Ligestilling - en væsentlig medspiller

Lotte Cederskjold, min ven og fomand for ligestillingsudvalget i Aarhus kommune.

Bergen, en våd men smuk by, som lige rummer Nordisk ligestillingskonference for Aarhus og vores nordiske venskabsbyer, Turku, Göteborg,- og Bergen. Udover samvær og snakke hen over bordet, rummer konferencen nedslag på vold mod kvinder, budget opfølgning, implementering af mainstreaming, det kønsopdelte arbejdsmarked med særligt fokus på arbejdet med plejeområdet.

Der er rigtig mange steder hvor ligestilling er en central snitflade, hvor både økonomi og sociale vilkår er afhængig af at vi tænker ligestilling, bredt og mangfoldigt. Så vi nogle steder tænker køn og andre steder tænker etnicitet og endnu andre steder tænker handicap, eller måske alle dele samlet. Vi har brug for innovative tænkende kommuner og virksomheder, og de ses ofte de steder som rummer en mangfoldig arbejdsplads.

Ellers var det blot skønt, at være i et fællesskab sammen med andre som også arbejder med og interessere sig for ligestilling. Göteborg er rigtig langt, og her har Aarhus blandt andet lænet sig op af deres initiativ for mangfoldighed, hvor Göteborg gik forrest med en mangfoldighedsdag, nu har Aarhus også én. En dag som kan være med til at sætte fokus på at Aarhus ønsker at være en by for og med alle.

Bønderøven og speltmødre

Så blev det søndag, og jeg har glædet mig rigtig meget til at skrive til jer. Sidste uge var lidt underlig, og jeg fik skrevet noget sporadisk - jeg var på noget så gammeldags som ferie. Ferie til London, hvor vi boede i en meget etnisk del af London, helt udenfor kortet, men med kort vej til city da det var på "den forkerte" side. Og jeg var den eneste hvide kvinde at se.

Så nu sidder jeg og hygger mig med boller i ovnen og gamle afsnit af Bonderøven på TV'et, og bliver faktisk lidt eftertænksom. Jeg synes det er rigtig sjovt at se hvad han laver, men bliver alligevel lidt bekymret over den form for ligestilling, eller mangel på samme. Hvor mange steder i de danske hjem er ligestilling mellem kønnene stadig ikkeeksisterende? Vi ønsker samme rettigheder og muligheder til alle, men har det alligevel svært ved at få reel ligestilling mellem mænd og kvinder til at slå igennem.

Bonderøven er bare et sted. Et sted hvor vi ser Frank gå rundt og være håndværker, mens Therese holder børnene og smiler let overbærende af sin mands mange påfund. Det er faktisk lidt det samme hver gang vi ser kronprinseparret - han er maskulin med sin militæruniform og hun er taler ved Modens dag. Til barnedåb og bryllup står Frederik med drengene og Mary med pigerne. Rigtig mange steder peger disse små signalværdier den forkerte vej.

Tjekker man eksperter og skribenter rundt om i dagspressen, så ser man også her at der mangler kvinder. Men hvordan taler vi om det uden at bliver sat i kategorien med kvote-feminister? Og hvis vi undgår den, hvordan undgår vi så at komme i kategorien speltmødre? Mødre som helst bare vil være ordentlige mødre som er der for deres børn. Mødre som har mænd som tjener nok til at de kan træffe den slags valg, men hvordan har deres pension det? Hvem står på skødet af huset? På købsbeviset på den store familiebil?

Vi har brug for hele tiden at diskutere ligestilling, på en ordentlig og nærværende måde, hvor kasser og kategorier får lov at blive hjemme. Her i Aarhus, i min skønne by, kan du næste søndag være med til at fejre Mors Dag på Kvindemuseet sammen med andre skønne kvinder,- og mænd. Kom til brunch, kom og få almindelige kvinders perspektiv for hvordan de får hverdagen og forventningerne til at hænge sammen.

Tilmelding her :-)

8. marts - Kvindernes Internationale Kampdag

Så blev det 8. marts, en dag som er fejret, udskældt, debatteret, og hyldet. En dag som stadig vækker følelser.
En dag som er international, som er en hyldest til alle Kvinder i verden og deres døtre og deres døtres døtre. For det er stadig verdens farligste erhverv - at være kvinde,at være mor. Mødredødeligheden i verden er stadig så voldsom at den langt overstiger både cancer, malaria og AIDS. Verden over har Kvinden stadig ikke ret til egen krop. De bliver ægtet bort efter familiens ønsker, de bliver brændemærket hvis de så meget som ser på en anden mand. De har ikke samme pensionsrettigheder som mænd, mens Kvinden får børnene, ser hun karrieren træde i baggrunden, sammen med pengene i lønposen. Det er sandt at vi alle bliver ældre, men Kvindens alderdom vil i særlig grad være fyldt med fattigdom.

Kvinder bliver sjældnere præsidenter, bestyrelsesformænd eller direktører. Kvinden holder familien sammen og sørger for at tøjet er rent. Kvinden er kvinde når hun fjerner hårene fra sin krop, dag efter dag stopper sine tæer ned i høje hæle,selv om det gør ondt. Kvinden bliver stadig dømt anderledes end mænd, hun skal stadig være en tak bedre, en tak høfligere, en tak smukkere - men endelig ikke for smuk, så vil hun kun nå langt, aldrig helt til tops.

Kald mig en Bitterfissan, ja! Jeg er stolt af det, min første LP plade var Vesterbros Ungdomsgårds "Kattejammerrock" - og sangen "det var som bare pokker", jeg bad og tryglede - og fik den, og sled den op. Jeg har kæmpet for de svages rettigheder så længe jeg kan huske - og hvis det er en bås at være Bitterfisse - så tager jeg glad plads i den bås. For mine søstre rundt om i verden lider stadig, de har stadig ingen ejerskab over hverken krop eller sjæl. Det er sandt når jeg siger at deres kamp er min kamp, den er faktisk vores kamp.

Og det er markant forkert forstået at vi feminister ønsker at kvinderne har magten - vi ønsker blot lighed - maksimal lighed.

Så når Manu Sareen den 8. marts siger at vi skal mainstreame alle lov forslag i Danmark, og at kvinderne i det Arabiske Forår gjorde en forskel, og Angela Merkel er den mest magtfulde politikere i EU - så bliver jeg stolt - for vi har fundet en vej. Vi har sammen bidt os fast. Mit parti har en mandlig ligestillingsordfører og vi har en kvindelig statsminister. Så tak derude - skål for Kvinderne - og deres mænd, hip hip hurra for døtrene og deres brødre.

Hjertelig og glædelig kampdag!

Drømmen om en ny fremtid

Jeg er ved at være udsovet, og ved at lande efter et valg, der var alt for spændende. Vi vandt, og resten tabte. Når man sådan har fået sovet på det, så er det faktisk ikke så rar en tanke, at så mange mennesker går rundt med en følelse en oplevelse af at have tabt. Jeg tænker, at vi nu har en forpligtelse på at samle Danmark igen.

Solidaritet
Ja, det ville have været rart, mere komfortabelt at have et flertal, men på denne måde er vi nødt til at indlede dialog. Det kan kun være godt for Danmark. Alt for mange år er spildt på "dem og os", på stigmatisering og udelukkelse fra fællesskabet. De der ikke kan arbejde, de der er mørke eller ikke født i Danmark, de der har et handicap, de der er født som piger, Og så videre. Alt for meget de sidste år har været baseret på udelukkelse, i stedet for inkludering og solidaritet. Det skal stoppes.

Helle for Helle
Jeg tror på at Helle kan skabe det sammenhold der er nødvendigt, for at Danmark igen placerer sig centralt på det verdenskortet. Hun har evnen til at lytte til andre, hun er ihærdig, og så er hun parat til at flytte sig, give andre rum og plads.

En påstand, min påstand
Et andet plus på kontoen er, at der nu er så mange kvinder øverst placeret, i det politiske spektrum. Det viser sig nemlig i store forhandlingssituationer, at kvinder er langt mere fokuseret på processen. Kvinder er bedre til at forstå, at din forhandlingsmodparts oplevelse af resultatet, ofte er afgørende for at kunne opnå en konstruktiv overordnet set. I stedet for fokusere på resultatet er det bedst opnåelige for en selv. Derfor tror jeg at Helle, Margrethe og Johanne nok skal klare ærterne, og så er Villy jo også i god kontakt med sin feminine side. Jeg ved godt at det er en noget vild og voldsom, (og for nogen feministisk) udlægning. Når man analyserer store forhandlingssituationer,og sammenholder resultaterne med forhandlingsparternes oplevelse og efterfølgende lyst til at indlede en ny forhandling, er der en klar overvægt af succeser i forhandlingsforløb med kvinder i magtens centrum. Hold da op, en lang sætning.