(By-) bier er verdens navle

Jeg må ikke få flere dyr. De siger at det er rigeligt med 5 høner og 3 katte, at mit arbejde på skolen og i byrådet, og at vi bor på en almindelig parcel i Viby J, gør at der ikke kan være flere dyr her.
MEN hvis jeg måtte og hvis jeg havde tid, så ville jeg "gå til bi" her i vinter.

Vidste du at bier og nektarsøgende insekter behøves for at vi får mad? Æblerne og appelsinerne du køber henne i Brugsen, eller rapsolien som er i mangt og meget.

Og så gør bier mennesker glade, eller ihvertfald rolige og med overskud. Det har et ganske særligt projekt i Aarhus fundet ud af. BISTAD og med ildsjælen Lene Kiel i spidsen forsyner BISTAD Aarhus med bier.
Jeg fik lov til at være frivillig i BISTADs bod under FoodFestivalen, og fik lov til at tale om bier, lytte til alle de mange mennesker som spurgte og smagte og talte om bier og honning.

Men verden er fyldt med pestisider og forurening og det bør bekymre os. For bier mistrives og i værste tilfælde dør de.
Per Kølster, Fru Plums eks, har skrevet det meget bedre end jeg kan. Læs her om hvad forurening egentlig skaber af problemer.

Brev fra Fuglebjerggård

Mens vi har fået malet og høvlet gulve af gode solide aarhusianske håndværkere, har jeg kigget intenst på Camilla Plums og Per Kosters hjemmeside. Du tænker måske ikke over det, men det ved denne her tid at vi skal begynde at tænke på grøntsager og sommerblomster, så jeg har fået brev fra Fuglebjergård.

Du spørger måske om, hvorfor dette indlæg ikke er på min have og madblog? Det er fordi jeg gerne vil gøre opmærksom på, at hvis du allerede tænker over hvordan du affaldssorterer, og dine økologiske indkøb også sigter mod at mindske belastningen på miljøet, så er planter ét af de andre steder, hvor der skjuler sig et ekstremt højt energi og pesticid, gødningsbrug. Og da vi jo ikke spiser påskeliljer, så glemmer vi det ligesom.

Jeg sætter stor pris på Camilla Plums kamp for ordentlige og rene fødevarer, og vejen derhen. Hun kæmper for at vi almindelige haveejere har adgang til frø, der ikke er blevet til blandt massive mængder kunstgødning, kunstigt accellererede drivhusplanter og et absurd højt energiforbrug. I stedet sætter hun fokus på ordentlighed - også når det kommer til frø.

Lige nu trænger vi så forfærdeligt til sol og varme. Vi glæder os over at dagene bliver længere, og mine høner, de kære væsner, har snart så mange dagstimer at æggene igen begynder at trille. Vi har jo haft regeringskrise i Viby - ræven tog Margrethe og efterlod Helle og Villy lidt ensomme. Det tog dem noget tid at komme over, men nu er de hinandens bedste venner... Så længe Villy husker hvem der bestemmer.

Er økologi egentlig sundere?

Under overskriften "Fedt, fup og flæskesteg" prøver et DR2 program på vanlig (monopolets tid?) seriøs vis at undersøge om økologiske varer er sundere end ikke-økologiske varer. Et program der allerede har oplyst mig både om mange fakta vedrørende de varer vi kan købe, og om de mange fælder fødevareproducenter og detailhandel stiller op for alle os der gerne vil være oplyste forbrugere. Efter min mening er programmet bestemt værd at se. Man kan så filosofere lidt over programmets opbygning. Den enfoldige, halvskaldede, overvægtige, solariebrune chauffør Jørgen, der igen og igen udstiller sin uvidenhed, og nærmest praler af sin selvtilstrækkelighed. En kærlig karikatur på en "rigtig" dansker, der næsten er for meget af det gode, men man siger jo at overdrivelse fremmer forståelsen. Nå øko eller ikke-øko, et interessant spørgsmål. Som almindelig mad og køkken-elsker giver min fornemmelse for gode råvarer mig allerede et bud på resultatet.

Hjemme eksperiment - på køkkenbordet
Prøv at eksperimentere derhjemme på køkkenbordet, og bliv ved et godt stykke tid. Prøv f.eks. at lave bagte rodfrugter i ovn, og se hvordan de tager sig ud bagefter, hvor meget svinder de? Hvordan smager de? Prøv at gentage øvelsen med agurkesalaten til flæskestegen eller måske endda selve flæskestegen. Prøv at bage dit brød af godt økologisk mel, (jeg mener faktisk at der er en forskel mellem øko og biodynamisk,) for der er selvfølgelig også kvalitetsforskel imellem økologiske produkter. Ligegyldigt hvad, tænker jeg at det giver god mening at lave mindre, men af bedre kvalitet.

Lidt ansvarlighed har man da
En anden side af diamanten. jeg kalder økologi, er også ansvaret for dyrene. Ingen tvivl om at jeg er tilhænger af husdyr, det er et godt koncept med at vi bevarer maden tæt på hvor vi bor. Men når vi nu er ansvarlige for vores husdyr, mener jeg også at vi er ansvarlige for at behandle dem ordentligt. Det er lige som børn, de har ikke selv valgt at være hos os. Og som sagt, dyrs livskvalitet giver i sidste ende et bedre produkt.

Prøv at kigge lidt ind på DRs hjemmeside, og tænk dig godt om næste gang du er ved køledisken, på torvet eller hjemme ved dig selv i netbutikken...

Økologi er godt, for os mennesker og for vores fælles miljø, men det støtter ikke nødvendigvis op bag ideen om CO2 neutrale produkter. Bevares en økologisk appelsin er bedre end en almindelig, både for forbrugerne i Danmark og for miljøet i det land hvor appelsinen voksede, men tænk engang på hvor mange ressourcer der bruges på at fragte den ene appelsin fra syden til dit køleskab. Spis varer der vokser nær dit hjem, og stop spild af mad. Det må vi tage en anden blog-dag. I dag blev det til lidt fedt og flæskesteg.

Sunde fødevare - vejen frem

Jeg var til madmesse i Ridehuset forleden, en alle tiders messe og det var en fornøjelse at se så meget kreativitet, så meget enkel mad glæde. Det får mig til at tænke på at man føler sig sund, når man sætter tænderne i et æble. Det er sandt at et æble er sundere end så meget andet i den danske madpyramide, desværre er det ikke så sundt som man skulle tro. Et æble i dag, er oftest et produkt af gødning og pesticider, og sundhed og bæredygtighed er tvunget i baggrunden. Et usprøjtet æble er i dag at betragte som en gave, en luksus. Men i forbrugerens bevidsthed er et æble stadig bare et æble.

Når et rugbrød ikke er et rugbrød
Det kan være vanskeligt for forbrugeren gennemskue hvilket produkt der rent faktisk er det sundeste. I dag er et rugbrød ikke længere nødvendigvis et rugbrød, det ligner bare. Rugmelet er erstattet af hvedemel tilsat diverse farvestoffer. I junglen af mærkningsordninger, kvalitetsstempler og kunstigt tilsatte vitaminer, er der kun et sikkert svar: økologi. Mens videnskabsmændene diskuterer grænseværdier, genmodificerede afgrøder og langtidsvirkninger, har vi gudskelov økologien. Det er muligt at det økologiske æble er mindre eller en smule plettet, men det har ikke været udsat for sprøjtegift.

Det sundeste produkt
Hvem ville ikke foretrække det sundeste produkt, hvis de bare vidste hvilket det var og altså havde råd? For det er problemet ved økologiske fødevarer, de er alt for dyre. Et stort flertal af danskerne ville købe økologisk, hvis ikke det var for prisen. De er så dyre, at mange rynker på næsen og taler om cafe latte radikale. Sådan bliver det sunde valg, det kloge valg, til luksusvalget, og sådan går tusindvis af danskere glip af den gevinst der ligger i det sunde valg.
Mens den største hæmsko for den økologisk bevidste forbruger er økonomien, er markedet for økologiske madvarer i rivende udvikling. Mens det traditionelle landbrug jamrer, er stemningen anderledes positiv i økologiske kredse. Her ligger fremtiden for dansk landbrug.

Ny regering - ny vej for sundheden
Jeg vil gerne opfordre vores nye regering til i meget højere grad at lette vilkårene for både den økologiske producent og den økologiske forbruger.Vi er nødt til at prioritere anderledes, både som mennesker og som nation. Landbrugets nuværende produktionsmønster, er ikke bæredygtigt. Biodiversiteten er støt nedafgående, den dyrkbare jord skrumper ind år for år, og konsekvenserne for danmarks grundvand er, for at sige det mildt, ikke til at overskue. Prioriteringerne er konsekvent forkerte, miljøet lider overlast, og det er nødvendigt med en kursændring. 100 millioner kroner betalte Århus kommune til sit landbrug, for at afholde det fra at anvende sprøjtegift bestemte steder, og dermed øge truslen mod vores fælles vandforsyning. 40 % af EU’s budget går stadig til landbrugsstøtte, men billedet tegner sig stadig dystert for traditionelt dansk landbrug. Historisk har dansk landbrug altid været en stor bidragsyder til velfærdsstaten Danmark, og det er bestemt anerkendelsesværdigt. Men vilkårene i dag er anderledes, udgangspunktet er nyt, dansk landbrug i dets nuværende form er hverken bæredygtigt eller konkurrencedygtigt.

Kvalitet koster - gør sundhed?
Det har det ikke været længe, og det koster på kvalitet, sundhed, miljø. Kunne en massiv satsning på et økologisk samfund, medvirke til at holde liv i det skrantende landbrug, være til gavn for miljøet, og fremme folkesundheden? God og sund mad skal være for alle danskere. Vi skal væk fra sprøjtemidler og tilsætningsstoffer, tilbage til naturlig mad, vores fødevarers kvalitet er af enorm betydning for vores sundhed og livskvalitet. Økologi betaler sig og derfor glæder det mig, at den ny socialdemokratisk ledede regering vil sætte økologi højere på dagsordenen.