Det går jo faktisk ikke noget af hverken dig eller mig med lidt høflighed. Og det undre mig hvad der gør at vi har så lidt af det for tiden. Jeg stødte før jul, ind i en artikel om Torben Steno og hans nye bog som netop behandler emnet. Det har bragt lidt tanker frem. Og virkeligheden kom efter.
En blogven af mig har oplevet sig grænseløst intimideret af fremmede mennesker som har taget hendes vid og engagement som givet. Og ønsket svar på dette og hint, og det kunne hun ikke, af flere og ret gode grunde. Hun har oplevet at folk har skældt hende ud over nettet.
En anden kær veninde og kollega i det politiske, har været så ordentlig og redelig at hun har svaret en debattør direkte i en mail, da han gav udtryk for at hende og jeg havde været for hård. Hun var ærlig, og direkte og beklagede at det ikke var hendes intention, men at han selv lagde en hård tone for dagen. Han svare hende med en sætning: "du er sølle".
Hvad går der lige galt for os? hvordan kan vi tage hinanden for givet? Både de vi kender, og dem vi end aldrig har mødt.
Hvad vil det kræve af dig at du taler pænt til kassedamen næste gang? og til buschaufføren? at du tænker dig om når du skriver på Facebook og i din næste mail?
Og du måske skulle du tænke over Stampes mors råd til Stampe; hvis du ikke har noget pænt at sige om andre,- så lad være.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar