Byggeriet er ved godt mod, kranerne fylder op på havnen og Åhavevej er ved at tage godt gammeldags form. Det er herligt at 3F og LO sammen med Aarhus borgmester har sagt ja til dækningsafgiften. Det kommer til at betyde noget for arbejdspladserne - de privat og de i byggebranchen.
For ser vi på arbejdspladser som bunder i innovation og nytænkning, så ser det slemt ud. Der er alt for få som tør og har mulighed for at skabe deres egen forretning. Vi har banker som ikke tør satse på nye muligheder, og antallet af nye virksomheder er markant dalende. Også dette har betydning for at vi mangler arbejdspladser.
Rundt om i Østjylland har kommunerne sparet på de offentlige finanser. Fair nok, budgetterne skal hænge sammen. Men det betyder at vores udfordring med ledigheden for lærere, pædagoger, sygeplejerskere er massiv. Vi runder nu tal for nyuddannede over de 80 % af en årgang.
Vi står samtidig med en folkeskole som indenfor en kort årrække skal håndtere et lærerkollegium som går på pension. Og hvis denne gruppe af unge ny uddannede lærere får arbejde udenfor folkeskolen, så får folkeskolen og dermed børnene senere et stort problem med hvordan vi får undervisningen til at fungere.
Det er altså et dilemma vi står i. Vi skal få folk i arbejde, udenfor den branche de er uddannet til, vi skal samtidig gøre det attraktivt for dem at vende tilbage. Jeg må indrømme at jeg er i syvsind - for hvad gør vi egentlig?
Og dette er jo ikke kun tal - det er mennesker med drømme og visioner for fremtiden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar