mandag den 20. december 2010

Dårlig smag - eller ren zen?

ok - jeg er kendt for det man kan kalde dårlig smag, særligt inden for film og musik. Jeg holder så forfærdelig meget af en god gang splatter eller en klassisk Van Damme film. Jeg er begejstret for Bloodsport, og har jeg haft en møgdag sætter jeg GI Jane på. Jeg er vild med måden Demi Moore barberer sit hår af, og ville ønske at jeg også kunne tage armstrækninger på en stol. Jeg har sågar trænet med mine karateunger, der hvor Demi ruller rundt i vandet - det ser så hårdt og cool og fedt ud. Og det KAN lade sig gøre. Jeg er vild med hård aktion, hvor hjernen slår fra og jeg drømmer mig til en nedmejning af zombier ned som Milla Jovovich i Resident Evil, og jeg kunne påstå at det er zen.

Når virkeligheden holder op og tiden bliver til nuet. Man tænker ikke - man er. Der var en 90'er klassiker som hed noget i retning af "Zen - kunsten at reparere en motorcykel". At være i nuet er uhyre vanskeligt. At være der hvor man er og ikke et andet sted, er ret vanskeligt. Prøv at tænke på din sidste samtale med en skattet ven, eller bare en telefonsamtale. Var du der? Hele tiden? Hvordan med dit tøjvask eller rengøring. I stedet for at tænke på hvad du hellere ville, eller om det ikke snart var slut, så ville en zen tilgang være blot at være der. Gøre det som du skulle - der.

Jeg prøver hver dag. Hver dag forsøger jeg at forstå lyden af klappet af en hånd. Jeg forsøger at lægge dårlige tanker fra mig og være nærværende for min verden, min kæreste, mine venner og ikke mindst mig selv. Det lykkes og dog ikke hver gang. Men det er perfekte er uinteressant, det er vejen dertil som rummer udviklingen.

Og så er det jeg må vende tilbage til dårlig aktion. For her lykkes jeg, dårlig amerikansk aktion har det der med at efterlade seeren i en tidslomme, hvor det bare er dig og Wesley Snipes. Vi var der i boksearenaen og vi var til.
Jeg tror at andre oplever dette med andre film og særligt musik. For mig ligger lyden af klappet af en hånd (desværre?) i en rigtig rigtig dårlig filmsmag.
Herligt tænker jeg, for jeg har stor mulighed for zen i denne jul...

Og så har jeg et fortov, med stivnet sne, og is, som ikke er blevet ryddet men er blevet trampet på - og jeg er ved at tage mig sammen - som de 1000 mai geri som min sensei gav mig til fejring af mit gule bælte for snart hundrede år siden.
Så nu drikker jeg min kaffe - og tømmer koppen før jeg kan fylde den.
god sneskrabning, god jul, god aktion og god zen.

Husk at det ikke er det perfekte som er interesant men vejen derhen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar