Lykke Friis og Bayern München
Jeg undre mig hver gang - hvorfor er det at fodbold er for mænd? Og når kvinder kan lide bold, er det noget særligt? Tag nu ligestillingsministeren - Bayern München, hendes favorithold (og jeg er faktisk enig med hende her). Var det sådan en kontravægt som Løkke gjorde - ok med den ministerpost til hende der eksperten. Tænkte han mon; "så pyt - hun er så langt fra en feminist, for hun ser fodbold, at det ingen betydning får?". Vi ved det ikke, vi ved dog at det ikke er meget hun reelt har fået gennemført. Hun har lagt en distance til de reelle politiske initiativer. Når jeg tænker mig om, så er det vel egentlig ikke meget hun har fået udrettet på denne post, hende Lykke Friis. Men nu var det ikke et indlæg mod Lykke-
Politikernes mænd
Noget jeg kan blive virkelig vred over, er den fokus som kvindernes mænd får. Forleden kunne jeg læse på tekst tv at Henriette Kjærs mand skyldte Roskilde kommune penge. De er ingen gang gift. Hvad skal han blandes ind i det for? Og Helle Thornings mand kom i fokus her i sommers, og Lene Espersens mand har en karriere. Jeg undre mig. Hvornår bliver kvinder bedømt på deres egne gerninger? Jeg glæder mig til denne dag.
Kompetence, kvaliteter og køn
Vi har i Århus, i denne tid måtte sige farvel til vores nuværende borgmester - han ønsker sig en karriere på Borgen - og al respekt for det. Jeg bakker ham til fulde op - men nu skal vores kommende borgmester og vores kommende rådmænd skyde i skoene, fordi de IKKE er kvinder. Folk som kender mig, vil nok betegne mig som hardcore feminist, det fordi jeg mener, at vi faktisk skal være reelt lige. Mænd og kvinder skal bedømmes lige. Og som den politiske dagsorden er lige nu, så er det faktisk ikke tilfældet - Helle Thorning, Lene Espersen og Henriette kjær bliver bedømt på deres mænd, og "mine" folk i Århus bliver bedømt for ikke at være kvinder.
Så vi når hver gang tilbage til at tale om kvalifikationer. Mit spørgsmål bliver: "hvordan får vi skabt forhold hvor vi ikke længere taler om køn, men at kønnet er en kvalitet?". Den kommende rådmand for Børn og Unge i Århus, Kristian Würtz kender jeg som et engageret mennesker, med reel ligestilling i hjemmet, og med hjertet på rette sted. Og han er blevet bedømt på det hele - også sit køn, for at få posten - han var den bedste.
Så hvordan var det med fodbolden?
Jeg ser fodbold, (pt vinder FCK stort over Silkeborg - og jeg ville gerne holde med Silkeborg, men gør det ikke FCK spiller bare for fedt til at løbe af med min sympati...), når jeg kan komme afsted med det - og det er ikke meget når man kun kan tage 3 sølle kanaler og den sidende regering har sørget for at stort set alt sport bliver sendt på tilstødende kanaler.
Jeg kan lide at være med til at træffe beslutninger, og jeg håber virkelige at jeg bliver bedømt udfra hvem jeg er - med alt hvad der nu er mig.
Så lad nu Lene Espersen lave sine egne fejl, og lad nu Helle Thorning blive statsminister - fordi hun ER den bedste og lad os arbejde for en verden, også i Danmark, hvor ligestilling handler om realiteter istedet for PR. (Og lad nu os kvinder også få lov til at se noget bold...)
søndag den 24. oktober 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar