Lad Kirken være en del af løsningen - input til en kommunalvalgkamp

Jeg var sammen med gode kammerater i går. Midt i en travl tid, når jeg forbi Socialdemokraternes altid åbne Fællesskabsbutik i Frederiksgade. Over en stille øl kommer vi til at tale om folkekirken - måske lidt underligt i en socialdemokratisk valgkamp, men vi er faktisk nogle som holder fast i vores noget flossede medlemskab af vores fælles folkekirke.

Min kammerat og jeg kommer til at tale om præsters mulighed for at sige nej til en af hovedopgaver i folkekirken, nemlig at vie folk. Han var en herlig mand, og vi finder ud af at vi hver især kender en del af at et homoseksuelt par, der fornylig fik velsignet deres kærlighed i den danske folkekirke, i Lukaskirken. Og vi talte om det faktum at parret måtte ud og lede efter en præst i aarhusområdet, før de fandt en der var villig til at forestå vielsen.

Jeg syntes det er et meget beundringsværdigt virke at være præst, at hjælpe mennesker med at højtideligholde deres tro, hele forkyndelsen, og den indbyggede ambition om godhed der ligger i den danske fortolkning af "Guds ord". I en tid, da jeg knapt nok vidste hvad jeg ville, eller kunne, var folkekirken et hjemsted for mig, en bolig fyldt med varme og kærlighed. Og da jeg blev ramt af den største sorg, var samme kirke der hvor jeg søgte hen. Jeg skylder den danske folkekirke meget, og jeg vil altid være taknemmelig for den.

Men præsten er ikke kirken, præsten er et menneske, der som andre mennesker går på arbejde og modtager en løn for at udføre det. Skal en lærer selv kunne vælge hvem der fortjener undervisning? Beslutter pædagogen selv hvilket barn det trøster? Uddeler sygeplejersker pleje, til dem de nu syntes er værdige? Nej det gør de ikke. Lærere, sygeplejersker, pædagoger, osv, varetager en vigtig funktion i vores samfund. De indgår i et fællesskab, der er baseret på tro. Tro på at vi alle bliver behandlet lige.

Der er  præster i Aarhus, der ikke syntes det er deres opgave at varetage den funktion det er, at vie to mennesker der elsker hinanden. Hvorfor? Fordi præsterne syntes at den kærlighed var forkert, den kærlighed var der ikke plads til i deres folkekirke. Skidt pyt med love og rettigheder, disse præster anser "Guds ord" for den eneste myndighed de er nødt til at forholde sig til......

Herhjemme er vi nu nede på 33% af husstanden, som er med i den danske folkekirke. Jeg hænger stadig på, men hver gang jeg bliver konfronteret med endnu en af disse sande historier, om folkekirkens andet væsen, skammer jeg mig endnu mere på dens vegne.

Forårsmarked i Botanisk Have

Ok - jeg kan lige så godt sige det rent ud. Det bliver lidt tyndt i dag. Ikke at der ikke er mange temaer, som kunne vendes rundt og drejes kritisk her på bloggen. Men jeg er vågnet for sent, og om lidt skal jeg til plantedag i Botanisk have inde i Aarhus. Det årlige forårsmarked som Det Danske Haveselskab står for.

Så har man egentlig tid til at være her ved PC'en? Tid til morgenkaffen og avisen? Tid til at læse om min tidligere TR kollega Søren Aakjær og seje formand for Aarhus lærerforening? Næ, undskyld Søren. Men den kommer ikke til at stå på skolelukninger i dag, eller fremtidens folkeskole. Men jeg skal nok, - senere. Og senere kommer også et barsk og hårdt indlæg om præster som med den ene mund prædiker næstekærlighed og med den anden ikke vil hverken vie eller begrave mennesker som elsker en af det samme køn. Jeg er så vred, så det er klart bedst at lade den ligge lidt, så jeg kan være saglig (hvis det altså kan lade sig gøre - og ja - det er ikke i USA det skete, men i Thisted!)

For nu er der et lille hul i skyerne og den blå himmel titter frem, og kaffen er drukket, og poserne er pakket. Hvis jeg var dig ville jeg ryste Champions League finalen af dig, og komme op af sofaen. Har du ikke en have, så har du en park, en skov, en strand, en kone, en hund, et barn - eller din indre sjæl som sikkert også trænger til at være lidt sammen med dig.

God søndag.