I disse tider med gældskrise, hvor europæiske statsledere febrilsk reber vores økonomiske sejl med mere og mere absurde initiativer til følge, er det en lille lettelse at der i det mindste stadig er et sted i verden hvor sund fornuft regerer,- nemlig i USA.
Her er det minsandten lykkedes Obama at overbevise forfatningsdomstolen/højesteret om, at en sundhedsforsikring for alle amerikanere ikke er et overgreb på den personlige frihed. Egentlig tænker vi jo her i Europa, at det er et spørgsmål man skulle tro besvarede sig selv.
Nej til individets frihed
Ja alle får en sundhedsforsikring, nej man kan ikke vælge den fra, ja den frihed har individet mistet, men den frihed er arbitrær, forbeholdt de som er privilegerede der allerede har tryghed i en privat sundhedsforsikring. Det store flertal vil opleve en forøgelse af deres personlige frihed, simpelthen fordi en banal blindtarmsbetændelse ikke længere vil kunne ruinere dem. så enkelt er det.
Tea Party på the-banen
Nu vil vi så se fanatikerne komme på banen, mennesker der læser den amerikanske forfatning med samme religiøse nidkærhed som nogle danske præster læser biblen. Par af samme køn skal selvfølgelig kunne velsignes i guds navn! Men det er noget andet. Obamas sundhedsreform vil øge kritikken af hans ledelse, den vil mobilisere hver eneste Tea Party prædikant i forsvaret af Amerika, mod ham og hans diabolske socialisme. Obama har parkeret ulovligt på øretævernes holdeplads, et sted der kan koste ham genvalg. Så hvorfor gøre det? Jeg tænker på det som "lederskabets byrde".
At træffe upopulære
Det er simpelthen en nødvendighed med politikere der tør træffe de hårde valg, gå imod populær opinion og påtage sig det ansvar de vandt ved et valg. Som politikker må man ind i mellem træffe beslutninger tværs gennem befolkningsgruppers interne ønsker. Sådan er det - det har Obama gjort. Jeg krydser fingre for Obama.
søndag den 1. juli 2012
Obamas sundhedsforsikring.
Etiketter:
amerikansk indenrigspolitik,
bøsser,
obama,
sundhedsreformer,
Tea Party,
usa,
vielser af homoseksuelle
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar