Uddannelsesklausuler giver mening, og i dag har byrådet vedtaget en stramning af muligheden for at kunne stille krav til virksomheder om at tage lærlinge. Vi har ændret klausulerne så de også gælder for tjenesteydelser - vi har derved mulighed for sikre lærlingepladser for både tømrer, social og sundhedshjælpere, betonarbejderne på havnen og for køkkenassistenten i kantinekøkkenet. Min gode kollega, Lotte Cederskjold, havde et rigtig godt indlæg, som præciserede vigtigheden af klausulerne.
Vi er nu med til som by, at skabe muligheden for rigtig mange unge mennesker. Det er jeg stolt af.
Det som undrer mig, fra min del af uddannelsesverden, er hvorfor vi er nået til at skulle lave sådanne klausuler - og hvorfor at virksomhederne ikke bare selv meldte sig på banen for at uddanne de unge mennesker.
Jeg er uddannet lærer, og på seminariet kommer alle ud i praktik flere gange på en uddannelse, skolerne tager imod praktikanter med kys hånd, for det giver ny viden ind på skolen. Mine lærere på min skole kæmper om, at blive praktikvejledere, fordi det giver mening. Man får noget igen, man udfordres i sin tænkning og stagneres ikke.
Uddannelsesklausuler er et godt middel - og jeg håber at resten af erhvervslivet tager imod lærlinge, praktikanter, studerende og andre tilknytninger på arbejdsmarkedet - for vi har brug for at stå sammen for at løfte vores arbejdsmarked.
Læs mere her.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar