Naturlig skov, mangfoldighed og ny chance til alle

Det var egentlig sådan en morgen hvor jeg havde tænkt mig at skrive lidt mere om min og Steens naturlige skov, og måske knytte den til den mangfoldighed som lige nu debatteres i Aarhus til den helt store guldmedalje.

Ikke at det ikke er centralt og vigtigt, men i denne uge synes jeg der har været en helt anden debat som er værd at tage fat i - og nej, ikke mere betalingsring. I stedet kunne jeg godt tænke mig at fortælle lidt om mit syn på sagen om at Claus Meyer har givet et andet menneske en ny chance.

Det kan undre mig, at man i dette land tilsyneladende ønsker at vi skal straffe, og efterfølgende rehabilitere. Vi ønsker at vores borgere efter endt straf, får sig et job, betaler sin skat og ikke begår mere kriminalitet. Men når så en af vores helt store bannerførere for god mad og god opførsel så tager en tidligere kriminel ind i sin virksomhed, så flipper hele Danmark ud. Ifølge en stor del af meningsDanmark er det uretfærdigt at manden får et godt liv. I deres optik er retfærdighed åbenbart, at gerningsmanden har det ligeså forfærdeligt som offeret.

Jeg fatter det ikke. Hvor kom det fra? Vi gør noget forkert, udstår straffen, og så fortsætter samfundet med at brændemærke? Det giver ingen mening for mig. Jeg har selv været med til at ansætte medarbejdere med en plettet straffeattest, og jeg har ikke fortrudt. Det er min holdning at en ny chance fortjener alle. Der er ingen tvivl om at nogle forbrydelser er så forfærdelige, at også min første reaktion er, at man bare skal låse inde, og så smide nøglen. Sådan fungerer samfundet bare ikke, og heldigvis for det.

I Danmark er alle lige for loven, det ønsker jeg inderligt at tro på. Det er det nødvendigt at tro på, i lovens øjne skal vi sgu være lige. Hvis den pågældendes straf havde været for mild i lovens øjne, havde anklagemyndigheden anket den til en højere instans. Hvis straffen i vores øjne er for mild, tja så må vi hellere allesammen stemme på Pia Kjærsgaard, så får vi en helt anden slags kam til vores hår. Pia skal nok få styr på det, hun vil få Bushs "3 strikes, and you're out" til at ligne eftersidning i den sorte skole: ikke noget særligt.

Efter min mening er det et forfærdeligt scenarie, men det ville ikke desto mindre være acceptabelt, fordi det er inden for lovens rammer, den lov vi som bekendt alle er lige overfor. Men denne sag men Claus Meyer og hans lærling, denne besynderlige standret orkestreret af formiddagsblade og talkshows, har intet med retfærdighed at gøre. Jeg ved hvor manden bor, hvad han hedder, hvor han arbejder, hvordan han ser ud, hvad han lever af, på hvilket fundament han forsøger at genopbygge sin tilværelse. Men jeg ved ikke om han fortryder.

Skulle du have lyst til at blive udfordret lidt mere, så tjek lederskribenten fra Politikken her med denne leder.