I oprørte vande

Virkeligheden er sådan lidt for spændende pt. Aarhus, Danmark og hele den vestlige verden er udfordret på økonomien. Vi nærmere os 2012, hvor Danmark det første halve år har formandskabet for EU - et EU som også er økonomisk udfordret. Så hvordan synes vi egentlig det går?

Evnen til at skændes
I Aarhus skændes rød blok for åben medietæppe og jeg havde faktisk tænkt at lade usikkerheden i rødblok være tavs her mellem jul og nytår. Men jeg tænker også at I som læser min blog ville tænke, hvorfor hun mon ikke benævner dette? Og hvordan mon det kan være at hun kun nævner noget som ligger udenfor hende selv og hendes? Så jeg vil prøve at lette lidt for hatten.

Alt mellem mennesker er svært
Vi skændes åbentlyst, i stedet for at samles i et rum hvor vi kan kommunikere og tale til vi har opnået forståelse. Politik er noget underligt noget. Det rummer så meget forskelligt, så mange særlige dagsordner, og har sit helt eget liv. I forvejen er kommunikation, samtale, debat og alt andet mellem mennesker ret svært og fyldt med misforståelser. Bland det hele lidt med dårlige meningsmålinger, ideologi, bagland, manglende lytning og manglende forståelse for den andens perspektiv og du ser uenighed offentlig og for lys lue.

Nytårsønske haves
For selv i et parti, rummes der uenighed om hvad der er "rigtigt" - hvordan er så ikke med 4-5 partier som har en fælles eller knap så fælles forståelse af hvordan de ser budget, aftaler, drømme og håb om fremtiden. Min forhåbning er, at vi for borgernes skyld, igen taler sammen og finder løsninger i fællesskab - for det er nu en gang bedst for borgerne og for Aarhus. Og så er mit nytårsønske for 2012, at må vi kunne lære at være uenige engang i mellem, så vi sammen kan stå i oprørte vande.