Hvad gør vi med en ledighed på 97,4%?

Da jeg i sommeren 1999 blev færdiguddannet som lærer var det med stor glæde, og et enormt håb for fremtiden. Grunden var ikke bare at jeg havde bestået mine afsluttende eksamener, det var også at jeg gik ud på arbejdsmarkedet i tryg forvisning om at mine faglige kvalifikationer var en efterspurgt vare, sagt på en anden måde: der var brug for mig. En sådan tryghed burde det være alle færdiguddannede forundt, desværre er det ikke tilfældet i dagens Danmark. Virkeligheden indenfor lærerstanden er, at af hele årgang 2011 er de 97.4% i dag ledige. Det er rystende tal, og udtryk for en tænkning som gennemsyrer hele vores samfund. For det er jo ikke sådan at der ikke er brug for flere lærere, det er jo ikke sådan at alle stillinger er besat. Vi kan vel alle være enige om at vores uddannelsessystem ikke er godt nok?

Mere tid i folkeskolen
Findes der forældre i Danmark der ikke ønsker at der bliver afsat mere tid til deres børn i folkeskolen? Svaret giver sig selv. Behovet for lærere er i allerhøjeste grad tilstede, men vores samfund er i dag indrettet sådan, at det ikke må tage sig råd til at sikre vores børn den bedst mulige start på livet som voksen. Vi siger til vores unge at uddannelse er vejen frem, at vores vigtigste ressource er viden, vi glemmer bare at fortælle dem at vi ikke har råd til at udnytte den ressource de udgør. Det er ikke bare et spørgsmål om hvad der skal ske med årgang 2011, eller for den sags skyld årgang 2012, det er et spørgsmål om hvilken retning vi ønsker vores samfund skal vælge.

Investeringer i fremtiden
Tør vi skue fremad, længere frem end næste regnskabsår? Tør vi tro på at investeringer i viden giver et afkast på den lange bane, eller vil vi nøjes med at sidde på vores hænder mens skiftende regeringer fralægger sig ansvaret, godt gemt bag et kynisk regnskab? Mere læring for de samme penge er en illusion, strukturændringer, karaktergennemsnit på internettet og PISA-undersøgelser har gjort den gavn, den slags nu engang kan. Spørgsmålet er nu, om vi som samfund er parat til at tage konsekvensen, og betale for en bedre folkeskole, for eleverne, lærerne og dermed hele vores samfund.