Lad Kirken være en del af løsningen - input til en kommunalvalgkamp

Jeg var sammen med gode kammerater i går. Midt i en travl tid, når jeg forbi Socialdemokraternes altid åbne Fællesskabsbutik i Frederiksgade. Over en stille øl kommer vi til at tale om folkekirken - måske lidt underligt i en socialdemokratisk valgkamp, men vi er faktisk nogle som holder fast i vores noget flossede medlemskab af vores fælles folkekirke.

Min kammerat og jeg kommer til at tale om præsters mulighed for at sige nej til en af hovedopgaver i folkekirken, nemlig at vie folk. Han var en herlig mand, og vi finder ud af at vi hver især kender en del af at et homoseksuelt par, der fornylig fik velsignet deres kærlighed i den danske folkekirke, i Lukaskirken. Og vi talte om det faktum at parret måtte ud og lede efter en præst i aarhusområdet, før de fandt en der var villig til at forestå vielsen.

Jeg syntes det er et meget beundringsværdigt virke at være præst, at hjælpe mennesker med at højtideligholde deres tro, hele forkyndelsen, og den indbyggede ambition om godhed der ligger i den danske fortolkning af "Guds ord". I en tid, da jeg knapt nok vidste hvad jeg ville, eller kunne, var folkekirken et hjemsted for mig, en bolig fyldt med varme og kærlighed. Og da jeg blev ramt af den største sorg, var samme kirke der hvor jeg søgte hen. Jeg skylder den danske folkekirke meget, og jeg vil altid være taknemmelig for den.

Men præsten er ikke kirken, præsten er et menneske, der som andre mennesker går på arbejde og modtager en løn for at udføre det. Skal en lærer selv kunne vælge hvem der fortjener undervisning? Beslutter pædagogen selv hvilket barn det trøster? Uddeler sygeplejersker pleje, til dem de nu syntes er værdige? Nej det gør de ikke. Lærere, sygeplejersker, pædagoger, osv, varetager en vigtig funktion i vores samfund. De indgår i et fællesskab, der er baseret på tro. Tro på at vi alle bliver behandlet lige.

Der er  præster i Aarhus, der ikke syntes det er deres opgave at varetage den funktion det er, at vie to mennesker der elsker hinanden. Hvorfor? Fordi præsterne syntes at den kærlighed var forkert, den kærlighed var der ikke plads til i deres folkekirke. Skidt pyt med love og rettigheder, disse præster anser "Guds ord" for den eneste myndighed de er nødt til at forholde sig til......

Herhjemme er vi nu nede på 33% af husstanden, som er med i den danske folkekirke. Jeg hænger stadig på, men hver gang jeg bliver konfronteret med endnu en af disse sande historier, om folkekirkens andet væsen, skammer jeg mig endnu mere på dens vegne.

Flid, fedt og snyd

Det er jo ikke sikkert at din alder er i samme kaliber som min, men hvis du er - så kan du måske huske de hedengangne programmer: "Flid, fedt og snyd".

Du kan gense lidt her: Flid, fedt og snyd.

Da jeg læste om Lars Løkke Rasmussens svipture jorden rundt for skatteborgernes penge, kom jeg sådan til at tænke på de herlige programmer med Gotha Andersen. For hvad handler dette egentlig om? Er det et karaktertræk hos en enkelt mand, eller er det et udtryk for hvordan politikere i Danmark generelt opfører sig?

Jeg er ihvertfald godt træt af, at Løkke igen skaber mistillid til os folkevalgte. Hver dag forsøger vi at gøre det godt for borgerne. Løkke, du rammer ikke kun dig selv med dine flyveture med fri champagne, middage på michelinstjerner, eller studieture du forlader inden det faglige program starter.
Du er nødt til at vise mere respekt for de danskere, hvis tillid du forvalter, så dårligt.

Så tjek lige Gotha Andersen igen, og næste gang, så vælg flid.

Oktober er brysternes måned - hvordan passer du på dine?

Mørket er stadig over Viby, og jeg sidder med aviserne og glæder mig stadig uendelig meget over at danskerne i gårsdagens avis, endelig kunne følge socialdemokraternes lange seje træk. Vi lå endelig på valgresultatet. Ikke prangende - og dog.

Det jeg egentlig ville, var faktisk at gøre opmærksom på bryster. Den ene halvdel må trækkes med dem dagligt, og den anden halvdel af os ønsker at vi gør det.
De er bøvlede og besværlige og i vejen når man træner - men hold da op hvor ingen af os ville undvære dem.
Og alligevel er der stadig masser af kvinder, hvor det er deres hverdag. At miste deres bryster. Kvinder i alle aldre - desværre.
Så jeg vil slå et slag for brysterne. Lad dem længe leve!

Tjek mit indlæg fra tidligere, så kan du læse lidt om min egen historie med den hæslige sygdom.

Må du have en skøn søndag og en skøn uge. Min søndag finder sted i fremragende selskab i min valgkampsgruppe.

Stop spild af naboens og egne frugter

Det er jo ingen hemmelighed at jeg elsker æbler. Jeg elsker efterår og lugten af våde blade og svampe. Og jeg glemmer også rask væk fornemmelsen af regnen der siver ind langsregnhætten og den stride blæst på cyklen. Og hader når noget ikke kan bruges mere og bare bliver smidt ud.

Jeg elsker efterår. Og det at samle æbler og efterårets gavmildhed. Er du gavmild overfor dine naboer? Min skønne svigerinde har gjort mig opmærksom på denne herlige artikel om naboens æbler. Når jeg cykler til arbejde, så kommer jeg faktisk forbi sådan en sød nabo. De har stillet to kurve frem med æbler - så man kan endda vælge mellem forskellige sorter.

Det er det små vi gør som gør en forskel. Selvfølgelig har vi også et ansvar som lokalpolitikere for at gøre en forskel, men vi skal altså have aarhusianerne med. Det at stille en kurv med æbler fra ens æble træ er en lille sød ting at gøre, som man ikke andet end kan blive i godt humør af!

Her er ihvertfald en lækkerbisken når du HAR plukket æblerne...Brombær-æblesnitte, nemt og lækkert.

Prioriter nu psykiatrien

Jeg har fået trykt et harskt indlæg i den store JP. Et indlæg om den sidste regering, og en god kollega skrev på min FB væg, at jeg skulle huske min egen regering også...
Jeg har sovet på det.
Han har ret.

Vi har de sidste 12 år ikke prioriteret psykiske lidelser, hverken i de 10 den blå sad eller de sidste 2, hvor mine egne har haft ansvaret. Helt ærligt, grundlæggende har vi alle svigtet, vores samfund har undladt at give mennesker med en psykisk lidelse, en ordentlig behandling. Velvidende, at eksempelvis  skizofreni og alkoholisme begge er psykiske lidelser der kan behandles, og som ubehandlet er en massiv problematik, både for familien og for vores samfund. Vi ved også at kvinder med OCD, angst, depression og borderline, ofte lider af en form for ubehandlet autisme. Og vi ved, at hvis vi forsker, så finder vi løsninger.

Men psykiatrien har endnu ikke fundet vej til en fast plads på finansloven. For psykisk sygdom er stadig tabu, og i tabuets skygge vokser modløsheden.Så hånden på hjertet, jeg vil bruge de næste stunder, timer, år i mit liv på at arbejde for at mennesker med forskellige psykiske lidelser bliver behandlet - ikke behandlet bedre - nej, rent faktisk behandlet.
Sådan må det være. Det er det jeg kan give tilbage.

Tak søs - du er med mig alle dage - indtil verdens ende.

Byttemarked - en lokal succes

Det var en meget smuk dag i går, solklar himmel, og en frisk brise, der gav mindelser om den forgangne sommer. Fenja og jeg har aftalt at mødes tidligt på Viby bibliotek.Vi skal nemlig lige om lidt slå dørene op til det, som senere skal vise sig at være en lokal succes – byt til nyt. Vores helt eget lokale byttemarked i Viby.

Byttemarkeder er blevet trendy  noget som også helt almindelig borgere gerne slår et slag forbi, genbrug og bæredygtighed ses ikke længere som hysterisk ideologi, det er sund fornuft. Fenja og jeg er inkarnerede genbrugselskere.Det er der vi helst handler, og vi besøger forretningerne i Viby tit og ofte. Det hele handler om at bruge det vi har, på denne måde giver vi tingene værdi igen – hvorfor smide noget ud som kan bruges af andre?

Vi har arrangeret det første byttemarked i Viby - og vi har begge været meget spændte på, om lokalområdet ville tage godt i mod det. For mig er genbrug og miljø et meget vigtigt fokus område. Jeg har været med i Stop-spild-af-mad bevægelsen fra starten, og den tankegang har helt naturligt bredt sig til alt muligt. 

I det smukke gamle lokale, der gemmer sig under Viby bibliotek, summer der af ivrig samtale. Mennesker krydser rundt imellem 10 langborde, fyldt systematisk med tøj, bøger, legetøj, diverse indbo, husholdningsartikler, en kæmpestor og spændende rodekasse.

Det er helt vildt fedt, Fenja peger sigende på et kæmpestort sæt højtalere, og løfter spørgende øjenbrynene. Men de nåede knapt nok ind af døren, så var de væk igen, resultat: en glad ung mand, og måske nogle utilfredse naboer.Selv fik jeg et par mega seje støvler og et par g-star bukser.

I et hjørne havde vi opstillet en lille cafe, som Kvindehusetpå Myrholmsvej  stod for. Ann Katrine Dybdahl som er daglig leder af Kvindehuset- Selvom overskuddet fra et arrangement som dette er et lille beløb, så gør det en forskel for de etniske kvinder. Kvindehuset kan servere en ekstra kop kaffe ved møder, og så er Byttemarkedet også en god anledning for at tale med de lokale. Lokal opbakning er meget vigtig for brugerne af kvindehuset.. 

Et ungt par med en pose tøj, og en rød lampe under armen, stopper op. De vil gerne vide hvornår det næste byttemarked afholdes? Men vi ved det ikke - vi vidste slet ikke om dette projekt kunne lade sig gøre, vi sprang bare ud i det. Jeg synes, der er et fundament at bygge på her, da vi var ved at slutte ved tre-tiden havde der vel været 200 mennesker været inde og besøge markedet. Fenja siger godt nok, at vi var tættere på de 300, men antallet er mindre vigtigt. "If you build it, they will come."  En vaskeægte succes.

Er du til byttemarkeder - så tjek her også.

(By-) bier er verdens navle

Jeg må ikke få flere dyr. De siger at det er rigeligt med 5 høner og 3 katte, at mit arbejde på skolen og i byrådet, og at vi bor på en almindelig parcel i Viby J, gør at der ikke kan være flere dyr her.
MEN hvis jeg måtte og hvis jeg havde tid, så ville jeg "gå til bi" her i vinter.

Vidste du at bier og nektarsøgende insekter behøves for at vi får mad? Æblerne og appelsinerne du køber henne i Brugsen, eller rapsolien som er i mangt og meget.

Og så gør bier mennesker glade, eller ihvertfald rolige og med overskud. Det har et ganske særligt projekt i Aarhus fundet ud af. BISTAD og med ildsjælen Lene Kiel i spidsen forsyner BISTAD Aarhus med bier.
Jeg fik lov til at være frivillig i BISTADs bod under FoodFestivalen, og fik lov til at tale om bier, lytte til alle de mange mennesker som spurgte og smagte og talte om bier og honning.

Men verden er fyldt med pestisider og forurening og det bør bekymre os. For bier mistrives og i værste tilfælde dør de.
Per Kølster, Fru Plums eks, har skrevet det meget bedre end jeg kan. Læs her om hvad forurening egentlig skaber af problemer.