Aarhus-samtalen - Luft under vingerne er stadig høj aktuel

Min mor havde den stående i reolen, med rød ryg, og ved siden af Praxis og andre kvindebøger fra 70'erne. Hun sagde at jeg ikke var gammel nok, men jeg tog den ned alligevel - Erica Jongs "Luft under vingerne".
Jeg kan huske at jeg oplevede en mellemting mellem fuldstændigt chok og total fryd. Kunne man virkelig det? Kunne man tænke sådan, handle sådan, være sådan?

Der er scener i bogen som stadig står lysende klare i min hukommelse, scener der har været med til at forme mig som menneske, som kvinde. Derfor var det en fantastisk mulighed at kunne lytte til hende i Festugens Aarhus-samtaler. Ikonet, kvinden som stillede sig forrest i kampen for kvinders seksuelle frigørelse. Havde hun stadig noget at sige? Havde hun stadig noget på hjerte 40 år senere?

Med spydig præcision løftede hun samtalen op på et højere niveau. En rammende parallel mellem Obamas præsidentkandidatur vores egen statsministers skattesag. Erica Jong er ikke bange for at træde nogen over tæerne: Obama ville ikke blive behandlet sådan, hvis ikke han var sort - og Helle Thorning Schmidt ville blive behandlet ikke sådan, hvis hun ikke var kvinde.

I USA er Paul Ryan, Mitt Romneys vicepræsidentkandidat imod abort og prævention. Prævention har skabt muligheden for at kvinder kan have et job, og hvis de ønsker det, en karriere. Vi glemmer denne historie, vi tror at retten til at vælge, er vores pr automatik. Det var Erica Jong helt skarp på. Obama-care,den nye sundhedsreform tager blandt andet sit afsæt i retten til prævention, og kvinders sundhed generelt.

Jong fortalte at i hele staten Texas er prævention i dag ikke en mulighed for fattige kvinder, de sundhedscentre der tidligere udgjorde fattige amerikaneres eneste adgang til lægelig faglighed er sparet væk. Officielt fordi de ikke var gode nok, uofficielt er de lukket af hensyn til økonomien og fattige amerikaneres sikkerhed.

Mødet med Erica Jong kunne fylde mange flere blogindlæg, for der var så meget indhold på den lille time hun talte i Musikhuset. Emner som ligeret for alle, demokrati og spelt-mødre fyldte også i samtalen, men det har jeg valgt at skære fra her.

Bønderøven og speltmødre

Så blev det søndag, og jeg har glædet mig rigtig meget til at skrive til jer. Sidste uge var lidt underlig, og jeg fik skrevet noget sporadisk - jeg var på noget så gammeldags som ferie. Ferie til London, hvor vi boede i en meget etnisk del af London, helt udenfor kortet, men med kort vej til city da det var på "den forkerte" side. Og jeg var den eneste hvide kvinde at se.

Så nu sidder jeg og hygger mig med boller i ovnen og gamle afsnit af Bonderøven på TV'et, og bliver faktisk lidt eftertænksom. Jeg synes det er rigtig sjovt at se hvad han laver, men bliver alligevel lidt bekymret over den form for ligestilling, eller mangel på samme. Hvor mange steder i de danske hjem er ligestilling mellem kønnene stadig ikkeeksisterende? Vi ønsker samme rettigheder og muligheder til alle, men har det alligevel svært ved at få reel ligestilling mellem mænd og kvinder til at slå igennem.

Bonderøven er bare et sted. Et sted hvor vi ser Frank gå rundt og være håndværker, mens Therese holder børnene og smiler let overbærende af sin mands mange påfund. Det er faktisk lidt det samme hver gang vi ser kronprinseparret - han er maskulin med sin militæruniform og hun er taler ved Modens dag. Til barnedåb og bryllup står Frederik med drengene og Mary med pigerne. Rigtig mange steder peger disse små signalværdier den forkerte vej.

Tjekker man eksperter og skribenter rundt om i dagspressen, så ser man også her at der mangler kvinder. Men hvordan taler vi om det uden at bliver sat i kategorien med kvote-feminister? Og hvis vi undgår den, hvordan undgår vi så at komme i kategorien speltmødre? Mødre som helst bare vil være ordentlige mødre som er der for deres børn. Mødre som har mænd som tjener nok til at de kan træffe den slags valg, men hvordan har deres pension det? Hvem står på skødet af huset? På købsbeviset på den store familiebil?

Vi har brug for hele tiden at diskutere ligestilling, på en ordentlig og nærværende måde, hvor kasser og kategorier får lov at blive hjemme. Her i Aarhus, i min skønne by, kan du næste søndag være med til at fejre Mors Dag på Kvindemuseet sammen med andre skønne kvinder,- og mænd. Kom til brunch, kom og få almindelige kvinders perspektiv for hvordan de får hverdagen og forventningerne til at hænge sammen.

Tilmelding her :-)