af at en tæt opfølgning af de unge, og hurtigt reagere på når de har problemer med deres job eller uddannelse. Det har gjort at rigtig mange af dem har fastholdt tilknytningen til arbejdsmarked.

Det som også siger noget, synes jeg, er at der kunne være 100 til konferencen, og det var hvad AMC syd havde regnet med - men der kom 140 og der var flere som måtte gå forgæves. ADHD er en varig lidelse, som kræver den rette tilgang og den rette medicinering. Vi har brug for mere viden omkring ADHD, og dette er et skridt på vejen.

Jeg kunne så også ønske, at dette blev fast forankret - og vi lavede et med autisme også...
Skulle du have lyst til at vide mere om ADHD - så tjek ADHD foreningen

Regeringens Klimaaftale

Havvindmølleparker, drop oliefyrene, grøn el, nedsættelse af energiforbruget, megasatsning på energirenovering af offentlige og private bygninger - så kom det længe ventede klimaoplæg.
Med Martin Lidegaard i spidsen er regeringen kommet med sit klimaudspil. Og jeg synes det tegner godt. Vi kommer til at betale for det forbrug vi har, og det vil tilskynde os til at tænke endnu mere over vores strøm og generelle energiforbrug. I Østjylland kunne vi se et indslag om hvordan Post Danmarks medarbejdere i Randers havde nedbragt virksomhedens elforbrug med 22%, ved bare at være personligt opmærksomme - det er da til at tage og føle på.

Min arbejdsplads´bidrag
Jeg tror på at vi alle kan, og bør tage en lille tørn. I den forbindelse tænker jeg på, hvordan vi på min skole i Viby kunne sætte samme dagsorden. Selvom vores tekniske leder er vildt god til miljøinitiativer som affaldssortering, grøn udsugning og varme, og der er installeret auto-tænd og sluk på skolens administrationsbygning. Kunne vi så på andre måder kunne vi så alligevel vinde mere, ved bare at være opmærksomme?

Energikonsulenter ?
Måske skulle vi som andre kommuner prøve et initiativ med at lave et samarbejde med energikonsulenter, der kommer ud til borgerne? Jeg må prøve at få det bragt frem i gruppen, og se om det vinder genklang.
Der er brug for at vi ser på vores klima, og vores energiforbrug i sammenhæng. Der er brug for at vi alle sammen gør lidt - for også her gælder det, at sammen står vi stærkest, og i fællesskab, løfter vi langt mere end alene.

Det gør jeg (og så alt det jeg ikke gør godt nok...)
Jeg har fået høns, så jeg har faktisk ikke intet madspild længere, jeg slukker lyset når jeg har været på toilettet, vi har regnvandstønde og en faskine, så alt vandet ikke bliver ledt i kloakken. Vi har solfangere til at drive udsugningen i vores kælder, der nu er dejlig tør. Jeg cykler på arbejde, og kører med min søde kollega når det regner.
Men men, mit loft er ikke godt nok isoleret, og jeg ved at vi bruger for meget i varme, og vores elforbrug er også for højt i forhold til antal beboere i husstanden. I byrådet har jeg ikke fået sat nok fokus på, hvad vi kan gøre som kommune. Mit eneste decideret miljøforbedrende forslag i salen, har været om etablering af naturskov sammen med Steen B. Måske jeg mangler fantasi, der må da være mere jeg kan gøre. Kan du hjælpe mig?

English defense liga - nej tak - tolerance ja tak

Det er som at modtage en hilsen fra en lidet flateret og ønsket slægtning, man ville knapt nok løfte øjenbrynene, hvis ikke det var fordi den hilsen også rummer beskeden om at vedkommende kommer på besøg. Så fyldes man af en træt resignation ved udsigten til at skulle lægge ører til endnu en tænderskærende skinger tirade. Aarhus er smilets by, en by i vækst, en by som elsker sine borgere, heldigvis da. Men Aarhus er er også den by i Danmark hvor nationalradikalismen har fået sin hidtil bedste platform at agitere fra.

Den 31. marts kommer den fjerne slægtning fra England på besøg. En højreorienteret racistisk bevægelse ved navn English Defence Leagud, ønsker at demonstrere mod den såkaldte islamisering af verden -Denne demonstration er den første EDL arrangerer på kontinentet, og de har valgt Aarhus som brohovede ud Europa. Som regel ranker vi ryggen og smiler beskedent, når lille Aarhus bliver udvalgt i det store udland. Denne udvælgelse er ikke sådan en lejlighed.Denne gang er vi ikke stolte, i stedet er vi flove. At Aarhus skal lægge gader til en så primitiv og menneskefjendsk agitation, er sørgeligt.

Igår var jeg på Stadion og se AGF spille mod Horsens, at resultatet ikke var som vores langside ønskede er ikke en del af denne blog. I pausen reklamerede Steffen Rasmussen, AGFs anfører, for at Aarhus byråd sammen med hele Aarhus laver en stor moddemonstration, hvor vi inviterer alle til at deltage og i fællesskab sige klart nej til EDL og deres kumpaner. Den 21. marts går alle byens gode kræfter sammen, i en klar manifestation af at Aarhus er en by der elsker mangfoldighed, om det så er i skovene, eller om det er imellem mennesker.

Så jeg vil egentlig gerne sige til English Defence League - I er stadig ikke velkomne, og I er ikke en del af familien. I er garanteret ikke engang velkomne der hvor I kommer fra. Se dog jer selv i spejlet, se hvor ækle I er, og giv så jer selv et kram. Måske I på et tidspunkt, hellere før end senere, forstår at mangfoldighed er en styrke, det håber jeg inderligt.

Kultur til Folket - 1700 tals festival i Aarhus

Folkeuniversitet har, synes jeg, lavet et scoop - fået en fantastisk idé. De har i samarbejde og fællesskab med Aarhus og omegn lavet en festival om 1700 tallets begivenheder, fra maleri, til erotik videre til storpolitik med premiere på filmen om Struense. Jeg har jo særlige interesser for mad og fødevarer, og for ligestilling og kvinders muligheder og rettigheder. Derfor har jeg tilmeldt mig en brunch på Svineriet her til morgen, og kvindeaften på Kvindemuseet fredag aften, med pudderkvaster og foredrag..

Jeg holder virkelig af når kultur også bliver for folket. Ikke at jeg har noget mod finkultur, men jeg er nok bare ikke så god til det selv. Jeg har den samme udfordring som så mange andre danskere, jeg vil gerne, jeg kommer bare ikke afsted. Men denne festival lyder bare for sjov, til at holde mig væk. Jeg håber virkelig at du har det på samme måde.

Jeg havde en interessant samtale med min fætter, da han afleverede mine nye høner, om specialisering. Diskussionen startede egentlig ved selvforsyningstanken, og om at hvis vi alle bliver selvforsynende, så bliver ingen af os rigtig gode til den ene særlige ting, f.eks at være cellist, eller være Lionel Messi, forfatter eller forsker i bøgens monokulturer. Og sådan er kultur vel egentlig - en mængde mennesker, vi som samfund sætter fri til at gøre det gode - for fællesskabet - for os andre. Som min gode kammerat og byrådskollega Aage Rais-Nordentoft, filmmager og idemand. Måske er kultur også at vi som samfund sætter andre fri til at tænke anderledes og skørt, finde på og blive rigtig rigtig dygtige til ganske få ting. Samfundets gevinst ligger i den kapacitet disse enere, tilføjer fællesskabet, de facetter de tilføjer det store billede der er vores fællesskab.

Så kig i programmet, nyd Folkeuniversitets idéer, bliv inspireret og se om der findes et eller andet som du kan lade dig friste til at blive bedre til.

Naturlig Skov - byrådstale

Her til aften den 29. februar lige før foråret sætter ind med 1 marts, havde socialdemokraterne med Steen B. Andersen og jeg byrådssagen med naturlig skov på byrådsdagsorden. Indstillingen fik stor opbakning. Du kan læse min tale her:

Naturlig skov får en plads i Aarhus
En mørk vinteraften besluttede jeg mig for at nu skulle jeg opsøge min parti og byrådskollega Steen B. Andersen, som er ordfører for skovene og var den naturligste at gå til med mit ønske om at vi i Aarhus får en naturlig skov.
Steen B. tog som ventet vældigt godt mod ideen og efter møder med grønne organisationer står vi her en herlig forårsdag. Og prøve at gøre vores vision om en naturlig skov til virkelighed.

En magisk tid
For nu er forår i Aarhus. Det er en magisk tid, hvor man glæder sig over det det mirakel naturen er, og bliver mindet om hvor meget den betyder. Snart vil tusinder af mennesker valfarte til de aarhusianske skove, for at nyde tiden hvor skoven springer ud. Aarhus kommune har igennem længere tid forsøgt sig med at lave andre typer skov, end den traditionelle bøgeskov. Der er lavet både en hundeskov og en allergivenlig skov. Socialdemokraterne mener det er tid til - at tilføje en ny type skov, naturskov.

Åbo - en mulig placering
Naturskov er en dejlig enkel størrelse. Man vælger et stykke jord, og så lader man det simpelthen være i fred. Teknik og Miljø skal ikke lægge mange ressourcer i naturskoven. Der skal nemlig hverken slås græs eller beskæres buske. Ingen vedligeholdelse, ingen gift eller gødning, intet andet end uhæmmet vækst. Vækst der med tiden vil blive til et lille stykke dansk naturhistorie.
Vi vil simpelthen skabe en pendant til Afrikas jungler og savanner. En skov som stort set får lov at passe sig selv. Da vi på forrige byrådsmøde blev præsenteret for skovrejsning ved Abo vidste vi at her var en mulighed for at skabe en aarhusiansk naturskov.

Gevinsterne ved Naturskoven er mange
For det første. Naturskoven bliver et meget vigtigt bidrag til dansk og aarhusiansk biodiversitet. Biodiversitet, hvordan forklarer jeg det? Naturen er et stort økosystem og biodiversitet er antallet af forskellige organismer, der indgår i det system, planter, dyr, alt liv. Da disse organismer alle indgår i det samme system, betyder antallet af arter rigtig meget. Tag for eksempel bien. Der bliver færre og færre bier i den danske natur. Det er alvorligt fordi, bier bestøver både blomster, træer og bøndernes afgrøder. Jo færre bier, jo mindre vækst. På den måde er der en sammenhæng, fra den mindste blomst til den stork så mange venter på i spænding. Meget meget forenklet, så har naturen andre behov end os. Derfor er det nødvendigt med områder som naturskoven, der tager udgangspunkt i de behov, og sætter menneskets behov i anden række.

Dyrehaven
Den biotop i Danmark der har størst biodiversitet ligger ikke i en øde dele af den jydske hede, men ganske bynært - nemlig ved dyrehave nord for København. Og den største enkelt faktor for skabelsen af al den biodiversitet er at der her er græssende hjortevildt. De skaber nemlig med deres konstante tryk på vegetationen et variete og åbent skovlandskab. Vi vil derfor i udvalgsbehandlingen gerne have belyst mulighederne for at man tilføjer projektet denne dimension. Kort sagt. Biodiversitet er en god ting, og Socialdemokraterne vil gerne have mere af den i Aarhus kommune

Rent drikkevand
For det andet. Aarhus kommune behøver rent drikkevand til borgerne, nu og i fremtiden. Etableringen af naturskoven vil ske fuldstændigt uden brug af gødning eller sprøjtegift. Dermed vil skoven medvirke til at beskytte kommunens drikkevand for de kommende generationer.

Grøn bevidsthed
For det tredje. Gør Aarhus kommune sig store anstrengelser for at markedsføre sig i en globaliseret verden. Aarhus er fair trade by. Den grønne tankegang er et stadigt vigtigere element i byens profil. Vi ønsker at skabe et billede af en mangfoldig by med en grøn bevidsthed. I den sammenhæng passer naturskoven fortrinligt ind, og vil helt naturligt indgå på det grønne kort, der tegner Aarhus fra en, skal vi kalde det, miljøbevidst vinkel.

Forskning i højsædet
For det fjerde vil skoven være et aktiv både forskningsmæssigt- og uddannelsesmæssigt. Der er stadig nyt at lære om den danske natur, og der er stadig børn der har godt af at komme ud og se den i virkeligheden.
En mangfoldig natur i en mangfoldig by/kommune (?), det er socialdemokraternes vision. Både Steen B. Andersen og jeg mener, at vi med dette forslag kommer den vision en smule nærmere.

Skraldning - er det ok? Er spild af mad?

Radioen ringede her til morgen, de ville høre lidt om mine ture ned i dagligevarebutikkernes containere. Om hvorfor jeg gør det? Hvor meget? Jeg må indrømme at jeg blev lidt befippet. Jeg VED jo godt at FB og bloggen er offentlig, men derfra til til at blive kontaktet om det jeg har skrevet på Facebook, er der altså et stykke vej.

Så hvad er det egentlig jeg vil med den debat? Hvad er det jeg som lokalpolitiker og menneske kan gøre ved en af vestens helt store problematikker - køb og smid væk.
Hvordan kan vi sige at vi skal "vækste" noget mere, samtidig med at vi smider alt for meget ud? Der er brug for at vi får tænkt os om. Skal vi absolut vækste med alt? Skal vi bare smide alt ud? Kan vi opfordre modeindustrien i Aarhus til at tænke genbrugsmaterialer ind i deres produktion.

Kan vi egentlig overføre vores tanker fra en situation til en anden, eller er vi så kontekstafhængige at det bliver umuligt?
Hvordan får jeg mit hjemmeliv, og min offentlige person og mening til at hænge sammen?
Jeg laver madplaner. Både for at stoppe mit eget madspild, men også for at begrænse mit "tidsspild". Jeg foretrækker den smule planlægning, fremfor at stå frustreret med hovedet nede i en køledisk, ventende på den gode ide. I stedet har jeg 2 frysere, et spisekammer, og et fadebur. Det er ikke længere fordærvet mad der ryger i vores skraldespand. Det der kan bruges bliver brugt. Jeg gemmer rester til de lange dage med møder, og så har jeg en komposter. Det syntes jeg ikke har gjort mit liv mere besværligt, slet ikke, nærmere mere enkelt. Det føles ærligt talt rart at være bare en lille smule mere i harmoni med planeten.

Misforstå mig ikke, jeg er ikke perfekt, langt fra. Der er ikke meget speltmor over mig, selvom jeg en gang imellem bager boller til mit personale og mine skønne ADHD og ASF-elever. Jeg er stadig god for et ordentligt impulskøb, får stadig take-away lidt oftere end jeg burde, Sådan er der jo så meget, men jeg vil forsætte med at lade den "grønne" tankegang få indflydelse på min tilværelse, og de valg jeg træffer.

MultifunC, plads og brug for alle

Vi skal have en ny sikret institution Viby, næsten i baghaven. En institution til utilpassede unge mennesker med kriminelle og voldelige baggrunde. Det er et helt nyt koncept der har høstet megen anerkendelse ude i verden. Institutionen har en systematisk og meget grundig tilgang til de unge mennesker, og jeg glæder mig til at se den komme i gang, se hvordan den kan gøre en forskel.

Desværre sætter sådan en institution, gang i fantasien hos folk. De spørger sig selv om, hvordan mon det er at bo ved siden af sådan størrelse? Bliver der flere indbrud? Hvad hvis vi møder en af de unge på vores vej? eller endnu værre, hvad hvis vores børn gør?

Lige nede af vejen, på vej til min skole, kommer institutionen til at ligge. På samme matrikel som et bosted for udviklingshæmmede og psykisk syge. Etableringen af en sådan institution har naturligvis affødt en del polemik, både fra omkringliggende husejere, og fra dem jeg kalder "professionelle brokrøve", d.v.s. dem der benytter enhver lejlighed til at springe op på barrikaderne og kæmpe mod den store uretfærdige kommune, uanset om der er noget at komme efter eller ej.

Bekymringerne, og dem der bekymrer sig, er mere eller mindre som man kan forvente, med en vigtig undtagelse. Jesper van der Schaft, har valgt at blande sig i debatten på vegne af menneskerne med handicap og ældre. Jesper har kastet ud i at kæmpe for forbedring af mennesker med handicap livsvilkår, han skriver læserbreve, arrangerer demonstrationer, starter facebookgrupper, og har været opstillet til byrådet en enkelt gang for SF. Dybest set er hans formål noble, og jeg bakker ofte helt op om hans synspunkter.

Desværre er han i debatten om institutionen i Viby kammet helt over. I aviserne tegner han et helt igennem sortsynet billede. Asociale unge der går amok på personale, og brugerne af bostedet ved siden af, på grund af underbemanding og den kyniske kommunes hensynsløsheden, og her er det så jeg undrer mig.

Jesper har gentagne gange har gjort opmærksom på forhold, der har frataget mennesker med psykisk og fysisk, deres værdighed, forhold der har begrænset fysisk og psykisk handicappede deres krav på lige muligheder og lige adgang til alle dele af samfundet. Alligevel vender han i denne sag på en tallerken, bruger et sprog der ikke tjener andet formål end at stigmatisere de kommende beboere, benytter ekstreme skræmmebilleder og ublu overdrivelser. Hvorfor? Hvorfor er det Jesper van der Schaft ikke vil give den plads til de unge, det er den samme plads han efterlyser for mennesker med handicap og ældre? Han konkluderer at institutionen kun skal ligge ved siden af et bosted, af økonomiske hensyn, og fordi beboerne er så dårligt fungerende at de alligevel ikke protesterer.

Dermed anerkender han for det første et samfundsbillede hvor mennesker med handicap er nederst i rangfølgen, for det andet at ingen normale mennesker ville ønske sig at blive nabo til en sådan institution. Er det muligt at Jesper van der Schaft udnytter placeringen af institutionen i Viby, til et lidt klodset angreb på kommunal og regional økonomistyring? Er det derfor han spreder al den frygt og fordom? Hvis ja, så gad jeg godt vide om han syntes det er det værd.

På sådan godt reklame sprog, det er en ommer Jesper. Danmark skal igen være et land med plads og brug for alle.

Anlæg for millioner

Aarhus kommunes byråd skal sammen med embedsmænd idag lægge retning for hvor Aarhus skal hen - rent anlægsmæssigt. Skal vi have nye børnehaver? nye plejeboliger? Skal vi bygge bosteder til voksne med autisme - eller skal der ny asfalt på vejene?

Det er sådan helt skarpt stillet op den debat som kommer til at køre fra klokken 12.30 på Helan marselis, med den smukke udsigt ud over Aarhus bugten.

Det er ret uklart for borgerne hvorfor Aarhus som kommune laver så ulige prioriteringer. Hvordan kan et rødt byråd synes at billisterne gang på gang skal have fint asfalt og nye lyskryds, mens at svage borgere skal vente på omsorg og hjælp?

To ting gør sig gældende, det ene handler om at på denne konference taler vi anlæg, nye bygninger, nye veje, nye institutioner. Vi taler materialer, sten, veje, asfalt, vinduer, kontorbygninger - og ikke pleje.
Vi taler ikke om drift. Vi taler om byggesten. Og kunne vi ikke flytte noget "stenene" over til "plejen" - jo det kan man teknisk godt. Men om det giver god mening, mener jeg nu ikke. Vi har brug for at byen vokser, at der er ordentlige løsninger til Aarhus Havn. Vi har brug for den vækst som er i byggebranchen understøttes.

Den anden ting er at vi har et magistratstyrer, det betyder at selvom vi har et rødt flertal, så sidder der i Aarhus to borgerlige rådmænd/kvinde, som gør hvad de tænker er bedst - ud fra deres ideologi og måde at tænke politik på.

Aarhus skal have sin egen Naturlige skov

Forestil dig en forårsdag, solen står klar på himlen, og du cykler med dine børn ud til det nye skovom-råde i Aarhus. Det er en lidt mærkelig oplevelse, for du har egentlig ikke tænkt over at der som sådan findes noget som hedder ”naturlig skov”, så du glæder dig til at se hvad det er. Du har været imellem Marselisborgskovens ranke bøgestammer, og besøgt Klosterhedens tætte og troldeatige granskove i vestjylland, men dette er noget helt andet.

Hvad er naturlig skov egentlig?
Naturlig skov er et stykke brak jord, eller landbrugsjord som man lader ligge. Man "rejser" altså ingen skov, men lader det ligge og så er der masser af små frø som vil gøre at man over tid får en skov. Det bliver ikke en skov som vi ellers kender det på vores malerier fra skove. Men mere en dansk krat-jungle. Aarhus har fået sin egen danske jungle. For sådan vise det sig. En lav skov med meget forskellige vegitations, hvor skoven mere er et lavt vildt krat, og du fortæl-ler dine børn, at det var sådan skoven så ud i stenalderen.

Hvorfor?
Sammen huske I turene på Moesgaard, og hvordan de forskellige udstillinger om livet i Danmark i oldtiden var afhængig af den danske vilde natur. Den nye skov, som vi foreslår ligger ved Åbo er ikke kun et forhistorisk eksperiment. Det handler ikke kun om at sikre at vores børn, og deres børn også bevare rettigheden til iskoldt, rent drikkevand hentet direkte op af den aarhusianske undergrund, men det handler også om biodiversiteten stiger. Hele fødekæden starter med de mindste dyr og insekterne og netop insekter og larver trives i denne form for skov. Og når fødegrundlaget er i orden, vil de lidt større dyr følge med.
Og så koster sådan en naturlig skov næsten ikke noget, hverken til vedligehold eller til rejsning.

Men hvordan får vi sådan en dansk jungle?
Jo jeg har sammen med min gode kollega, Steen B. Andersen været med til at foreslå at vi i som en del af Aarhus' skovrejsningsplan rejser et stykke naturlig skov. Og jeg tror at det bliver rigtig spændende at se vokse op.
Og når jeg nu har jer, så takker jeg også for den borger som gjorde mig opmærksom på, at naturlig skov findes, og kan laves i Danmark. Jeg er selv vokset op i Vestjylland, og ved jo at heden skal brændes af, ellers så springer den netop i skov. Tak. (og endnu engang - så viser det sig at det gør en forskel at tale politik, med hinanden og med os politikere :-))

22.85 % ledighed i Spanien

Det er jo fuldstændig grotesk, arbejdsløsheden i Spanien er nu samlet oppe på næsten 23 %, ungdomsledigheden er over 50% og byggeriet er totalt kollapset. Over alt i den vestlige del af verden er krisen helt inden under huden på den almindelige arbejder. Og alligevel taler vi om at "vækste" os ud af krisen.
Jeg tænker, at det bliver vanskeligt for Spanien og Grækenland at "vækste" noget som helst - for hvad skal de gøre det med?

Da Sovjet faldt, og Cuba var på randen af ruin talte alle om at kommunismen og den rene socialisme faldt. Nu hvor centrale økonomiske økonomier falder på stribe som netop Spanien, Grækenland, USA er der ingen spørgsmål til at kapitalismen er faldet. Jeg undre mig. Den eneste vare som pt har lykkes, er der hvor marked er styret, og hvor arbejdsmarkedskræfterne samarbejder for et reelt bedre arbejdsmarked med service i produktionen og i produktet.

Vi har brug for nye økonomiske beregninger og nye metoder. Vi kan ikke længere læne os tilbage og tror på det frie marked.
Vores natur er ved at bryde sammen, fedme og sukkerepidemier hærger verden over, vi producere nyt medicin til millioner af kroner som kan behandle sygedomme som kun ganske få fejler, men vi kan ikke give penge ud så malaria og AIDS bliver screenlagt i Afrika.

Det er da en underlig verden vi lever i. Og nu har vores venner i EU en kæmpe udfordring, lige i vores baghave. Jeg ville ønske at vores minister for EU Nicolai Wammen i talesatte den problematik - at hver 2 - læs hver anden! ung i Spanien står uden arbejde. Vi har brug for politisk vågemod, og forskere som tør tænke nyt - helt nyt.