Er førtidspension et samfundsmæssigt problem

Jeg sidder i Tubinehallen, til LBRkonferencem det lokale beskæftigelsesråd, en del af folien rådet er Vejen til Førtidspension.
Spørgsmålet for mig bliver også en etisk tilgang, er førtidspensionen trusle for velfærdssamfundet? For den måde vi taler om det på, så lyder det sommetider sådant.

Jeg vil også sige, at jeg har førtidspension tæt på eget liv, i min familie, i min vennekreds, i mit arbejde. Så når vi arbejder med dette i forhold til Aarhus' beskæftigelsesindsats, så er det ikke bare teknik og uvirkelige tal, men mennesker af kød og blod. Derfor bliver jeg ofte vred og indigret over den måde vi tillader os at tale om det på.

Udfordringer er at vi har et arbejdsmarked som er vanskeligt gearet til mennesker som er sårbare og på anden måde lever og er lidt på kant af samfundet. Vi har en udfordring rent økonomisk, men måske går det netop galt fordi vi hele tiden vender os mod økonomoerne og beder dem udtænke graferne for 'grupperne af førtidspensionisterne' og glemmer alle de nuancer som er.

Jeg ved at Aarhus hele tiden arbejder med at gøre det bedre. At vi hele tiden tænker over nye måder at fastholde i job eller uddannelse. Og at vi ser på hvordan vi gør det nu, og forsøger at opdatere nu viden i respekt for mennesket.
Dette er et dilemma. Dette er et hovedbrud. Dette er ikke bare tal, men mennesker og det samfund vi alle lever i.