søndag den 16. januar 2011

Job & Ensidig aktivering

Pengene igen

Vi har i Danmark en hverdag hvor job mistes dag for dag, i stedet for at blive skabt. Hvis vi er heldige, flytter vi rundt på et par virksomheder geografisk i Danmark. Det er skam også en alvorlig og vigtig ting pt, for konkurrence internt mellem kommunerne er en del af regeringens løsning. For der sker en graduering af refunderingen mellem den dårligste og bedste kommune på en lang række områder. Vi bliver altså sammenlignet, og skal derfor blot gøre det bedre end de dårligste danske kommuner for at få penge igen. Der er ikke indarbejdet nytænkning eller innovation, der bliver ikke belønnet for langstrakte initativer, men for her og nu regulering. Så rent praktisk bliver det som i skolegården, når man skulle vælge hold til rundbold, og der stod en restgruppe tilbage som ingen ønskede, de dårligste. Det er Aarhus imod de dårligste. For mig er det en usolidarisk og asocial refusionsordning. Vi sidder og kigger tallene igennem og håber på at de andre gør det dårligere, for så får vi flere penge. Hvad gør en kommune så når Vestas på Langeland lukker? Konsekvenserne som nyhederne beskriver er ikke kun for den enkelte arbejder, de bliver for alle som bor på Langeland, for kommunen er nu ansvarlig for at aktiveringen finder sted. Og så kommer vi til det nye...



Virksomhedspraktik - eller ingen penge

Aarhus skulle spare rigtig mange penge, hver magistrat skulle spare rigtig mange penge, også beskæftigelsesforvaltningen. Direktøren for sidstnævnte fremlagde i december - med ansvarlighed - et forslag om nedskæringer i samarbejde med medarbejderne. Kort tid efter ændrede Inger Støjberg refusionsreglerne for aktivering. Jeg ved godt, at der har været meget tale om kurser som "hvilke fugl er du?", og det er bestemt også for ringe. Men at ændre reglerne uden nogen form for kommunikation til kommunerne få dage før årsskiftet, efter at de fleste kommuner havde lagt budget er direkte uartigt gjort af beskæftigelseministeren. Vi vil idag få pengene tilbage fra staten hvis vi laver virksomhedsaktivering, da man har fundet ud af de fleste kommer i ordinære job i den virksomhed de har været i praktik i. Mit spørgsmål går på, hvordan man tænker at man fra tidligt januarmåned. i et land som stadig er præget voldsomt af finanskrisen, forestiller sig at man fra den ene dag til den anden, kan omlægge hele aktiveringsindsatsen, og dermed kommunernes økonomiske fundament? Vi har i Aarhus en chance for at lykkes, men hvordan tror beskæftigelsesministeren at Langeland og andre hårdtpressede dele af af udkants-Danmark vil have det? Hvilke virksomheder er der på Langeland, der kan aktivere alle de ledige fra Vestas? Jeg tænker også, at hjælpe med at få folk i job, er en opgave der kræver stor alsidighed. Flere af borgerne har vanskeligheder, som kræver viden og langsom indkøring. Vi kan ikke forvente at samtlige virksomheder har resourcerne til det, eller for den sags skyld motivationen . Der findes en stor og spraglet arbejdsstyrke blandt de ledige, men det kræver ressourcer at kunne bruge dem som en ressource, en ting som endnu engang er blevet yderligere vanskeliggjort af beskæftigelsesministeren. Jeg synes egentlig at Inger Støjberg igen, igen, de hendes ringeagt og hendes manglende viden om hvad borgerne udenom i Danmark har brug for.



Men hvad så? - lav nu fejl

Hvordan gør vi så? Jeg kunne jo fristes til blot at sige, at krydset skal sættes midtfor eller til venstre for midten, men det er jo ikke nok. Vi må have en alsidig tilgang til arbejdsmarked. Vi må udvikle og tale sammen om, hvordan vi udvikler et flexibelt arbejdsmarked med plads til alle, også de som i en kortere og måske også længere tid har svært ved at gå på job. Vi bliver også nødttil rent faktisk at skabe flere arbejdspladser i Danmark. Jeg tror at det er vigtigt at en ny regering går i dialog med arbejdsmarkedsparter og tør se langstragt på arbejdsmarked her i Danmark. Vi ligger i udkanten af EU, og vi skal stoppe med at tro at Danmark er ens konstrueret. Vi skal se kvaliteten af at Langeland er Langeland, og Ringkøbing er Ringkøbing, Aarhus er Aarhus. Vi skal skabe synergi og innovation og så skal vi turde lave fejl! For når vi laver fejl går vi kanten, og over den. Det er her man lærer noget, og udvikler og får nye ideer. Vi skal ikke straffe kommunerne. Og med dette tænker jeg ikke at vi skal tilbage til at være ligeglad. Det er slet slet ikke det sammen. At lave fejl og stille krav - går hånd i hånd. Men jeg tror nok at du kan spørger ret mange ude i Danmark, at denne her metode ikke virker. Jeg tror på at vi kan lave vækst i Danmark, og lave en produktionsenhed her hos os. At de danske virksomheder er stærke, også internationalt. Det kræver at folkeskolen og de videregående uddannelser er med på vognen og at forældrene giver lærerne diciplinen tilbage og de studerende tager ansvar for deres studier. Vi bliver nødt til at sætte ind alle steder, og ikke tror at dette blot handler om aktivering og konkurence mellem de enkelte kommuner.

1 kommentar:

  1. Hej Camilla. Egentlige kommentarer venter vi med. Jeg er analfabet på pc. indtil det går over. Det føles sært, at sidde på et bibliotek og skrive. Al den vandren omkring bag ryggen har jeg det skidt med.Invitationen til fest læste jeg først for lidt siden. æv, det må blive en anden gang. mvh. Henriette.

    SvarSlet