Stop spild af naboens og egne frugter

Det er jo ingen hemmelighed at jeg elsker æbler. Jeg elsker efterår og lugten af våde blade og svampe. Og jeg glemmer også rask væk fornemmelsen af regnen der siver ind langsregnhætten og den stride blæst på cyklen. Og hader når noget ikke kan bruges mere og bare bliver smidt ud.

Jeg elsker efterår. Og det at samle æbler og efterårets gavmildhed. Er du gavmild overfor dine naboer? Min skønne svigerinde har gjort mig opmærksom på denne herlige artikel om naboens æbler. Når jeg cykler til arbejde, så kommer jeg faktisk forbi sådan en sød nabo. De har stillet to kurve frem med æbler - så man kan endda vælge mellem forskellige sorter.

Det er det små vi gør som gør en forskel. Selvfølgelig har vi også et ansvar som lokalpolitikere for at gøre en forskel, men vi skal altså have aarhusianerne med. Det at stille en kurv med æbler fra ens æble træ er en lille sød ting at gøre, som man ikke andet end kan blive i godt humør af!

Her er ihvertfald en lækkerbisken når du HAR plukket æblerne...Brombær-æblesnitte, nemt og lækkert.

Påskefrokoster hyggeligt - men også fyldt med spild af mad

En lang række feriedage med en nyligt fyldt lønpose, gør at indkøbslysten er stor. Vi skal være sammen med venner og familie, vi skal hygge os, og have en have-bajer over hækken. Det er en skøn tid. Jeg har været i haven hver dag, sammen med min familie og venner, katte og høns. Det er skønt og vidunderligt. Og jeg nyder at solen skinner, selvom vi er mange der havde satset på at frosten var ovre.

At frosten tager mine mirabeller hulker jeg over, og nyder de sidste flasker med mirabellesaft, for nu der kommer til at gå et par år. Men frost og afgrøder, fylder ikke så meget idag. idag vil jeg hellere opfordre til at huske at aftale hvem der kører, og hvem der nyder den afkølede porsesnaps. Og som en strøtanke: hvor meget behøver du egentlig at handle ind? Hvor går går grænsen mellem livskvalitet og fråds?

I påsken smider vi mad ud for 1,4 milliarder kroner, ekstra - bare i påsken. Så hvis vi nu tænker os lidt om, planlægger vores indkøb, og tænker over hvad gæsterne rent faktisk kan spise. Hvis vi lader det tomme fad være succeskriteriet, i stedet for det fyldte, ville meget være sparet og dermed vundet. Et godt forslag til en lækker frokost anretning: tarteletter med fyld læs mere på min anden blog Mad og Have - Camillas andet liv.

Påske - i pagt med sig selv

Påsken er en tid med plads til lidt af hvert. Jeg krydser altid fingre for om det kan lade sig gøre at få fri i påsken. Påsken rummer en helt anden balance og ro end julen, synes jeg. Måske er det muligheden for at komme i haven, at tage på tur og få lidt sol i øjnene efter en lang og mørk vinter

Påsken - en tid med stort spild af mad
Påsken er også en tid med gode frokoster, middage og hos mig brunch. Og sådan har det meste af Danmark det også - med et stort madspild som følge. Tænk lidt over det inden du planlægger din påske. Har du styr på menuen, ved du hvor mange der kommer, og om alle kan lide hvad du sætter på bordet? Pålæg er svært at gemme når det har været på bordet, så måske er det bedre med en række lune rette og noget sild. Rugbrødsskiverne der har været sat frem, bliver altid lidt tørre i kanten, ryger de ud, eller har du planlagt hvordan du kan få dem spist op? Faktisk smider danskerne i de kommende dage ud for 1.6 milliarder kroner - og så er vi bekymrede for betalingsring og robotstøvsugere, der er noget helt galt.

Tante-tid
Mine tantebørns institution er lukket, d.v.s. rådmanden for børn og unge har jo erklæret at der ikke er lukkedage i Aarhus, for der er altid pasning, måske blot i en anden spændende dagsinstitution. Nå, men Albertes, Alberts og Nanas børnehave er ihvertfald lukket. Så jeg er heldig. De skal være sammen med mig. Først skal vi sige hej til hønsene, og have en kop the. Så skal vi i Den gamle By og male påskeæg. Og så hjem og lave bål i haven. Mødrene og fædrene kommer til hverdagspåskemiddag. Stille og roligt, bordet trækkes ud og vi hjælpes ad, og forhåbentlig falder børnene trætte om efter en god tante dag.

Haven
Ellers skal jeg bare rode i haven. Se til hestebønnerne som blev sat i sidste uge, så frø, tage på torvet, få bugt med (lidt) skvalderkål, slå græs, drikke kaffe, klippe buketter af påskeliljer og tulipaner, klø kattene, stikke græsplænen, og bare se på hønsene. Det er rent zen. Påsken er bare mig, dage fyldt med det jeg holder af, og dagene sådan som jeg holder mest af dem.

Og er du i tvivl om hvad du skal lave i menu i påsken, er her et par gode blogs, som kommer med gode forslag, Fenjas mad, Kunster på Køkkenbordet og min egen mad og have blog Mad og Have, Camillas andet liv.

Skraldning - er det ok? Er spild af mad?

Radioen ringede her til morgen, de ville høre lidt om mine ture ned i dagligevarebutikkernes containere. Om hvorfor jeg gør det? Hvor meget? Jeg må indrømme at jeg blev lidt befippet. Jeg VED jo godt at FB og bloggen er offentlig, men derfra til til at blive kontaktet om det jeg har skrevet på Facebook, er der altså et stykke vej.

Så hvad er det egentlig jeg vil med den debat? Hvad er det jeg som lokalpolitiker og menneske kan gøre ved en af vestens helt store problematikker - køb og smid væk.
Hvordan kan vi sige at vi skal "vækste" noget mere, samtidig med at vi smider alt for meget ud? Der er brug for at vi får tænkt os om. Skal vi absolut vækste med alt? Skal vi bare smide alt ud? Kan vi opfordre modeindustrien i Aarhus til at tænke genbrugsmaterialer ind i deres produktion.

Kan vi egentlig overføre vores tanker fra en situation til en anden, eller er vi så kontekstafhængige at det bliver umuligt?
Hvordan får jeg mit hjemmeliv, og min offentlige person og mening til at hænge sammen?
Jeg laver madplaner. Både for at stoppe mit eget madspild, men også for at begrænse mit "tidsspild". Jeg foretrækker den smule planlægning, fremfor at stå frustreret med hovedet nede i en køledisk, ventende på den gode ide. I stedet har jeg 2 frysere, et spisekammer, og et fadebur. Det er ikke længere fordærvet mad der ryger i vores skraldespand. Det der kan bruges bliver brugt. Jeg gemmer rester til de lange dage med møder, og så har jeg en komposter. Det syntes jeg ikke har gjort mit liv mere besværligt, slet ikke, nærmere mere enkelt. Det føles ærligt talt rart at være bare en lille smule mere i harmoni med planeten.

Misforstå mig ikke, jeg er ikke perfekt, langt fra. Der er ikke meget speltmor over mig, selvom jeg en gang imellem bager boller til mit personale og mine skønne ADHD og ASF-elever. Jeg er stadig god for et ordentligt impulskøb, får stadig take-away lidt oftere end jeg burde, Sådan er der jo så meget, men jeg vil forsætte med at lade den "grønne" tankegang få indflydelse på min tilværelse, og de valg jeg træffer.

Stop spildet af skrald

Jeg forsøger virkelig at begrænse hvad vi smider ud herhjemme, vi planlægger vores indkøb og genbruger mest muligt. Jeg har fulgt udsendelserne med Stop spild af mad hvor man med Selina Juul i spidsen, forsøger at sætte spot på vi danskeres overforbrug.

Jeg skal ærligt indrømme, at særligt det "at skralde" forekom mig interessant og mærkeligt. "at skralde" betyder at hoppe ned i en container ved et supermarked og hente det op som forretningen har smidt ud. Det gør de eksempelvis hvis det har overskredet salgsddato, emballagen er brudt eller hvis der - surprise - har en plet. En venindes søster har gjort det så længe jeg husker. Det var før det blev moderne og før at trendy mennesker iklædte sig pandelamper og kedeldragter. Hun gjorde det fordi hun var fattig og fordi hun kunne. Der hvor hun boede var der meget fint skrald tilgængeligt, udvalget rakte videre end basisvarer som rugbrød, frugt og havregryn. Hos hende har jeg smagt syltede svenske svampe, foie gras og andet decideret luksusskrald. Jeg har hørt hende fortælle med vid og begejstring om hvad hun hentede op- men jeg har aldrig selv prøvet. Før igår.

Igår tog vi mod til os og gjorde det. Iklædte os regnbukser og handsker - vi havde ingen pandelampe, og glemte lommelygten. Hvilket klart viste sig at være et problem, i fremtiden: husk en lygte. Vi var begge meget meget overraskede over hvor meget og hvilken kvalitet det havde, det vi hentede op.Der var til et rigeligt måltid, på mad der ellers bare ville være gået til spilde, det er egentlig lidt trist. Denne "bare brug og smid væk" kultur, vi alle er en del af.Det går så stærkt, at vi nærmest ikke ænser vores eget kolossale spild.

Se her:

Det er ikke fordi jeg forventer at du også hopper ned i den første og bedste container, men tænk over det næste gang du ikke får brugt dine rester, eller bananerne er bløde. Brug din mad op. Hvorfor dog smide halvdelen ud, når den med et minimum af indsats kan være til gavn for dig? Prøv at google en opskrift og gå i gang - med at bruge din mad af ældre dato.
Hvad jeg har fået ud af alt det indsamlede kan du læse om her på min madblog.
Og helt ærligt - julen er vist et udemærket sted at starte. Husk det tager ca. 3 måneder at ændre en vane, så start bare med det samme.