Noget om forhaver og hvordan vi tager os ud

Har du tænkt over din forhave? Eller din nabos forhave? Når du går tur, fra dit hus, lejlighed, kollegieværelse eller kolonihave, er du så sådan en som mig, der ser sig om, ser de forhaver du passerer? Jeg elsker forhaver, og haver generelt. Men forhaver fortæller noget særligt om dem der bor der. Der er selvfølgelig dem uden et eneste lille stykke ukrudt. Så er der dem hvis ejere tydeligvis har givet helt op og lavet en parkeringsplads. Så er der dem, hvor man tænker at man skal bruge en machete bare for at nå frem til fordøren. Dem kan jeg virkelig godt lide, for der er tit noget ganske særligt derinde, som har fået lov til at passe sig selv, og så er det blevet gået hen og blevet utroligt flot med årene. Så er der skulpturfolket, en lille amor i forhaven? Måske et lille springvand.

Forhaver til debat

Jeg har set på dem, altså forhaverne, men jeg havde egentlig ikke tænkt det som et muligt blog indlæg, indtil at jeg læste en tråd på en anden blog jeg følger. I mit liv som leder og politiker er det vigtigt at have slappe af tid, lade op tid og tænke på noget helt andet tid. Det gør jeg med haven, og med karate og med at læse have og madblogs, både de mere damebladsagtige, og de mere forbrugerpolitiske. En af dem er en herlig østjysk blog som hedder Kunstner på Køkkenbordet. Hun havde skrevet et indlæg om forhaver, som refererede til en anden herlig blog Grøntsagspigen.

Nej til sten og fliseørkner
Det fik mig til at tænke på hvordan min egen så ud. Om det hele absolut skal være så perfekt, for det synes jeg jo faktisk ikke. Jeg bliver trist af de enorme flisebelagte gangarealer på en almindelig parcelhusgrund. Det er trist, og rigtig rigtig dårligt for vores kloaksystem, for regnvandet render direkte ned, og optages ikke af havens planter. Det er også skidt for havens mange dyr og insekter. De trives nemlig i kanter, skvalderkål og stauder.

I England slår de ikke deres kanter...
Vidste du at der flere steder i England ikke må slås græs til kanten? For det gør nemlig at pindsvinet mister sine gemmesteder, og fuglene de mange insekter der er at finde i kanterne. I Danmark holder vi af pindsvinet, og solsorten og blåmejsen. Vi fodrer generøst med den ene hånd og slår alt hvad der slås kan, med den anden. Vi støtter dette og hint for naturen og Afrika, for derefter at tage i Silvan og købe  Round-up og anden kemi der dræber havernes biodiversitet.

Mig selv, sagde hunden
Min forhave har det hele. Lidt fliser, stauder, en postkasse - ud til vejen, skvalderkål, tulipaner og daglijler. Den er ikke friseret, den er som mig selv, ikke så pæn som den kunne have været, men rigelig pæn til dette sted. Mine blåmejser elsker at bo i Marthas hjemmelavede fuglehus, og pindsvinet er der et sted - hvis ellers kattene og hønsene lader det være.
Tænk over hvordan din have skal være, og lad den være dig. Og tænk helst uden om alt det der beton, fliser og stabilgrus. Det er ok med ukrudt. Faktisk. Nyd haven, ellers flyt i lejlighed og brug byens mange parker - her er der (stadig...) folk som gør havearbejdet for dig.

Naturlig Skov - byrådstale

Her til aften den 29. februar lige før foråret sætter ind med 1 marts, havde socialdemokraterne med Steen B. Andersen og jeg byrådssagen med naturlig skov på byrådsdagsorden. Indstillingen fik stor opbakning. Du kan læse min tale her:

Naturlig skov får en plads i Aarhus
En mørk vinteraften besluttede jeg mig for at nu skulle jeg opsøge min parti og byrådskollega Steen B. Andersen, som er ordfører for skovene og var den naturligste at gå til med mit ønske om at vi i Aarhus får en naturlig skov.
Steen B. tog som ventet vældigt godt mod ideen og efter møder med grønne organisationer står vi her en herlig forårsdag. Og prøve at gøre vores vision om en naturlig skov til virkelighed.

En magisk tid
For nu er forår i Aarhus. Det er en magisk tid, hvor man glæder sig over det det mirakel naturen er, og bliver mindet om hvor meget den betyder. Snart vil tusinder af mennesker valfarte til de aarhusianske skove, for at nyde tiden hvor skoven springer ud. Aarhus kommune har igennem længere tid forsøgt sig med at lave andre typer skov, end den traditionelle bøgeskov. Der er lavet både en hundeskov og en allergivenlig skov. Socialdemokraterne mener det er tid til - at tilføje en ny type skov, naturskov.

Åbo - en mulig placering
Naturskov er en dejlig enkel størrelse. Man vælger et stykke jord, og så lader man det simpelthen være i fred. Teknik og Miljø skal ikke lægge mange ressourcer i naturskoven. Der skal nemlig hverken slås græs eller beskæres buske. Ingen vedligeholdelse, ingen gift eller gødning, intet andet end uhæmmet vækst. Vækst der med tiden vil blive til et lille stykke dansk naturhistorie.
Vi vil simpelthen skabe en pendant til Afrikas jungler og savanner. En skov som stort set får lov at passe sig selv. Da vi på forrige byrådsmøde blev præsenteret for skovrejsning ved Abo vidste vi at her var en mulighed for at skabe en aarhusiansk naturskov.

Gevinsterne ved Naturskoven er mange
For det første. Naturskoven bliver et meget vigtigt bidrag til dansk og aarhusiansk biodiversitet. Biodiversitet, hvordan forklarer jeg det? Naturen er et stort økosystem og biodiversitet er antallet af forskellige organismer, der indgår i det system, planter, dyr, alt liv. Da disse organismer alle indgår i det samme system, betyder antallet af arter rigtig meget. Tag for eksempel bien. Der bliver færre og færre bier i den danske natur. Det er alvorligt fordi, bier bestøver både blomster, træer og bøndernes afgrøder. Jo færre bier, jo mindre vækst. På den måde er der en sammenhæng, fra den mindste blomst til den stork så mange venter på i spænding. Meget meget forenklet, så har naturen andre behov end os. Derfor er det nødvendigt med områder som naturskoven, der tager udgangspunkt i de behov, og sætter menneskets behov i anden række.

Dyrehaven
Den biotop i Danmark der har størst biodiversitet ligger ikke i en øde dele af den jydske hede, men ganske bynært - nemlig ved dyrehave nord for København. Og den største enkelt faktor for skabelsen af al den biodiversitet er at der her er græssende hjortevildt. De skaber nemlig med deres konstante tryk på vegetationen et variete og åbent skovlandskab. Vi vil derfor i udvalgsbehandlingen gerne have belyst mulighederne for at man tilføjer projektet denne dimension. Kort sagt. Biodiversitet er en god ting, og Socialdemokraterne vil gerne have mere af den i Aarhus kommune

Rent drikkevand
For det andet. Aarhus kommune behøver rent drikkevand til borgerne, nu og i fremtiden. Etableringen af naturskoven vil ske fuldstændigt uden brug af gødning eller sprøjtegift. Dermed vil skoven medvirke til at beskytte kommunens drikkevand for de kommende generationer.

Grøn bevidsthed
For det tredje. Gør Aarhus kommune sig store anstrengelser for at markedsføre sig i en globaliseret verden. Aarhus er fair trade by. Den grønne tankegang er et stadigt vigtigere element i byens profil. Vi ønsker at skabe et billede af en mangfoldig by med en grøn bevidsthed. I den sammenhæng passer naturskoven fortrinligt ind, og vil helt naturligt indgå på det grønne kort, der tegner Aarhus fra en, skal vi kalde det, miljøbevidst vinkel.

Forskning i højsædet
For det fjerde vil skoven være et aktiv både forskningsmæssigt- og uddannelsesmæssigt. Der er stadig nyt at lære om den danske natur, og der er stadig børn der har godt af at komme ud og se den i virkeligheden.
En mangfoldig natur i en mangfoldig by/kommune (?), det er socialdemokraternes vision. Både Steen B. Andersen og jeg mener, at vi med dette forslag kommer den vision en smule nærmere.