søndag den 29. januar 2012

Madplan - risotto - tjek

Sådan en søndag, hvor weekenden har været helt booket op og hjernen står stille, så er det godt med en madplan.
Udover at det giver ro i hovedet, at man kan kigge på planen og vide hvad man skal begive sig ud i, kan man sørge for at alle rester bliver brugt, og fryseren spiller en god rolle - og at virkeligheden her om ½ time ikke bliver et eller andet telefonnummer til en take-away-restaurant.


Og på min plan står der risotto. Hmm, en rest ost, nogle frosne ærter, noget svinekød som er i fryseren, og så skulle der være mad.
Det er også en måde at sørge for mit bidrag til Stop Spild af Mad. Vi har ind i mellem en debat om hvad der er det bedste redskab til stop spild af mad, er det en dejskraber eller en madplan. For mig er det madplan, det redder min hovede, min mave og at ikke meget bliver smidt ud.

Og idag er det så ris-otto. Og det er jo faktisk sådan lidt zen - for du kan ikke andet i den ½ time end at rører i risen. Du er der, gryden, risene og tanken, den nærværende eller den som bare er.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar