søndag den 27. maj 2012

Noget om forhaver og hvordan vi tager os ud

Har du tænkt over din forhave? Eller din nabos forhave? Når du går tur, fra dit hus, lejlighed, kollegieværelse eller kolonihave, er du så sådan en som mig, der ser sig om, ser de forhaver du passerer? Jeg elsker forhaver, og haver generelt. Men forhaver fortæller noget særligt om dem der bor der. Der er selvfølgelig dem uden et eneste lille stykke ukrudt. Så er der dem hvis ejere tydeligvis har givet helt op og lavet en parkeringsplads. Så er der dem, hvor man tænker at man skal bruge en machete bare for at nå frem til fordøren. Dem kan jeg virkelig godt lide, for der er tit noget ganske særligt derinde, som har fået lov til at passe sig selv, og så er det blevet gået hen og blevet utroligt flot med årene. Så er der skulpturfolket, en lille amor i forhaven? Måske et lille springvand.

Forhaver til debat

Jeg har set på dem, altså forhaverne, men jeg havde egentlig ikke tænkt det som et muligt blog indlæg, indtil at jeg læste en tråd på en anden blog jeg følger. I mit liv som leder og politiker er det vigtigt at have slappe af tid, lade op tid og tænke på noget helt andet tid. Det gør jeg med haven, og med karate og med at læse have og madblogs, både de mere damebladsagtige, og de mere forbrugerpolitiske. En af dem er en herlig østjysk blog som hedder Kunstner på Køkkenbordet. Hun havde skrevet et indlæg om forhaver, som refererede til en anden herlig blog Grøntsagspigen.

Nej til sten og fliseørkner
Det fik mig til at tænke på hvordan min egen så ud. Om det hele absolut skal være så perfekt, for det synes jeg jo faktisk ikke. Jeg bliver trist af de enorme flisebelagte gangarealer på en almindelig parcelhusgrund. Det er trist, og rigtig rigtig dårligt for vores kloaksystem, for regnvandet render direkte ned, og optages ikke af havens planter. Det er også skidt for havens mange dyr og insekter. De trives nemlig i kanter, skvalderkål og stauder.

I England slår de ikke deres kanter...
Vidste du at der flere steder i England ikke må slås græs til kanten? For det gør nemlig at pindsvinet mister sine gemmesteder, og fuglene de mange insekter der er at finde i kanterne. I Danmark holder vi af pindsvinet, og solsorten og blåmejsen. Vi fodrer generøst med den ene hånd og slår alt hvad der slås kan, med den anden. Vi støtter dette og hint for naturen og Afrika, for derefter at tage i Silvan og købe  Round-up og anden kemi der dræber havernes biodiversitet.

Mig selv, sagde hunden
Min forhave har det hele. Lidt fliser, stauder, en postkasse - ud til vejen, skvalderkål, tulipaner og daglijler. Den er ikke friseret, den er som mig selv, ikke så pæn som den kunne have været, men rigelig pæn til dette sted. Mine blåmejser elsker at bo i Marthas hjemmelavede fuglehus, og pindsvinet er der et sted - hvis ellers kattene og hønsene lader det være.
Tænk over hvordan din have skal være, og lad den være dig. Og tænk helst uden om alt det der beton, fliser og stabilgrus. Det er ok med ukrudt. Faktisk. Nyd haven, ellers flyt i lejlighed og brug byens mange parker - her er der (stadig...) folk som gør havearbejdet for dig.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar