Frost - og ødelæggelserne efter det

Ja, der bliver ikke noget blogindlæg, for jeg har set nattens ødelæggelser. Og jeg ved godt at der sker voldsomme ting i Bahrain, og i Syren, at verdens økonomien stadig har det skidt, og at Mitt Romney trækker mod højre. Men i min have er der sket ødelæggelser. Jeg havde hørt det, frosten kom - men jeg tog det ikke alvorligt.

Nu spørger jeg hvorfor ikke? Hvis du ikke har have undre du dig sikkert over hvor alt overskyggende følelse det er. Men for jer som har - så ved I også hvor glade I bliver et strutende tulipanbed. Og det er væk nu. Akelajerne er klasket sammen og venter på at solens stråler gør det sidste, julerosen ligner noget som er løgn.

Hvorfor lyttede jeg ikke? Hvad havde det gjort lige at lægge et lagen ud over det meste? Jo - jeg troede nok ikke helt at det var så alvorligt. Jeg troede ikke, at det lige ramte min lille parcel i Viby - og hvad kunne det egentlig gøre?

Jeg holder virkelig af min have. Den er et sted hvor jeg lader op, og hvor al hverdagens stress og jag kommer ud af sindet. Her hvor budget, og besparelser og robotstøvsugning og faldende elevtal kommer i ordentlig afstand til at kunne træffe ordentlig beslutninger. Så et totalt ødelagt tulipanbed gør ondt.

God søndag, god påske - må du nyde den trods alt.
Her er sådan som det burde have kommet til at se ud - et billeder fra sidste år.