Fri mikrofonholderi for Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet

Det er ingen hemmelighed - jeg afskyr konceptet Trykkefrihedselskabet - navnet, intentionen, medlemmerne.
Efter min mening er det løgnagtige, egoistiske og indskrænkede mennesker. Endnu et ulækkert efterladenskab efter Fogh/Løkke æraen, hvor DF var ophøjet til ultimative smagsdommer i dansk politik.

I mange år har den yderste højrefløj kunnet stille sig op på de svage og udsatte, de mørke, de ikke kristne, de "ikke danske" og proklamere hvad danskhed er.
Jeg kender rigtig mange danskere, der ikke må være danskere. På grund af Venstres og DFs klapjagt på mennesker med en religion, der ikke passer ind i det Kragh/Langballe'ske middelmådige-ikke-engagerede-grundtvigianske virkelighedsbillede.

De kvinder jeg kender, fra så forskellige steder i verden som Indien, Phillipinerne, Iran, Tunesien, Somalier spørger mig: "Camilla, hvorfor må vi ikke være danskere?" Hvorfor skal danskprøven være så svær, at end ikke danskere kan svare på den?"

I aftes så jeg igen Lars Hedegaard stå glinsende i kameralyset - mens hele det danske pressekorps står tilrådighed for at holde mikrofon - så bliver jeg simpelthen træt. Uimodsagt stod Lars Hedegaard og forklarede om den nye "videnskabelige" undersøgelse, der "tyder" på at muslimer er mindre intelligente end andre mennesker...Uimodsagt, i tv2 nyhederne!
I den forløbne uge var der et ungdomsråd der blev frataget sin støtte, fordi de have inviteret en imam med radikale holdninger til en konference. Hmm, gad vide hvor meget støtte Lars Hedegaard og hans kumpaner modtager?
Jeg nød at Krasnik gik til Hedegaard, og spurgte ind til hans perverse udtalelser om dette og hint. Det er nødvendigt at gøre op med den kæmpe fejl det er, at tillægge Lars Hedegaards udtalelser større sandhedsværdi, fordi han måske blev forsøgt myrdet.  Men nu er vi desværre tilbage på sporet, Hedegaard og Søren Krarups datter, skribent for Jyllandsposten og medlem af DRs bestyrelse (smagsdommer?) Katrine Winkel Holm får direkte tv-tid.

Alt imens - undskyld mig, kald mig bare sur rød feminist - Imens Troels Lund og Kristian Jensen krydser fingre i skyggen af skattesagen - for karaktermordet på Danmarks første kvindelig statsminister trækker nemlig ingen seere.

Og mine egne vender vores stolte respektfulde parti ryggen, og flirter med revolustionære kommunister som har masser af ædle synspunkter, men nægter at tage nogen som helst form for ansvar for moderne økonomisk politik. Ok - det blev en noget sur gruppeformandsblog denne gang.
Men helt ærligt - forestil dig at Socialdemokraterne ikke havde regeringsmagten? Forestil dig Inger Støjberg på Vestagers plads, Thuelsen-Dahl på Mette Frederiksens. Forestil dig lille Lars fra Græsted vandre rundt i EUs korridorer, og lede efter opbakning til Danmark?
Vi har det flertal vi har - og vi kæmper hver dag for en bedre hverdag.

2. april FNs internationale autismedag

Jeg kender et menneske med autisme. Faktisk kender jeg en del. Fantastiske, skønne, vidunderlige mennesker. Mennesker med ressourcer, mennesker med  større udfordringer end os andre.
Tirsdag den 2. april er det FNs internationale autismedag. En dag som skal råbe os op og give  eftertanker.

Jeg er blevet spurgt om jeg vil tale på rådhuspladsen i Aarhus. Og det vil være mig en ære. En ære at få lov til at tale for mit elskede tantebarn Michael, for min kære veninde Thea, mine elever og forældre på Langagerskolen, min sparringspartner og partifælle Runa, og hende der hele tiden holder mig på tæerne Marianne.

Der er kæmpe vanskeligheder med at forstå det handicap som autisme er. Det er svært for forældre, for bedsteforældre, for lærerne, pædagogerne og sidst, men sandelig ikke mindst, for socialrådgivere rundt omkring i det ganske land. Det er også vanskeligt for UUvejlederne - for hvordan kan man både være yderst intelligent, og alligevel have så pokkers svært ved at organisere og planlægge at alene det at gå i bad og få rent tøj på er svært, for i hvilken rækkefølge skal det være?

Jeg synes også det er svært, og det er desværre alt for tit at jeg kommer til at lægge en neuro-typisk (som mennesker med autisme, kalder os uden deres vanskelighed) vinkel indover. Jeg tænker at når det stadig, efter 17 år med autisme, både som job, vennekreds og familie, er svært for mig. Hvor svært må det ikke være, for dem der kun sporadisk kommer i kontakt med et menneske med ASF?

Jeg vil kæmpe for at tilgangen bliver nemmere, at overgangene imellem daginstitution og skole, imellem skole og ungdomsuddannelse bliver lettere. Jeg mener, at alle mennesker har noget at bidrage med her, i vores verden. Også selvom det unægteligt ser noget anderledes ud pt. Jeg vil altid insistere på at mennesker med særlige behov, også har ret til deres plads i livet - og jeg vil påstå at det princip, beriger vores samfund, og tjener til at at vi andre også får et bedre liv. Det ved jeg ihvertfald fra mig selv.

Jeg er vild med autisme - selvom det kan være udfordrende.

Du kan læse mere om autisme her:
Landsforeningen for Autisme
En pige med Aspergers syndrom
Anja Pørksen, hende som dagligt lærer mig enormt om at leve med autisme

Kaffemik

På sådan en høj palmesøndag er jeg så heldig at være inviteret til kaffemik på Aarhus Rådhus. Og faktisk er det også min fars fødselsdag - så bloggen står altså ikke på det store i dag, andet end at ønske glæde påske i denne kulde.

Nyd påsken, og er du til den slags - så husk at gå i kirke :-)
Det er trods alt derfor vi har fejre påske.

Psykisk sygdom - også i min familie

Vidste du at skizofreni kan helbredes? At der nu peges på at hver treide individ med ADHD, er en kvinde? At der langt fra forskes ligeså meget i psykiske sygdomme, som i de fysiske?

Prøv at tænk over det tabu som psykisk sygdom er, om det er borderline, autisme, bi-polar/maniodepression eller posttraumatisk stress - prøv at se din egen familie i øjnene - hvor mange er blevet berørt af psykiske lidelser?

Hvorfor spørger jeg overhovedet om det? Fordi jeg øver mig i at "at springe ud af skabet". Min søster Astrid, led i hele sit ungdoms og voksen liv af anorexi, fra hun ca 10 år, til hun tog sit eget liv for 3 år siden. Min søster var et vidunderligt menneske, klog, smuk og havde en fantastisk mand og fik senere en vidunderlig datter. Hun var konsulent først i KL og senere i HK. Hun havde hjertet på rette sted og kæmpede for at give lavtlønsgrupper en sikker identitet, samtidig med at hun selv kæmpede med sine egne enorme udfordringer.

En af mine helt vidunderlige veninder fik stress, gik helt ned med flaget, og mistede efterfølgende sit arbejde. Hun kæmper nu med at finde et nyt ståsted, hvor der er plads til hende. Hun vender aldrig tilbage til det pædagogiske arbejde, til trods for at hun nok er den bedste pædagog jeg nogensinde har mødt.

Det er nødvendigt at psykiske lidelser bliver placeret permanent på finansloven, det er vigtigt at psykiske lidelser bliver prioriteret højere i Aarhus kommunes økonomi. Forskning i helbredelse af psykisk sygdom, og forbedring af livsvilkårene for mennesker med varige psykiske skader skal simpelthen opprioriteres i Danmark. Viden og forståelse er nøglen..

Vi har, når vi ser os om, mennesker i vores nærhed med et sårbart og måske også stridbart sind. Vi kender, enten i vores børns klasse eller i vores egen familie, mennesker med en psykisk lidelse. Måske har vi det selv? Og alligevel er psykiske lidelser et tabu. Det kan jeg simpelthen ikke holde ud.

læs evt mere her hos De9 som er pårørende forening for mennesker med psykiatriske lidelser.

Rollemodeller

Jeg er blevet anbefalet at bruge min blog til alvorlige emner, og ikke kun mad og have. Og jeg forstår godt pointen.(og madbloggen er faktisk også på en anden adresse end denne.) Når man som jeg har en platform, hvorfra en platform hvorfra man kan tale, og blive hørt - så skal man også bruge den. Hvis man er rollemodel, så skal man tage det på sig - rettigheder og pligter hænger sammen.

En gang i mellem kan det være noget bøvlet. Jeg har virkelig døjet med på hinanden følgende forkølelser, lungebetændelse og andre dårligdomme. I mit daglige arbejde er jeg på en arbejdsplads med en mængde dygtige lærere og pædagoger, og som daglig leder ville jeg ikke være i tvivl hvis en af mine medarbejdere havde det på den måde. "Gå hjem, plej dig selv, giv dig tid", ville jeg have sagt, og som ansvarlig leder ville jeg der gøre mit arbejde ordentligt.

Det er måske noget tude-fjæs-Bentner-agtig, men hold da op hvor er det træls at være syg på 8. uge. Og man synes man skal gøre sit arbejde, være tilstede, passe sit politiske hverv og imens bliver helbredet bare ringere, til man ligesom ikke kan se ud af øjnene af feber.

Hvad vil jeg egentlig sige med det? Jo - det der med at være rollemodel, gælder på mange planer synes jeg. Det handler om at gøre det, som jeg forventer af andre. Min borgmester Jacob Bundsgaard har i denne uge været en imponerende rollemodel. Da han på kvindernes internationale kampdag stillede op på Store Torv i Aarhus og holdt en fremragende tale, om nødvendigheden af  lovgivning imod købesex.

Rollemodeller er på mange niveauer. Stort som småt. Så jeg vil blive under dynen i dag.

Brev fra Fuglebjerggård

Mens vi har fået malet og høvlet gulve af gode solide aarhusianske håndværkere, har jeg kigget intenst på Camilla Plums og Per Kosters hjemmeside. Du tænker måske ikke over det, men det ved denne her tid at vi skal begynde at tænke på grøntsager og sommerblomster, så jeg har fået brev fra Fuglebjergård.

Du spørger måske om, hvorfor dette indlæg ikke er på min have og madblog? Det er fordi jeg gerne vil gøre opmærksom på, at hvis du allerede tænker over hvordan du affaldssorterer, og dine økologiske indkøb også sigter mod at mindske belastningen på miljøet, så er planter ét af de andre steder, hvor der skjuler sig et ekstremt højt energi og pesticid, gødningsbrug. Og da vi jo ikke spiser påskeliljer, så glemmer vi det ligesom.

Jeg sætter stor pris på Camilla Plums kamp for ordentlige og rene fødevarer, og vejen derhen. Hun kæmper for at vi almindelige haveejere har adgang til frø, der ikke er blevet til blandt massive mængder kunstgødning, kunstigt accellererede drivhusplanter og et absurd højt energiforbrug. I stedet sætter hun fokus på ordentlighed - også når det kommer til frø.

Lige nu trænger vi så forfærdeligt til sol og varme. Vi glæder os over at dagene bliver længere, og mine høner, de kære væsner, har snart så mange dagstimer at æggene igen begynder at trille. Vi har jo haft regeringskrise i Viby - ræven tog Margrethe og efterlod Helle og Villy lidt ensomme. Det tog dem noget tid at komme over, men nu er de hinandens bedste venner... Så længe Villy husker hvem der bestemmer.

Lidt fra privaten, en stor dag i karatelivet

Jeg ved ikke om du ved det, men jeg dyrker karate i den tid som er tilovers. En sport som er meget mere end sport, som er med til at sikre mig mit mentale og fysiske overskud i en hverdag der tiltider kan gå rigtig hurtig. Denne morgens blog åbner en lille flig af hvad karate er for mig.

En kolde dag i januar 

Min træner og mentor Kyoshi (Kyoshi er en karatetitel som man får når man er meget højt oppe i ranglisten, Vitus er 8 dan, og den højeste i Europa i vores stilart) Vitus Bilking inviterede til jubilæum på en kold og klar dag i januar – nærmere bestemt den 26 januar. En dag som skulle fejres med træning for alle sortbælter i Danmark i Dojo en Banegårdsgade.

Karate er som en stor familie

Karate er som en familie, og når der er stor familiefest så kommer der gæster fra nær og fjern, fra København og Møn, fra Esbjerg og Kolding og nord for Ålborg. I karate taler man om at skærpe hinandens skærpede klingerne, fordi kun sammen bliver man bedre. Der var tæt pakket program, hvor udfordringen blev gjort tydelig fra starten: sveden må I tænke jer til, – for denne dag skal være fyldt med tænksomhed og refleksion. Og så udfoldede der sig tænkninger om bounce, om gamargi, om roterende hofter og higete. Der blev stillet spørgsmål, som mange havde bud på, men kun få havde svar på.

Kræften

Vitus har knoglekræft og den er dødbringende, ingen har overlevet, og kun få har levet så længe som han. Faktisk er vi ved at være derhenne hvor han, også her slår alle rekorder. Ikke kun i overlevelse, men også i måden at overleve på. Denne flerdobbelte Danmarksmester, som er træner for en flerdobbelt dansk mester, som på alle måder har fået det bedste ud af livet – delte ud af både sin viden og sin visdom. Kyoshi gav den fuld skrue til de helt tunge grader, og han lod det dryppe hele vejen ned til mig. Jeg har 1. dan og er i karatesammenhænge en novice. Karate har utroligt mange dybder og gør på den måde stort indtryk. Der for var det også en dag hvor jeg i mindre grad begreb hvad jeg havde at gøre med. Træningen var svær og lige til kanten af hvad jeg har i mig - men helt igennem fantastisk.

Ikke uden

Kyoshi Vitus Bilking er en mand som træder ind i en med træsko på og hans fødder er kæmpe store. Han har formået konstant at skubbe og mase på én, og jeg har udviklet med både menneskeligt og fysisk meget. Kyoshi har set mig der hvor jeg har været. Jeg har kendt Kyoshi 12 år, og han har været en væsentlig brik i min personlige succes. Tak. Sådan er der mange som føler, og Kyoshi har betydet noget ganske særligt.

En stor tak skal lyde til Claus for de skønne billeder og til Jakob Sønderberg for både tilretning af den rette karate-sprogbrug og for mange gode træningstimer. Bloggen her er skrevet til Shuri-ryu karates nyhedsbrev i anledning af Kyoshis 40 års jubilæum. Tak for en stor dag.