Når sommeren går på hel

Sommeren går på hel, eller rettere sommerFERIEN er slut. Jeg vender blikket bagud, som andre før mig sikkert også gør. Fik jeg nået det jeg skulle? Fik jeg slappet nok af? Grillet nok, luget og planet nok? Fik jeg set de venner, som jeg ikke fik nået i vinters, eller de jeg ikke nåede i foråret? Fik jeg læst den højspændte intellektuelle sommerferielitteratur som jeg i HAVDE sat mig OP til at nå?
Inden jeg får set mig om, har jeg vel egentlig brug for en ferie-omgang mere. Måske skulle jeg bare slå mig til tåls og slå mig ned med at nyde den sidste søndag i sommerferien med min kat og min kæreste, være stolt af at jeg rent faktisk HAR fået slappet af, at jeg HAR fået grillet, (ikke så meget som den nye WeberGrill-bogen egentlig gerne havde at jeg skulle). Måske skulle jeg være ret stolt af den ukrudt, som har fået lov til at komme op i hækken og i fliserne.
For jeg har været på Tunø, set en af Danmarks smukke øer. Jeg har læst avis så det sprøjtede ud af ørene - fordi jeg havde lyst og tid.
Ferier er noget sjovt noget, for det er så utroligt tiltrængt inden, og så utroligt rart under, og kan være så utroligt frustrerende når den er slut.
Er det Danskheden? At have det sådant? Er det en del af den danske personlighed eller er det bare mig?
Så sommeren går nu en gang på hel - hvad enten jeg er klar eller ej.
Jeg må være i det som er nu, og det er søndag og den sidste dag i ferien