Ordentlig løn og arbejdsvilkår

Stadig flere almindelige borgere handler som "aktive forbrugere". Vi gør det når vi handler fødevarer. Vi gør det også når vi handler vaskepulver,creme og såmænd også tøj. Vi gør det i særdeleshed når vi handler til vores børn. Her sikre vi parabenefri tandpastaer, creme og sørger for at figenstangen er fra Urtekram. Vi gør det også når vi handler vaskepulver, vand på flaske, og såmænd også tøj. Hvis Adidas får lavet sko på vietnamesiske børnefabrikker, så er det for nogle af os "aktive forbrugere" ikke ok. 

Kommunen stiller krav til virksomheder som den handler med. Der kræves CSRcertifikater, at de sørger for praktikaftaler og har en ordentlig medarbejderprofil. De krav eksisterer fordi virksomhederne skal tage deres del af ansvaret, de krav eksisterer fordi de virker. Som individuelle forbrugere er vi tænksomme og forsøger at gøre det rigtige for os selv og hinanden. Det er jeg stolt og glad for.

Det er som om at løn og arbejdsvilkår bare er faldet ned fra himmelen,  ligesom Dannebro. Som om at vi som medarbejdere tror, at den 6. ferieuge, omsorgsdage og barnets anden sygedag bare, sådan lidt heldigt,  er faldet ned ligesom appelsinen i turbanen.
Vi har ikke længere syersker, eller fiskedamer i Thyborøn med hænder ødelagt af at filetere fisk. Vores social og sundhedsassistenter har krav om hjælpemidler ved tunge løft, og der stilles endda krav om at der ikke må ryges i egne hjem ,når vores medarbejdere skal passe borgerne.

Både som individer og som samfund, er vi blevet meget bedre til at stille krav til den vare vi køber. 
Der er dog stadig områder hvor gamle "dyder" regerer. Et eksempel er cafe og restaurations branchen. Tænker vi på at tjeneren, kokken og rengøringsassistenten på cafeen har et liv, også efter at vores cafe latte og vores tapas menu er serveret? Alt for lidt, efter min mening. Faktisk er der den modsatte tendens, "aktive forbrugere" demonstrerer i disse dage for restaurationers ret til at behandle deres medarbejdere dårligt.
Jeg har selv mærket det. Jeg har mange gange haft lyst til liiiige at cykle ind om Forlæns&Baglæns, og bare sidde stille med min ynglings calamari og en kop the. Men jeg ved det. Forlæns&Baglæns har opsagt deres overenskomst. De om nogen. Jeg er vred og frustreret. Vred over at ordentlige spisesteder, med ordentlige råvarer, med ordentlig service, ikke prioriterer ordentlige løn og arbejdsvilkår. Hvordan pokker man med den ene hånd kan skrive at man går op i god service og ordentlighed, og på den anden side ikke ønske at give den ansatte ret til at vide hvornår man skal på arbejde? Eller uden tillæg om søndagen, med muligheden for at skulle møde flere gange på en dag?

Jeg håber at du ligesom mig træffer den aktive forbrugers valg, og handler efter både arbejds - og naturmiljø. Og så håber jeg at min aarhusianske yndlingsrestaurant kommer på bedre tanker - så skal jeg nok være den første ved et bord - men ikke før.