Er julen nu hjerternes fest?

Så kom skolernes juleferie, og alle børnene rundt om i Danmark glæder sig til jul. Til gaverne og juletræet som tændes så smukt når maden er spist. Vi danser og synger og glædes. For de som har, til dem skal mere gives, og de der ikke har - de skal intet have.
Alt alt for mange må se langt efter deres ønskegaver, for Danmark er blevet et fattigt land, som kun har råd til at give de rige skattelettelser og lade nye borgere i vores land føle sig ved siden af og ubrugelige.

Jeg holder så meget af julen, lysene både i mine mange lysestager og lyset i mit skønne æbletræ. Her sidder solsorterne og mæsker sig med de sidste gærede søde røde æbler, og mejserne render fortravlet op og ned ad stammen for at finde smådyr der gemmer sig i barken. De små skovspurve venter i min tornehæk på at jeg lister ud i morgenmørket og fylder fuglebrættet med korn. Alle hilser pænt på hinanden og smiler med røde æblekinder når bussen er lidt forsinket. Alt bliver lidt gladere og lidt mere tålmodigt her op mod jul. For os som har.

Jeg kigger i butikker, og på nettet for at vælge hvad mine kære skal have. Jeg har allerede valgt en smuk ballerina-tyl-kjole ala Ariel til min elskede niece. Jeg tænker mig om, og vælger. Vi har købt marcipan og øko-mandler, Valrona-chokolade og skønt mel. Det skal jeg i køkkenet med, nu jeg har ferie. For jeg har nemlig. Et godt og givende job. Jeg har en uddannelse og frihed og ansvar i begge mine jobs. Jeg bliver anerkendt af mine venner, af mit arbejde, af min kæreste og kollegaerne i byrådet. Med uddannelse og godt arbejde kommer jeg til at leve i lang tid og med en rask hverdag. For jeg har nemlig.

Jeg bor i et godt kvarter, med gode naboer som kigger efter mit hus når jeg ikke er hjemme. Vi tænker på hinanden og lade vores børn og katte lege sammen. Vi holder vejfester og hilser venligt på hinanden. Vi låner en kop sukker og tager lidt mere af hækken vi egentlig skulle gøre når vi klipper den. Vi har en af Århus' bedste skoler og næsten intet socialboligbyggeri der hvor jeg bor. Jeg har adgang til bus og kan låne en bil af venner når der er behov for det.
Vi har.

Jeg lever i en hverdag, hvor det egentlig er ret nemt at tænke og gøre det rigtige. Så måske har Jens Kaiser fra JP alligevel lidt ret når han sarkastisk fortæller mig at jeg skal pudse mine ideologiske briller (med økoleverpostej) for det er så nemt at tænke det rigtige, når så mange borgere i Århus ikke har, og lever steder som ikke er som i mit kvarter. Jeg brænder inderligt efter en forandring, jeg vil en ny verden hvor det ikke kun er sådan nogen som mig, som har, der skal have mere.
Men at alle skal have. Sådan et nyt år skal det være. Sådan noget ønsker jeg mig til jul. Det er mit ønske og mit drive.