Folkeånden 2010 - folkeånden 2015?

Jeg ser tilbage på året der gik, og jeg bliver grebet af trang, trang til at nævne alle de politiske vildskud som denne meget konservative og bundortudokse regering har lavet. Jeg ser tilbage og ser en regering som reelt er ledet af DF, inspireret af grundtankerne om et forever Morten Koch-nevermind-land. Ideen om et liberalt styret land, hvor det som kan betale sig, skal kunne lade sig gøre, reelt er ikke-eksisterende. Der var tendenser under Anders Fogh, men under Lille Lars, har der intet været tilbage. Kun restriktioner, begrænsninger, trusler og frygt.

Egentlig burde jeg vel skrive om hvad jeg ønsker, hvad vi har at tilbyde med en ny regering og en ny måde. Og det gør jeg sådan set også, for man må se tingene i perspektiv. Virkeligheden bliver til i spændingsfeltet mellem det der er, og det man ønsker skal være. Det virkelige bliver kun virkeligt sat op mod noget andet. Derfor må jeg referere til det som ER blevet besluttet.

Der er billeder i mit hovede der opsummerer 2010 på godt og ondt:

Jeg husker de håbefulde indvandrere der måtte gå til deres statsborgerprøve på Fredensvangs tilskuerpladser fordi vi ikke kunne finde plads til dem andetsteds.

Jeg husker de venlige kommunale arbejdere der skrabede min ældre genbos fortorv, selv om det strengt taget ikke var deres opgave.

Jeg husker de små unger, der kommer forbi engang imellem, for at høre om min kat må komme ud og lege.

Hvordan medierne var tavse da regeringen vedtog fuld bruger betaling for barnløshed og et utal af familier fra nu af kommer til at leve i økonomisk usikkerhed fremfor at give Danmark flere skatteborger og dem selv familieforøgelse.

Jeg husker hvordan Dansk Folkeparti krøb tilbage fra børnechecken, da de fandt ud af hvor mange "ordentlige danske" familier blev ramt af at miste penge fra nummer 3 barn. Nu sørger regeringen for at det kun er etniske familier som bliver ramt.

Jeg husker det utal af mennesker som jeg har mødt, som ønsker en ny regering, når jeg har ringet på deres dør eller stået på gaden.

Det handler om etik og moral, måden man ønsker et samfund skal være på.

Tænk dig om - hvordan synes du at folkeånden er blevet de sidste 10 år? Vi har plads og brug for hinanden. Vi har rum og hjertevarme. Skulle man ikke bedømme sit lands herskere på hvordan det opleves at være i Danmark? Chill faktoren af at være dansker?

I Aarhus synes jeg faktisk at vi har klaret det godt, trods de udfordringer vi har. Det er min tydelige oplevelse at aarhusianerne holder af deres by, trods de uenigheder der måtte være. Vi har fået vedtaget et stort fælles tiltag om Gellerup, et ambitiøst tiltag, der gerne skulle give området en ny start. Vi ligger lunt i svinget med erhvervsvirksomheder, vi skal have endnu en fantastisk ny folkeskole. Samtidig formår aarhusianerne at få flere nye skønne samfundsborgere ind i vores by. Så forestil dig 5 år fra nu - en ny og ærlig regering, som rent faktisk svarer på de spørgsmål der bliver stillet. Som ikke bare tænker på deres ministertaburet, men på dig som borger. En regering som har plads til, og brug for alle, også de borgere som er nyankomne.