Kender du det? Man kan nok alligevel ikke helt sætte fingeren på det. - Og dog jeg ved det godt.
Jeg kan ikke holde ud at Dansk Folkeparti kan få sig selv til at sende et forslag ud om gradueret folkepension. Gradueret i forhold til hvor mange år man allerede har opholdt sig i Danmark. Det værste er da, at netop de altid har sagt at folkepensionen er for lav, og at det er vanskeligt for ældre at klare sig for det får - hvis det er den almindelige folkepension.
Ja, undskyld. Jeg forstår det ikke. I mit verdensbillede, så stopper det her. De sidste ti år er gået med konstant at forringe svage medborgeres rettigeheder. Hvorfor er der ingen som siger noget? Nogen som siger "stop så!"? Det er mennesker de taler om.
Og en integrationsminister som siger at "det lyder spændende..." Hallo? Spændende? At sætte folk på gaden? At sørge for at de ikke kan få nok at spise? At kaste de gamle tilbage til deres familier på armod?
Jeg tror på en vej, hvor der ER plads til alle og brug for alle. Hvor de som bor her hos os i Danmark bidrager, fordi det giver mening. Jeg tror på at der findes en vej hvor alle har en mulighed og en chance. En vej som ikke ser på hudfarve eller køn. Som giver mennesker uddannelse og et job bagefter og et land som er i vækst - på en ordentlig måde. Sådan en vej kender jeg. Den er der, kig godt efter næste gang du går - Lidt til venstre for Mælkevejen...
mandag den 31. januar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar