Ralf Piltekov - den falske kæmper af ordentligheden

Jeg læser JP hver dag, og har både under den gamle Fogh/Rasmussen regering og den nuværende regering måtte leve Ralf Pittelkows "fantastiske" udsagn. Og jeg er så træt,- træt af hans såkaldte intellektuelle fortolkninger og strategiske forudsigelser, kommentarer, som skal fremstå med nyheds og sandhedsværdi. Det eneste det er, er en gammel mand som er led og ked af at hans hold tabte. Og hvad så? kom over det,kom videre, se fremad, æd at der blev scoret i overtiden. Forhold dig til nederlaget, i lyset af dit holds indkøb af spillere og deraf følgende startopstilling, Pittelkow. For vi andre vil faktisk gerne høre hvad Villy, Helle og Margrethe vil for Danmark. Vi erkender at vi vandt knebent, men vandt det gjorde vi altså. En naturlig konsekvens af det faktum er, at vores nye regering de kommende år skal være i samarbejds og samspilsånden.

Det faktum betyder ikke noget for Ralf P, uge efter uge har vi kunnet følge hans truende forudsigelser og dystre fortolkninger. Letkøbte fordomme maskeret som indsigt er hvad Ralf P. har udnyttet sit ellers så gode rygte som en troværdig journalist til. Heldigvis har Ralf aldrig ret, det forhindrer ham dog ikke ikke i at sidde og tegne et frastødende sorthvidt billede af virkeligheden. Hvis der en ting der skinner igennem i Ralf P.s udgydelser er det håbet, håbet om at hele verden går af helvede til, så han endelig kan stå på sin sæbekasse og skråle "hvad sagde jeg!"
Hver uge sprøjter han kommentarer ud, hvori han fremstår som en forkæmper for den nationale(istiske?)folkeånd, en stolt forsvarer af ordentligheden. Jeg mener den fremstilling er virkelighedsfjern, grænsende til det absurde. Ralf P. ønsker det værste om alt og alle, som han ikke bryder sig om. Han står sammen med resten af dine venner i den neoliberale nationale tænkning, for et synspunkt om at "vi alene vide, og det er faktisk, mener jeg, ikke et særligt sympatisk menneskeligt træk.

Ralf Pittelkow, du skulle i stedet gå en tur med din kone, grave i din have, og se at Danmark har fundet en vej, uden grænsebomme og mistænkeliggørelse af dem der er sidst ankommet hertil. Et Danmark som igen tør tale fællesskab og solidaritet. Jeg springer også dine kommentarer på TV2 over, dommedagsforhåbninger er ikke det samme som ekspertudtalelser.