Kote Aite - kunsten at absorbere smerte

Jeg er gul og blå, har omkring 20 blå mærker. Det er bare rigtig længe siden at det har været sådan. Ikke at jeg ikke har trænet nok - eller hårdt nok den senere tid, men måske har fokus ikke været nok på kampen i kampsporten.

Jeg træner karate, og jeg elsker det. Den mentale udfordring og den fysiske konfrontation. Kote Aite er et japansk udtryk for  "Kunsten at absorbere smerte". Det er en vigtig del af kampsport, og det giver altså blå mærker. Til tider opleves også  vanskeligheder ved at kunne trække vejret, når 5 store dojo-kammerater slår løs på en...

Og hvad har det så egentlig at gøre med en politisk blog at gøre? Lyder det ikke en smule mærkeligt at have trang til blå mærker? Det jeg vil frem til er, at vi i vores liv altid vil få "blå mærker". Vi kommer altså ikke igennem livet uden knobs. Og jeg synes vi glemmer det, vi glemmer det i børneopdragelsen og i parforholdet. Vi glemmer det på arbejdspladsen og i venskabet. Når vi er sammen med andre og er en del af fællesskabet - så giver det knubs. Men som oftest er det heller ikke værre. Op på hesten, og videre i livet, skrammerne er med til at danne os som mennesker.  Den livskundskab er der ofte behov for, når man træffer beslutninger og tager ansvar i den kommunale virkelighed.
For det er med politik som med resten af livet, det giver knubs.