DSB, kvalitet og service? - eller mangel på samme

Godt så! Det stod i kærlighedens tegn, alt var på bedste Egon Olsen stil timet og tilrettelagt. Huset lukket, varmen skruet ned, kattene inde og fodret det samme gælder fuglene. Vi nåede banegårdspladsen og Barraso, og midttrafik kørte. Alt gik. Turen til Falsled kro som jeg har glædet mig så meget til var startet. Jeg har endda pakket to forskellige kjoler for det tilfældes skyld at jeg ikke kan bestemme mig i aften. Den ene af fed lækker sort silke, og den anden en rap 60'er sag i lyselilla uld. Og hvad sker der - vi kan nå et tog før... hurra - så der er god tid til at finde den rigtige bus i Odense.
Jeg er altså stadig for offentlig transport. Vi kan faktisk godt hjemme hos os lide bussen, og toget. Men lige nu - her 2 timer efter vi skulle have været i Odense men kun er nået til Fredericia, er jeg træt at DSB, men ikke af toget.
Hvorfor hænger DSB og service/kvalitet ikke sammen?
Ser du - vi nåede til midt mellem Århus Skanderborg, eller rettere vi nåede faktisk ikke rigtig ud af Århus banegård før der var noget galt med computeren. Det betød, at det tog 3 kvarter for at nå til Skanderborg. Informationen var sparsom, men endelig fik vi beskeden om at toget ikke kunne komme videre - så vi måtte skifte i Skanderborg - i mens informationen skrattede ud af højtalerne så jeg det tog vi oprindelige havde planlagt at skulle kører med, stoppe og kører igen udenfor vinduet i Skanderborg - Halloooo der? hvad sker der? Toget kunne så ikke åbne dørene fik jeg af vide, så vi kunne alligevel ikke have nået toget. Ok, men de sender os et nyt, sagde den indtil videre flinke togbetjent. Det gjorde DSB også - men det kørte til Skanderborg station - og fra Skanderborg station klokken 13.30 (vi kørte fra Århus 12.00) uden at åbne dørene. Jo men der kommer et regional tog var der en som sagde... herfra blev informationerne utroligt vage og nærmeste til det fornærmende ikke eksisterende. Det kom, og var fyldt, og så kom der et lyn tog, som var fyldt, og så blev jeg vred. Den der kupe med 1. klasse spurgte jeg, den står tom. Ja, men jeg kan ikke tage beslutning om, om du må sidde der sagde den unge kvinde med store flakkende øjne, ok, men vil du så være sød at finde en som kan. Hvilket hun gjorde, og sagde at det måtte jeg ikke, jeg skulle først finde ud af om der var flere tomme almindelige pladser - hvilket vi så travede hele vejen gennem toget for at finde ud af at der så ikke var.
Så tog fanden en hvis i mig.. og nu sidder vi på 1. klasse i en DSB kupe på vej mod Odense og på vej mod Fåborg og videre til Falsled kro, som Ulrik og jeg har glædet os til. Jeg ved ikke helt om det bliver den lilla eller den sorte.. mit humør er ved at komme tilbage.
Men hvorfor er det så svært at smile til os, og sige at det prøver vi at løse sammen? Sæt jer nu bare på første, så tjekker jeg lige om der er andre pladser - eller bliver i bare siddende? Hvorfor bliver jeg ikke regnet som en gæst og en kunder og en som faktisk har valgt denne her offentlige transport? Hvorfor kan pris og kvalitet og service ikke hænge lidt sammen?
Nå pyt - vinter-Danmark drøner forbi og om 7 min, om DSB det vil, er vi i Odense