habitatbunke og fællesskab

En meget lang hæk
Så blev vores (kilometer)lange hæk næsten klippet, og endda på en dag hvor sommervejret ikke viste sig fra sin bedste side. Sådan en hæk kalder på fællesskab, på god middag og rødvin, på kage og kaffe og hygge over hækaffaldet. Sådan blev det.

Habitatbunken
Da bilen med krog var et andet sted, så endte med en habitatbunke i enden af haven. En habitatbunke er også et andet ord for hækaffald, losset oven på hinanden. Jeg som troede at sådant noget bare rodede, men det har vist sig, (ved jeg fra min kompostbog), at sådan en bunke har et navn. Og at den faktisk er med til at lave et bedre øko-miljø. Sådan en bunke rummer snegle, bille og mikroskopsmå-ting som naturen har brug for, og som der i almindelige haver med stenbede, og flise arealer ikke længere er plads til. Så jeg roder ikke længere, jeg støtter naturen.

Fællesskabet
Jeg har gode venner, som kommer når jeg behøver hjælp, venner som kommer når jeg kalder. De kom i går, og de havde oprustet med mine to skønne tante børn. Den ældste skal i 2. efter sommerferien, og kan lange fornuftige sætninger og gider at blive ved med at putte hækaffald på trillebøren. Vi talte om fællesskab og tjenester, om det at venner gør noget for hinanden, ja fordi de er venner. Og vi gik der side om side, den lille pige som jeg har set billeder af inde i hendes mors mave, og holdt da hun kun var få timer gammel, hun går nu i sneakers, bærer hårbånd og taler om store emner som venskab og fællesskab, og skal snart på lejr.

Sådan en lang hæk, kan fylde en med glæde, (og træthed). Men den virkelige gevinst er det fællesskab, den solidaritet som kommer samtidig. Tak for det!