Oktober er brysternes måned - hvordan passer du på dine?

Mørket er stadig over Viby, og jeg sidder med aviserne og glæder mig stadig uendelig meget over at danskerne i gårsdagens avis, endelig kunne følge socialdemokraternes lange seje træk. Vi lå endelig på valgresultatet. Ikke prangende - og dog.

Det jeg egentlig ville, var faktisk at gøre opmærksom på bryster. Den ene halvdel må trækkes med dem dagligt, og den anden halvdel af os ønsker at vi gør det.
De er bøvlede og besværlige og i vejen når man træner - men hold da op hvor ingen af os ville undvære dem.
Og alligevel er der stadig masser af kvinder, hvor det er deres hverdag. At miste deres bryster. Kvinder i alle aldre - desværre.
Så jeg vil slå et slag for brysterne. Lad dem længe leve!

Tjek mit indlæg fra tidligere, så kan du læse lidt om min egen historie med den hæslige sygdom.

Må du have en skøn søndag og en skøn uge. Min søndag finder sted i fremragende selskab i min valgkampsgruppe.

Affaldstræ, brændeovne og partikeforurening

Knitrende ild, og den herlige varme der breder sig fra brændeovnen, katten der strækker sig og undersøgende ser sig om efter en plads tættere på. Det hyggelige, fornuftige og billige i det, jo jeg fik tidligt lært at lægge brænde på, for at holde ovnen gående.

Jeg er fra fattig-firserne, fra en tid hvor mit villaområde var fyldt med brændeovne, og indkørslerne fyldt med kævler og motorsave. Jeg havde endda en veninde, hvis familie brændte rigtig billigt træ, gamle paller, sække fyldt diverse træstumper, den slags. Det gjorde virkelig en forskel på varmeregningen under kartoffelkuren. Vi anede intet om partikelforurening, vi fyrede bare løs, og nød at regningen fra varmeselskabet ikke steg og steg.

I dag har vi en udfordring. For vi ved at når vi brænder det forkerte træ af, så bliver partikelforureningen helt vild, og partikelforureningen hænger sammen med udvikling af allergier, og forekomsten af kræfttilfælde. Nu ville jeg rigtig gerne kunne skrive, at vi selv kun brændte rigtigt træ af i firserne, men jeg ved det ikke og jeg husker det ikke. Men jeg ved at vi i dag bliver nødt til at forholde os til, at brugen af brændeovne har betydning for vores helbred.

Jeg har ingen brændeovn i dag. Men jeg har et bålsted, jeg har også stået med et stykke trykimprægneret træ i hånden og husket - ikke at smide det på ilden, men laver en bunke til genbrugsstationen.For partikelforureningen er voldsom, og en del af den stammer fra villaområder. Min forhåbning er at vi får lavet en aftale om afbrænding af rent træ, - og lader resten være. Så vil alle jer med brændeovn fortsat kunne få varmen, fra ovnen og af refusionen fra varmeselskabet.

vi ved for lidt om psykiske sygdomme og skrøbelige sind

Vi har alt for lidt viden om psykisk sygdom. Vi agerer på meninger, på formodninger og på oldgamle postulater. Vi har smadret den psykiatriske sektor så grundigt, at alt for få unge læger ønsker at tage praksis inden for psykiatrien.

Vi ved at stress og depressioner kan skabe varige skader på hjernen, og flere af os har måske venner eller familiemedlemmer som bukker under for lang tids stress. Men vi ved stadig alt for lidt, og forskningen indenfor området er stadig utilstrækkelig.

Jeg tager hatten af for TV2, der afsætter tid til at sætte fokus på cancer. Min egen familie har været hårdt ramt af denne ondskabsfulde og hæslige sygdom. Ligesom min sensei nu har levet i snart 8 år med en livstruende knoglekræft, vi alle ved han ikke overlever. Så min pointe er ikke, at den ene sygdom, "udkonkurrerer" den anden.
Men det er nu engang ikke særligt "sexet" at have skizofreni, eller at være kronisk depressiv, eller at have en spiseforstyrrelse. Vi, den almindelige befolkning, ved ikke om det er arveligt. Eller om det kan helbredes, eller hvordan vi som venner, familie, kollega eller nabo, kan hjælpe til med at håndtere en psykisk sygdom.

Min pointe er at vores behandlingssystem er blevet så fragmenteret, at vi ikke længere har overblik. At vi har rettet forskningen og behandling ind i snævre spor, dikteret af diverse akut-pakker. Hvad nu hvis virkeligheden, ligger imellem sporene? Vi ved fra virksomheder og historien, at ny viden ofte kommer af styrede uheld. Uheld er der i hvert fald rigeligt af i psykiatrien i dag.

Jeg ville ønske at vi snart kunne sætte et reelt fokus på psykiatriske lidelser, så det holder op med at være pinligt at tale om. Det skal ikke længere være tabu, og som samfund bør vi prioritere det på samme vilkår som cancer - for der er flere som lever i skyggen end du lige ved.

Æblets og brysternes dag

Sikken en weekend. I går lørdag den 6. oktober var det brysternes dag. I lang tid har Kræftens Bekæmpelse kæmpet ihærdigt for at skaffe mere viden og en større bevidsthed om kræftens frygtelige natur.

Jeg går ofte med den lille lyserøde sløjfe, og prøver at gøre opmærksom på vigtigheden af at undersøge sig selv. Min mormor havde ikke mange penge, opvokset i en fiskerfamilie i Grenå, var der ikke meget at rutte med. Men med en mand med cancer, og tre døtre,incl min mor med brystkræft, vidste hun om nogen hvad hendes månedlige bidrag var værd.

Så vær opmærksom - på dig selv, dine døtre, dine veninder. Se oktober som måneden hvor du sætter fejrer brysterne. Det er de færreste der vil undvære deres. Selv om de kan være irriterende når man dyrker sport, og sjældent ligner dem på modellerne, så er de vores, ganske særlige.

Tjek her hvordan du kan være med til støtte op om Kræftens Bekæmpelses kampagne for Støt Brysterne.

Æblets Dag
Det hænger næsten sammen, for noget som også stod min mormor nær var æbler. Hver eneste onsdag og lørdag gik hun om morgen på Torvet, på Ingerslevs Bouldevard i Aarhus. Her købte hun altid æble er hos æbledamen. For som hun sagde: et æble om dagen - holder Doktoren a vejen.
Og det virkede stort se til det sidste for hende.
Ligesom hende, elsker jeg æbler. Og jeg vil egentlig gerne åbne vinduet her til morgen i Viby og råbe at alle skal storme til hinandens æbletræer. Der er altid nogle som har for mange - og nogen som har for lidt.
Tænk over det - har du for mange, så stil nogle ud til vejen, og os som har for lidt - vi må gå i kurvene og til stier og hegn hvor de vilde æbler er.
Jeg har nu et helt vidunderligt Ingrid Marie i min have - men hun skal først fejres om en lille måned. Men hun fejre Æblets Dag med at lyse ildrødt fra træernes grene.

Er du i tvivl om hvad du kan bruge æbler til - så tjek min anden blog... der vrimler det med æbleopskrifter i både det søde og det salte køkken: Mad og Have - Camillas andet liv.

Så støt både æbler og bryster - livet ville være uendeligt kedeligt uden begge dele!