Vi skal have en ny sikret institution Viby, næsten i baghaven. En institution til utilpassede unge mennesker med kriminelle og voldelige baggrunde. Det er et helt nyt koncept der har høstet megen anerkendelse ude i verden. Institutionen har en systematisk og meget grundig tilgang til de unge mennesker, og jeg glæder mig til at se den komme i gang, se hvordan den kan gøre en forskel.
Desværre sætter sådan en institution, gang i fantasien hos folk. De spørger sig selv om, hvordan mon det er at bo ved siden af sådan størrelse? Bliver der flere indbrud? Hvad hvis vi møder en af de unge på vores vej? eller endnu værre, hvad hvis vores børn gør?
Lige nede af vejen, på vej til min skole, kommer institutionen til at ligge. På samme matrikel som et bosted for udviklingshæmmede og psykisk syge. Etableringen af en sådan institution har naturligvis affødt en del polemik, både fra omkringliggende husejere, og fra dem jeg kalder "professionelle brokrøve", d.v.s. dem der benytter enhver lejlighed til at springe op på barrikaderne og kæmpe mod den store uretfærdige kommune, uanset om der er noget at komme efter eller ej.
Bekymringerne, og dem der bekymrer sig, er mere eller mindre som man kan forvente, med en vigtig undtagelse. Jesper van der Schaft, har valgt at blande sig i debatten på vegne af menneskerne med handicap og ældre. Jesper har kastet ud i at kæmpe for forbedring af mennesker med handicap livsvilkår, han skriver læserbreve, arrangerer demonstrationer, starter facebookgrupper, og har været opstillet til byrådet en enkelt gang for SF. Dybest set er hans formål noble, og jeg bakker ofte helt op om hans synspunkter.
Desværre er han i debatten om institutionen i Viby kammet helt over. I aviserne tegner han et helt igennem sortsynet billede. Asociale unge der går amok på personale, og brugerne af bostedet ved siden af, på grund af underbemanding og den kyniske kommunes hensynsløsheden, og her er det så jeg undrer mig.
Jesper har gentagne gange har gjort opmærksom på forhold, der har frataget mennesker med psykisk og fysisk, deres værdighed, forhold der har begrænset fysisk og psykisk handicappede deres krav på lige muligheder og lige adgang til alle dele af samfundet. Alligevel vender han i denne sag på en tallerken, bruger et sprog der ikke tjener andet formål end at stigmatisere de kommende beboere, benytter ekstreme skræmmebilleder og ublu overdrivelser. Hvorfor? Hvorfor er det Jesper van der Schaft ikke vil give den plads til de unge, det er den samme plads han efterlyser for mennesker med handicap og ældre? Han konkluderer at institutionen kun skal ligge ved siden af et bosted, af økonomiske hensyn, og fordi beboerne er så dårligt fungerende at de alligevel ikke protesterer.
Dermed anerkender han for det første et samfundsbillede hvor mennesker med handicap er nederst i rangfølgen, for det andet at ingen normale mennesker ville ønske sig at blive nabo til en sådan institution. Er det muligt at Jesper van der Schaft udnytter placeringen af institutionen i Viby, til et lidt klodset angreb på kommunal og regional økonomistyring? Er det derfor han spreder al den frygt og fordom? Hvis ja, så gad jeg godt vide om han syntes det er det værd.
På sådan godt reklame sprog, det er en ommer Jesper. Danmark skal igen være et land med plads og brug for alle.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar