bare fødder i gummistøvlerne henover duggen

Sådan en fridag kan komme belejligt og som skolemenneske er denne årstid altid noget særligt, lidt mere travl, lidt mere hektisk og lidt mere af alt. Selv ungerne ude ved os er lidt særlige ved denne tid.

Og derfor er skønt at have sig en fridag, sådan en Kr. Himmelfarts torsdag, hvor jeg vågner til at solen er oppe. Det er nu skønt, denne herlig fornemmelse, at dappe ned af trappen med kaffen, stikke de bare fødder i gummistøvlerne og så gå ud i en dugfrisk og ny dag. Hvor man laver spor i duggen, og kattene kommer springende for at sige godmorgen. Det er herligt.

Køkkenhaven - stor, frodig og skøn på sådan en morgen, og ærterne som er ved at finde deres vej op af snorene på mit Isabella stativ (alt for dyrt, men så smart at jeg måtte have det...)og ukrudtet særligt i form af fuglegræs, står godt sammen med dild og radiser. Man kan spise det, fortalte Nicolai Kirk i Aftenshowet da jeg zappede forbi. Og ja, det smager faktisk rigtigt skønt, så det gør ikke så meget at hovedesalaten ikke har sat hovede endnu, og pluksalaten ikke er klar til at bliver plukket af. For jeg har ukrudt i min have og radiser på mit bord.

Sådan en morgen, fyldt med venlighed, skulle man have sig hver morgen. Så når jeg står der i mit nattøj og gummistøvler og kaffen og kigger på haven, og ser de få gående og de få cyklister så er det så nemt at sige godmorgen, og bliver mødt med samme venlighed som man sender ud i verden. Så er der håb. Håb om forandring, og håb om at solidaritet, nysgerrighed og tillid igen bliver sat på dagsorden er i vores land.

Sådan en morgen kalder på et flag på en flagstang.
Den kalder på kaffe i haven, og jord på hænderne, og de sidste geogineknolde i jorden. Sådan en dag kalder på tilgivelse, og mod. Og jeg håber vi får mange af dem fremover, denne morgen med bare fødder i gummistøvlerne, og god morgenkaffe i koppen.