Skraldning - er det ok? Er spild af mad?

Radioen ringede her til morgen, de ville høre lidt om mine ture ned i dagligevarebutikkernes containere. Om hvorfor jeg gør det? Hvor meget? Jeg må indrømme at jeg blev lidt befippet. Jeg VED jo godt at FB og bloggen er offentlig, men derfra til til at blive kontaktet om det jeg har skrevet på Facebook, er der altså et stykke vej.

Så hvad er det egentlig jeg vil med den debat? Hvad er det jeg som lokalpolitiker og menneske kan gøre ved en af vestens helt store problematikker - køb og smid væk.
Hvordan kan vi sige at vi skal "vækste" noget mere, samtidig med at vi smider alt for meget ud? Der er brug for at vi får tænkt os om. Skal vi absolut vækste med alt? Skal vi bare smide alt ud? Kan vi opfordre modeindustrien i Aarhus til at tænke genbrugsmaterialer ind i deres produktion.

Kan vi egentlig overføre vores tanker fra en situation til en anden, eller er vi så kontekstafhængige at det bliver umuligt?
Hvordan får jeg mit hjemmeliv, og min offentlige person og mening til at hænge sammen?
Jeg laver madplaner. Både for at stoppe mit eget madspild, men også for at begrænse mit "tidsspild". Jeg foretrækker den smule planlægning, fremfor at stå frustreret med hovedet nede i en køledisk, ventende på den gode ide. I stedet har jeg 2 frysere, et spisekammer, og et fadebur. Det er ikke længere fordærvet mad der ryger i vores skraldespand. Det der kan bruges bliver brugt. Jeg gemmer rester til de lange dage med møder, og så har jeg en komposter. Det syntes jeg ikke har gjort mit liv mere besværligt, slet ikke, nærmere mere enkelt. Det føles ærligt talt rart at være bare en lille smule mere i harmoni med planeten.

Misforstå mig ikke, jeg er ikke perfekt, langt fra. Der er ikke meget speltmor over mig, selvom jeg en gang imellem bager boller til mit personale og mine skønne ADHD og ASF-elever. Jeg er stadig god for et ordentligt impulskøb, får stadig take-away lidt oftere end jeg burde, Sådan er der jo så meget, men jeg vil forsætte med at lade den "grønne" tankegang få indflydelse på min tilværelse, og de valg jeg træffer.