Brev fra Fuglebjerggård

Mens vi har fået malet og høvlet gulve af gode solide aarhusianske håndværkere, har jeg kigget intenst på Camilla Plums og Per Kosters hjemmeside. Du tænker måske ikke over det, men det ved denne her tid at vi skal begynde at tænke på grøntsager og sommerblomster, så jeg har fået brev fra Fuglebjergård.

Du spørger måske om, hvorfor dette indlæg ikke er på min have og madblog? Det er fordi jeg gerne vil gøre opmærksom på, at hvis du allerede tænker over hvordan du affaldssorterer, og dine økologiske indkøb også sigter mod at mindske belastningen på miljøet, så er planter ét af de andre steder, hvor der skjuler sig et ekstremt højt energi og pesticid, gødningsbrug. Og da vi jo ikke spiser påskeliljer, så glemmer vi det ligesom.

Jeg sætter stor pris på Camilla Plums kamp for ordentlige og rene fødevarer, og vejen derhen. Hun kæmper for at vi almindelige haveejere har adgang til frø, der ikke er blevet til blandt massive mængder kunstgødning, kunstigt accellererede drivhusplanter og et absurd højt energiforbrug. I stedet sætter hun fokus på ordentlighed - også når det kommer til frø.

Lige nu trænger vi så forfærdeligt til sol og varme. Vi glæder os over at dagene bliver længere, og mine høner, de kære væsner, har snart så mange dagstimer at æggene igen begynder at trille. Vi har jo haft regeringskrise i Viby - ræven tog Margrethe og efterlod Helle og Villy lidt ensomme. Det tog dem noget tid at komme over, men nu er de hinandens bedste venner... Så længe Villy husker hvem der bestemmer.

Noget om forhaver og hvordan vi tager os ud

Har du tænkt over din forhave? Eller din nabos forhave? Når du går tur, fra dit hus, lejlighed, kollegieværelse eller kolonihave, er du så sådan en som mig, der ser sig om, ser de forhaver du passerer? Jeg elsker forhaver, og haver generelt. Men forhaver fortæller noget særligt om dem der bor der. Der er selvfølgelig dem uden et eneste lille stykke ukrudt. Så er der dem hvis ejere tydeligvis har givet helt op og lavet en parkeringsplads. Så er der dem, hvor man tænker at man skal bruge en machete bare for at nå frem til fordøren. Dem kan jeg virkelig godt lide, for der er tit noget ganske særligt derinde, som har fået lov til at passe sig selv, og så er det blevet gået hen og blevet utroligt flot med årene. Så er der skulpturfolket, en lille amor i forhaven? Måske et lille springvand.

Forhaver til debat

Jeg har set på dem, altså forhaverne, men jeg havde egentlig ikke tænkt det som et muligt blog indlæg, indtil at jeg læste en tråd på en anden blog jeg følger. I mit liv som leder og politiker er det vigtigt at have slappe af tid, lade op tid og tænke på noget helt andet tid. Det gør jeg med haven, og med karate og med at læse have og madblogs, både de mere damebladsagtige, og de mere forbrugerpolitiske. En af dem er en herlig østjysk blog som hedder Kunstner på Køkkenbordet. Hun havde skrevet et indlæg om forhaver, som refererede til en anden herlig blog Grøntsagspigen.

Nej til sten og fliseørkner
Det fik mig til at tænke på hvordan min egen så ud. Om det hele absolut skal være så perfekt, for det synes jeg jo faktisk ikke. Jeg bliver trist af de enorme flisebelagte gangarealer på en almindelig parcelhusgrund. Det er trist, og rigtig rigtig dårligt for vores kloaksystem, for regnvandet render direkte ned, og optages ikke af havens planter. Det er også skidt for havens mange dyr og insekter. De trives nemlig i kanter, skvalderkål og stauder.

I England slår de ikke deres kanter...
Vidste du at der flere steder i England ikke må slås græs til kanten? For det gør nemlig at pindsvinet mister sine gemmesteder, og fuglene de mange insekter der er at finde i kanterne. I Danmark holder vi af pindsvinet, og solsorten og blåmejsen. Vi fodrer generøst med den ene hånd og slår alt hvad der slås kan, med den anden. Vi støtter dette og hint for naturen og Afrika, for derefter at tage i Silvan og købe  Round-up og anden kemi der dræber havernes biodiversitet.

Mig selv, sagde hunden
Min forhave har det hele. Lidt fliser, stauder, en postkasse - ud til vejen, skvalderkål, tulipaner og daglijler. Den er ikke friseret, den er som mig selv, ikke så pæn som den kunne have været, men rigelig pæn til dette sted. Mine blåmejser elsker at bo i Marthas hjemmelavede fuglehus, og pindsvinet er der et sted - hvis ellers kattene og hønsene lader det være.
Tænk over hvordan din have skal være, og lad den være dig. Og tænk helst uden om alt det der beton, fliser og stabilgrus. Det er ok med ukrudt. Faktisk. Nyd haven, ellers flyt i lejlighed og brug byens mange parker - her er der (stadig...) folk som gør havearbejdet for dig.

Sådan diverse i slutningen af en sommerferie

Ole Birk Olsen
Min dag er gået med haven, og med at undres over at den landspolitiske verden er så tavs.Bortset selvfølgelig, fra Ole Birk Olesens harcelering over, at kommunerne ikke har styr på kloakker, vind og vejr, og 135 mm i løbet af et døgn. Tænk at han mener at kommunerne "bare" skal få bedre og større spildevandssystemer, uden at at det er nødvendigt at sætte skatterne op. Verden ifølge Liberal Alliance, så enkel at leve i, bare man ikke har noget imod skyklapperne.

Genbrugsstationen
En sommerferie med sådan noget almindeligt halvtrist dansk sommervejr, tilskynder jo en, til at få ryddet op i krogene. Det gjorde at jeg har fået samlet lidt sammen til genbrugsstationen. Et herligt sted, hvor jeg desværre ikke må klunse, fordi der er så mange spændende ting, som egentlig godt liiiige kunne komme med hjem til nærmere inspektion. Jeg glæder mig over at vi i Danmark er blevet så gode til at genbruge. Idag er vores gamle skrot så værdifuldt at nogen ønsker at stjæle det.

Her, til venstre, ses "min" have edderkop, som har lagt æg i min salat.

Haven
Der er insekter overalt, fluer, bier, sommerfugle, orme og snegle. Og så har min egen edderkop lagt æg,de er udruget, parat til at indtage verden. Det har været ret sjovt at følge dem midt i min Romainesalat. Jeg håber at din have har mange "krible-krable dyr." Husk at have rigeligt ukrudt, nok blomster og fugtige steder hvor der er plads til dem. En stylet have, kæmmet og friseret, er der er ikke meget plads til insekter, at være i. Så tag en slapper, læg dig i hængekøjen eller sæt dig i din stol og lad lidt af ukrudtet overleve. Spil et spil med familien eller læs en bog, og husk: "Nyd det, mens du har det."

Zen - et sind som månen

En brandtale - eller mangel på samme
Jeg var ellers begyndt på sådan en brandtale af en blog. Om grænser, Winkel-Holm og Rønn Hornbeck og den skulle have - skulle den. Men så stod jeg op, opdagede at regnen var holdt op, og fuglene var fremme og de var stået op, og morgensolen så ud til at bade min have i morgenskin. Den chance skal man ikke lade gå forbi sig.

Sneglejagt
Med morgenhår og gummistøvler, er jeg startet dagen med en god gang snegle-jagt. Vi har ellers ikke så mange, men hov har jeg været for ufokuseret og travl? For her til morgen tog jeg 7, og ja jeg ved det - det er ikke mange. Og jeg ved, at jer som har mange tæller 100 hver morgen. Men 7 er et alvorligt tal her på Chr. X's vej. For det er mere en 100 % forøgelse. Jeg øver mig i zen. Det er vanskeligt. Men sådan en sneglejagt, er den ultimative udfordring. At være i det, med det som nu er. Hverken at irritere sig, eller skynde sig. Blot at samle og nyde haven fra en sneglevinkel.

Zen
På sådan en morgen må Winkel-Holms uhyrligheder, ligger der hvor hun ligger, på hendes magelige kommentarplacering i JP. Det samme må hendes åbenlyse manglende

viden om hvordan mennesker må leve på en kontanthjælp 4 børn og 2 voksne. Og hvordan alene en frugtordning i den enes klasse, ville vælte hele det økonomiske budget. Det vil jeg lade ligge. For min have er smuk på denne årstid. Og den er som et spejl af mig selv. Et sind som månen, Musin. Pletvise steder viser sig med velreven jord og sirlige rækker. Langt det meste står side om side, blomster, gulerødder, fuglegræs og skvalderkål. Sådan må det være.
Zen - Camilla - Zen.

Min kløvereng...
Jeg må lade de danske,- ja hele verdens landmænd være denne morgen. Lade verdens bier være, selv om bierne sulter. Fordi vi også her driver rovdrift på naturen, så grøftekanter og enge ikke længe lever i vores hverdag, men slås og dyrkes. Jeg må lade være, at vi som politikkerer samlet set, har meget vanskeligt ved at handle 10 år ud i fremtiden, og endnu sværre ved at handle 50 år. I min have er græsset ikke blevet slået, og og plænen har ikke fået "kemi-plæne-rens", så hvidkløveren står i fuldt flor og bier og brombasser boltre sig. Og jeg kunne jo snyde mig selv, og sige at jeg gør det for bierne, men ved jo godt, at min kalender ikke har været til de 2 gode timer med græsslåning.

Jo min have er som mig selv, ser jeg denne morgen. Og der er vel ok. For den er skøn og frodig, stor og åben, og giver inspiration og ro. Et sind som månen. Ak så simpelt og dog så svært.

bare fødder i gummistøvlerne henover duggen

Sådan en fridag kan komme belejligt og som skolemenneske er denne årstid altid noget særligt, lidt mere travl, lidt mere hektisk og lidt mere af alt. Selv ungerne ude ved os er lidt særlige ved denne tid.

Og derfor er skønt at have sig en fridag, sådan en Kr. Himmelfarts torsdag, hvor jeg vågner til at solen er oppe. Det er nu skønt, denne herlig fornemmelse, at dappe ned af trappen med kaffen, stikke de bare fødder i gummistøvlerne og så gå ud i en dugfrisk og ny dag. Hvor man laver spor i duggen, og kattene kommer springende for at sige godmorgen. Det er herligt.

Køkkenhaven - stor, frodig og skøn på sådan en morgen, og ærterne som er ved at finde deres vej op af snorene på mit Isabella stativ (alt for dyrt, men så smart at jeg måtte have det...)og ukrudtet særligt i form af fuglegræs, står godt sammen med dild og radiser. Man kan spise det, fortalte Nicolai Kirk i Aftenshowet da jeg zappede forbi. Og ja, det smager faktisk rigtigt skønt, så det gør ikke så meget at hovedesalaten ikke har sat hovede endnu, og pluksalaten ikke er klar til at bliver plukket af. For jeg har ukrudt i min have og radiser på mit bord.

Sådan en morgen, fyldt med venlighed, skulle man have sig hver morgen. Så når jeg står der i mit nattøj og gummistøvler og kaffen og kigger på haven, og ser de få gående og de få cyklister så er det så nemt at sige godmorgen, og bliver mødt med samme venlighed som man sender ud i verden. Så er der håb. Håb om forandring, og håb om at solidaritet, nysgerrighed og tillid igen bliver sat på dagsorden er i vores land.

Sådan en morgen kalder på et flag på en flagstang.
Den kalder på kaffe i haven, og jord på hænderne, og de sidste geogineknolde i jorden. Sådan en dag kalder på tilgivelse, og mod. Og jeg håber vi får mange af dem fremover, denne morgen med bare fødder i gummistøvlerne, og god morgenkaffe i koppen.