Et liv uden Vild med dans

Jeg holder af at se tv. Jeg gør det for at for at stresse af og holde mig orienteret. Ja man kan sige at jeg bruger tv til at holde min kontakt med den danske folkesjæl ved lige. Jeg kan lide en god krimi, madprogrammer og har en svaghed for Melodi Grand Prix. Engang imellem stopper jeg ved Vild med dans, hvis sangen er god, eller kjolen ekstraordinær grim. Jeg ved hvem Bendtner og Wozniacki er, og ser en gang imellem en halvleg af en kamp et eller andet. Og så er der jo nyhederne, man må holde sig orienteret! I det store og hele har jeg vel nogle ganske gennemsnitlige tv-vaner. Egentlig er det mest usædvanlige ved mig og mit tv vel, at jeg har noget nær den mindst tænkelige pakke. 3 kanaler, DR, DR2 og Tv2 er hvad der er at vælge imellem. Det er ikke optimalt, dækker ikke mine behov, men en kombination af ligegyldighed og stædighed har gjort at ”det bare er sådan nu, og værre er det jo heller ikke”. Tag ikke fejl, man kan såmænd også godt beskylde mig for at bruge for meget tid foran skærmen, og det vil ikke være helt skudt ved siden af. Jeg kan lide at se fjernsyn, og vil bestemt ikke undvære det.

Reklameindtægter
Nu er det så blevet besluttet at vi skal supplere Tv2’s reklameindtægter med licenspenge, for at forretningen kan løbe rundt. For det er det Tv2 er, en forretning der skal tjene penge. Det kan den desværre ikke, derfor skal der nu betales licens. Det er åbenbart nødvendigt for at bevare stationens public service forpligtelse. Underskuddet skyldes ikke et dårligt produkt der har vanskeligt ved at tiltrække annoncører, nej det skyldes byrden ved at skulle levere tv af en vis kvalitet til danskerne. Public service og kvalitet, lad os se hvordan Tv2 løser opgaven på en ganske almindelig tirsdag.

En aftens sendeflade
Vi springer Godmorgen Danmark og genudsendelsen af samme over, suser let og elegant forbi eftermiddagsserierne der vel med rimelighed kan beskrives som fyld, frem til aftensendefladen. Efter en times nyheder er klokken blevet 8, så nu skal vi underholdes, med realitetstv.
Der lægges ud med ”Stjernerne på slottet”. Det handler om nogle kendte mennesker der bor på et slot i en uge, og laver alle mulige sjove og grænseoverskridende ting. Det kommer jeg aldrig til at se, jeg bryder mig ikke om programmer hvis eneste eksistensberettigelse er at deltagerne er mere eller mindre kendte. Derefter frister Tv2 med jægersoldat B.S. Christiansen, der igen vil hjælpe en gruppe overvægtige mennesker hvis største ønske er at blive soldater, og denne gang er det minsandten kvinder. Der er ingen tvivl om at det program vil byde på både sjove og grænseoverskridende oplevelser, og lur mig, om der ikke er en enkelt eller to af kvinderne der fælder en lille tåre. Derefter hopper vi ind i en ambulance, og ræser Danmark rundt til dramatisk underlægningsmusik. ”Alarm 112” deler rundhåndet ud af spænding og dramatik, og efter at have fulgt de tapre falckreddere føler man sig måske lidt tryggere. Den fornemmelse ødelægges effektivt af ”Station 2”, der efter endnu en times nyheder, påtager sig at fortælle den sande historie om den veritable tsunami af kriminalitet der hærger Danmark. Med håndholdte kameraer, journalister med stenansigter og gravalvorlig stemmeføring, sidder vi med når betjentene stopper drengen på knallerten uden lys, stopper slagsmål foran det lokale diskotek. Rekonstruktioner, slørede vidneudsagn og efterlysninger, den får ikke for lidt. Herefter bydes der på en slags komik. ”Vild med comedy” følger en gruppe kendte mennesker, der bliver stillet overfor den udfordring at skulle lave et stand-up show. Det siger sig selv at det er både sjovt og grænseoverskridende.


Herefter drosler Tv2 ned, og det gør jeg også. Jeg ved ikke om nogle af de midnatsserier er noget værd, måske der er en perle imellem, måske. Det var det, en ganske almindelig tirsdag aften på Tv2. Det er muligt at sådan en programflade appellerer til det store flertal, men det efterlader mig med en tom fornemmelse og et enkelt spørgsmål.

Savnet af public Service
Hvor er den public service vi skal forestille at betale for, hvad blev der af den der kvalitet? Det er jo bare en stor gang realitetstv, en lang serie programmer der alle trykker på de samme knapper, drejer på de samme håndtag og appellerer til det samme følelsesregister. Der er tale om en tendens som de seneste år er blevet stadigt mere markant på Tv2, programmer det tager meget lidt fantasi at finde på, sminket med alskens dramatiske virkemidler. Jeg kalder det tvDanmark syndromet, fordi Tv2s programmer mere og mere minder om den gamle station der i halvfemserne brillerede med tvkulturelle højdepunkter som ”Stripperkongens piger” og den udødelige klassiker ”Unge mødre”.

Midnatsklokken ringer - skulle vi ikke træffe andre valg
Så nærmer klokken sig midnat, og der er som bekendt også en dag i morgen. Så når vi taler om public service, hvad er det så egentlig vi med rimelighed kan forvente? Er det nok lave et program så dumt, at vi alle sammen kan følge med? Er det det vores licenskroner skal gå til? Serie på serie af mere eller mindre lødige ”alarm”-programmer, hvor blod, sved og bare bryster er det centrale? Egentlig ville jeg sige at jeg ikke ønsker mig tilbage til monopolets tid, men en flig af mig gør nok. For hvor er det udviklende og banebrydende børne-tv? De skelsættende og oplysende kultur-aftner? O-B-S er ikke nok. Vi har brug for ny-tænkning og hvis det kræver et salg af TV2, så ok for mig – jeg vil bare ikke betale mere. Kanalen rummer, mener jeg, ikke ret meget andet end teksttv – og helt ærligt med Wi-Fi i det fleste danske hjem, så finder jeg nok de seneste opdateringer i superligaen på Tipsbladet.dk. Jeg kan lære at leve uden Jes Dorph Pedersen og hvad tv-koryfæerne ellers hedder, jeg kan vænne mig til en tilværelse uden ”Vild med dans”.