Præsten der var i mod homovielser - og andre molbohistorier

Ok - jeg siger det rent ud. Jeg er for vielse af homoseksuelle - helt og aldeles med dobbelt skrue. Om det er på rådhuset eller i kirken, jeg er flintrende lige glad. Hvis du vil giftes med en der er dobbelt så gammel som dig selv, ejer mere end du gør, er rødhåret eller af samme køn - jeg er ligeglad, når bare I elsker og respektere hinanden.

At den danske folkekirke er kommet så langt ud, at den overvejer at undlade at lave et ritual der ligestiller alle voksne mennesker der elsker hinanden. At folkekirken i fuldt alvor diskuterer at lurepasse, teknokratsprog og prokuratorkneb, det kan jeg bare ikke have. Det er, rent ud sagt, ikke ok.

Når der så også er en dansk præst, ansat i vores allesammens folkekirke, under et dansk ministerium som har sagt nej til at begrave en kvinde, på grund af hendes seksuelle orientering og valg af livspartner. Om det er en molbo historie? Nej, det er det faktisk ikke. Det er en skræmmende sand historie.

En "tanketorsk" kaldte denne guds tjener det. Præsten fik  i øvrigt opbakning af sin biskop. I øjeblikket er der en strøm af nye kirkeformer i Midt og Vestjylland. Fra denne bølge af mere og mere ortodokse kirker, lyder det samstemmende: den danske folkekirke er blevet for rummelig. Ifølge dem, bør kristen kærlighed være en eksklusiv gave, forbeholdt de få. Jeg syntes den udvikling er rigtig positiv, lad bare landsbytosserne blive alene med deres formørkelse. 

Jeg sætter foden ned nu. Ligeberettigelse er en del af den danske lovgivning - den gælder også for folkekirken. Ønsker medlemmer noget andet, så må de melde sig ud. Ønsker ansatte ikke at rette sig efter dansk lovgivning, så lyder der en klar opfordring herfra: "få et andet arbejde." Stod det til mig, så var det en fyreseddel.