Lad Kirken være en del af løsningen - input til en kommunalvalgkamp

Jeg var sammen med gode kammerater i går. Midt i en travl tid, når jeg forbi Socialdemokraternes altid åbne Fællesskabsbutik i Frederiksgade. Over en stille øl kommer vi til at tale om folkekirken - måske lidt underligt i en socialdemokratisk valgkamp, men vi er faktisk nogle som holder fast i vores noget flossede medlemskab af vores fælles folkekirke.

Min kammerat og jeg kommer til at tale om præsters mulighed for at sige nej til en af hovedopgaver i folkekirken, nemlig at vie folk. Han var en herlig mand, og vi finder ud af at vi hver især kender en del af at et homoseksuelt par, der fornylig fik velsignet deres kærlighed i den danske folkekirke, i Lukaskirken. Og vi talte om det faktum at parret måtte ud og lede efter en præst i aarhusområdet, før de fandt en der var villig til at forestå vielsen.

Jeg syntes det er et meget beundringsværdigt virke at være præst, at hjælpe mennesker med at højtideligholde deres tro, hele forkyndelsen, og den indbyggede ambition om godhed der ligger i den danske fortolkning af "Guds ord". I en tid, da jeg knapt nok vidste hvad jeg ville, eller kunne, var folkekirken et hjemsted for mig, en bolig fyldt med varme og kærlighed. Og da jeg blev ramt af den største sorg, var samme kirke der hvor jeg søgte hen. Jeg skylder den danske folkekirke meget, og jeg vil altid være taknemmelig for den.

Men præsten er ikke kirken, præsten er et menneske, der som andre mennesker går på arbejde og modtager en løn for at udføre det. Skal en lærer selv kunne vælge hvem der fortjener undervisning? Beslutter pædagogen selv hvilket barn det trøster? Uddeler sygeplejersker pleje, til dem de nu syntes er værdige? Nej det gør de ikke. Lærere, sygeplejersker, pædagoger, osv, varetager en vigtig funktion i vores samfund. De indgår i et fællesskab, der er baseret på tro. Tro på at vi alle bliver behandlet lige.

Der er  præster i Aarhus, der ikke syntes det er deres opgave at varetage den funktion det er, at vie to mennesker der elsker hinanden. Hvorfor? Fordi præsterne syntes at den kærlighed var forkert, den kærlighed var der ikke plads til i deres folkekirke. Skidt pyt med love og rettigheder, disse præster anser "Guds ord" for den eneste myndighed de er nødt til at forholde sig til......

Herhjemme er vi nu nede på 33% af husstanden, som er med i den danske folkekirke. Jeg hænger stadig på, men hver gang jeg bliver konfronteret med endnu en af disse sande historier, om folkekirkens andet væsen, skammer jeg mig endnu mere på dens vegne.

Præsten der var i mod homovielser - og andre molbohistorier

Ok - jeg siger det rent ud. Jeg er for vielse af homoseksuelle - helt og aldeles med dobbelt skrue. Om det er på rådhuset eller i kirken, jeg er flintrende lige glad. Hvis du vil giftes med en der er dobbelt så gammel som dig selv, ejer mere end du gør, er rødhåret eller af samme køn - jeg er ligeglad, når bare I elsker og respektere hinanden.

At den danske folkekirke er kommet så langt ud, at den overvejer at undlade at lave et ritual der ligestiller alle voksne mennesker der elsker hinanden. At folkekirken i fuldt alvor diskuterer at lurepasse, teknokratsprog og prokuratorkneb, det kan jeg bare ikke have. Det er, rent ud sagt, ikke ok.

Når der så også er en dansk præst, ansat i vores allesammens folkekirke, under et dansk ministerium som har sagt nej til at begrave en kvinde, på grund af hendes seksuelle orientering og valg af livspartner. Om det er en molbo historie? Nej, det er det faktisk ikke. Det er en skræmmende sand historie.

En "tanketorsk" kaldte denne guds tjener det. Præsten fik  i øvrigt opbakning af sin biskop. I øjeblikket er der en strøm af nye kirkeformer i Midt og Vestjylland. Fra denne bølge af mere og mere ortodokse kirker, lyder det samstemmende: den danske folkekirke er blevet for rummelig. Ifølge dem, bør kristen kærlighed være en eksklusiv gave, forbeholdt de få. Jeg syntes den udvikling er rigtig positiv, lad bare landsbytosserne blive alene med deres formørkelse. 

Jeg sætter foden ned nu. Ligeberettigelse er en del af den danske lovgivning - den gælder også for folkekirken. Ønsker medlemmer noget andet, så må de melde sig ud. Ønsker ansatte ikke at rette sig efter dansk lovgivning, så lyder der en klar opfordring herfra: "få et andet arbejde." Stod det til mig, så var det en fyreseddel.

Aarhus Pride - 2012

Lørdag den 9. Juni forenes mange gode kræfter for i fællesskab at fejre mangfoldigheden i Aarhus’ gader. I Aarhus er der nemlig Aarhus Pride - en stor parade hvor der på denne dag vil blandt andre byens homoseksuelle stolt gå i optog gennem byens gader.

I denne brydningstid, hvor selv folkekirken skændes om ret til ligebehandling for homoseksuelle, er det utroligt vigtigt at vores by manifesterer sig som det den er: Et sted hvor forskellighed trives, hvor alternative livsvalg beriger os alle.

Den rummelighed der fejres den 9. juni er det fundament Aarhus’ fremtid skal bygges på. Derfor opfordrer Socialdemokraterne til at alle slags mennesker møder frem til byens første homoparade, hvis ikke for at deltage, så for som tilskuer at glæde sig over al den kærlighed, frihed og vilje til mangfoldighed paraden repræsenterer.  

Forårsmarked i Botanisk Have

Ok - jeg kan lige så godt sige det rent ud. Det bliver lidt tyndt i dag. Ikke at der ikke er mange temaer, som kunne vendes rundt og drejes kritisk her på bloggen. Men jeg er vågnet for sent, og om lidt skal jeg til plantedag i Botanisk have inde i Aarhus. Det årlige forårsmarked som Det Danske Haveselskab står for.

Så har man egentlig tid til at være her ved PC'en? Tid til morgenkaffen og avisen? Tid til at læse om min tidligere TR kollega Søren Aakjær og seje formand for Aarhus lærerforening? Næ, undskyld Søren. Men den kommer ikke til at stå på skolelukninger i dag, eller fremtidens folkeskole. Men jeg skal nok, - senere. Og senere kommer også et barsk og hårdt indlæg om præster som med den ene mund prædiker næstekærlighed og med den anden ikke vil hverken vie eller begrave mennesker som elsker en af det samme køn. Jeg er så vred, så det er klart bedst at lade den ligge lidt, så jeg kan være saglig (hvis det altså kan lade sig gøre - og ja - det er ikke i USA det skete, men i Thisted!)

For nu er der et lille hul i skyerne og den blå himmel titter frem, og kaffen er drukket, og poserne er pakket. Hvis jeg var dig ville jeg ryste Champions League finalen af dig, og komme op af sofaen. Har du ikke en have, så har du en park, en skov, en strand, en kone, en hund, et barn - eller din indre sjæl som sikkert også trænger til at være lidt sammen med dig.

God søndag.

Vielser mellem samme køn - ja tak, fordømmende folkekirke - nej tak

De seneste uger har jeg siddet med en meget ubehagelig smag i munden. "Sammekøns"- vielser i kirken er kommet på dagsorden, for alvor. Vi har i Danmark en statskirke, hvor stat og kirke hænger sammen, og dog.

For kirken og dens personale har andre rettigheder end vi andre. Præsterne kan nemlig sige nej tak til en opgave. Og lige nu er der forbavsende mange, synes jeg, som undsiger kærligheden. Præster som ikke vil vie i kærlighedens navn, som med udgangspunkt i 2000 år gamle tekster undsiger sig deres arbejde, og dermed intentionen i Jesu liv. At give de anderledes og de svageste en stemme, og fremhæve alt det der er anderledes, det der skurrer imod det almindelige. Han gav en lektie om at verden har plads og brug for alle, og at vi er skabt til kærlighed.

Man kan synes om religion hvad man vil, men rettigheden til debat har vi alle - også de præster som jeg ikke er enig med. Helt fair og helt fint, men at argumentere imod homovielser fra en religiøs vinkel er helt igennem forvrøvlet. Der er tale om småborgerlig bedrevidenhed.

Lad os se på andre dele af den offentlige sektor der finansieres for at kunne rumme alle. For eksempel skolen, den kender jeg både fagligt, etisk og didaktisk. Der var engang hvor man ligestillede skolelæreren og præsten, man talte om at de begge havde et kald. I dag har læreren et arbejde - præsten har kaldet. Vi ved af alle undersøgelser at børn lærer når læreren er vidende og engageret - og tror på sin metode. Hverken mere eller mindre. Så det handler ikke om læringsstile, papmache eller stavning klokken 9.07. Det handler om lærerens personlige integritet og formåen. Men hvis en af mine mange fremragende lærere på min skole sagde til mig, at de ikke ville undervise den og den, og de i øvrigt ikke ville undervise i færdselslære, eller lad os bare tage et mere kontroversielt fag - seksualundervisning, fordi det var dem personligt i mod. Så ville jeg se på dem, og spørge om de er sikker på det? Og om de er sikker på om de ønsker at beholde deres arbejde. Vi er i den danske folkeskole ansat til at undervise for alle, i alt.

Præster kan pege ud i meningheden og sige: "duer ikke - væk". Jeg fatter det ikke. Jeg fatter slet ikke at så mange præster ikke sidder med den samme dårlige smag i munden som jeg gør. Jeg klynger mig stadig til mit medlemsskab og tænker på alle de gode, ordentlige præster og menighedsråd jeg OGSÅ kender. Men vi er delte herhjemme, og som følge af kirkens latterlige problematisering af frie individers livsvilkår, er der endnu en der falder fra. Så nu er der 1 inde, og 2 udenfor.

Det er ikke godt nok. Mennesker, alle mennesker skal vies i kærlighed. Kærligheden er ikke forskellig, selvom den er mellem to mennesker af samme køn.
Hvis kirken uenig med det - så må gøre det Grundtvig egentlig ønskede - lade kirken være sig selv - udenfor staten. En ting vil jeg dog rose, og det er at vi faktisk har debatten. At vi tager stilling, og at så mange forskellige mennesker involverer sig i debatten. Det gør at jeg har en tro og et håb på folkekirkens vegne.