Undskyld - om De fik kaffen galt i den selvretfærdige kaffehals

Jeg ville egentlig gerne skrive om noget rart, om min havevandring med min Svigermor eller meningen med Pinsen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes hele showet med grænsebommmene er katastrofalt. For mig, for Danmark og for hele vores politiske system. Vi har forlængst passeret frygten for vores egen skygge. Vi skelner ikke længere mellem reelle trusler, og hvad der blot er politiske luftballoner, uden hold i virkeligheden.

Slut med det rare
Så jeg kan ikke skrive om noget rart i dag. Jeg er nødt til at skrive netop denne blog. For når jeg ser på den politiske virkelighed, må jeg konstatere at Dansk Folkeparti lever en tilværelse, i konstant selvbestaltet uretfærdighed. Intet har med dem at gøre, og alt er gjort for at ramme dem hårdest muligt. Jeg får endda fornemmelsen af, at når det regner for meget, er det en trussel mod dansk kultur; hvis beskyttelse der jo er DFs eksistensberretigelse. Måske man skulle bygge en hermetisk lukket kasse rundt om hele Danmark, så kunne vi jo slippe for alle de slemme ting, mens vi langsomt, men sikkert dør af luftmangel. Den politiske scene er erobret af mennesker, som i alle sammenhænge sætter sig selv først. Danskerens virkelighed, vores fælles virkelighed,er idag uden forbindelse med den globale virkelighed. Og når der endelig er "hul igennem", er det monotone litani: Det skal de ikke blande sig i! De føler sig ikke forpligtet af vores FN mandat, de kan knapt anderkende at vi er medlem af EU. Samtidig har vi en statsminster der klæber sig til taburetten med det sidste af embedets værdighed. Han er ligeglad med hvordan resten af verdens ser os, i hans verdensbillede er idyl og småborgerlighed i Gilleleje succeskriteriet.

Flov
Jeg er flov og ked af det over, at vi holder Morten Korch eventyrslandskab, op imod en verden som behøver tolerance, solidaritet og handlekraft. Jeg er flov over at bo i et land som laver grænser pga en obskur debat om 3 hjemmerøverier udenfor Aarhus. Samtidig flyder Danmarks socialpolitik som 70'ernes lodsepladser eller Cheminovas giftgrunde; En masse ubehagelige overraskelser under overfladen.
Jeg lever i et land, og deler nationalitet med mennesker som ringeagter andre på grund af deres religion, deres hudfarve. Som lovgiver for at mennesker med anden etnicitet end den hvide, ikke skal kunne få samme antal børnepenge som de etnisk hvide danskere. Mens VKO-regeringen højlydt klapper sig selv på skulderen, over Libyen, piratindsatsen og tilfangetagelsen af Mladic (Aldrig glemme Srebrenica!); midt i al den jubel,fortsætter VKO-regeringen sit ideologiske felttog. Undskyld ulandspenge i skattely? Man skulle tro det var løgn, men den verden vi får, ER faktisk den de har drømt om. En verden hvor Jyllandsposten skrupelløst lader sine blanke sider svumle, med Winkel Holm, Pittelkow, Hedegaard og jeg kunne blive ved. JP bidrager til middelmådighed, samtidig med at de taler om liberal politik, støtter de konsekvent der der vil blive et Kafkask kontrolsamfund. Hvis bare de viser handlekraft skal JP nok spinne den i den rigtige retning.

Undskyld om De fik kaffen galt i halsen
Jeg KAN ikke holde det ud. Jeg vil noget andet, noget mere. Jeg vil solidaritet og troen på det gode. Stop dog dette selvbestaltede retfærdighedskorps. Stop dog den middelmådighed og småtskårne nationalisme. Det er muligt at den kan få en person genvalgt, men derudover er der sgu ikke ikke meget at bruge den til.
Ja, undskyld hvis De fik kaffen galt i halsen. Men se dem omkring, se dog hvad de har gjort ved vores land. Undskyld at jeg forstyrrede Deres Pinse, men som Buster Larsen ville have sagt: Lorteland! Eller fra Hamlet: Something is rotten in the state of Denmark.