Om ikke særligt længe sætter det meste af Danmark sig godt tilrette, og følger mændenes håndbold VM. Vi hepper og springer op af sofaerne og synes de er seje. Vi bliver glade og stolte af at danske sportsstjerner klarer sig så godt. En kollegas datter, som selv spiller håndbold vil giftes med Mikkel Hansen... Vi kender det, vi identificerer os med sådan en flok seje mænd der først har slået svensken, og så slog spanierne og nu tager vi Frankrig (ok - ikke i fodbold - men i en eller anden slags bold skal vi nok tage dem)
Elite-Breden
Dansk idræts politik har, med team Danmark i spidsen, koncentret sig om få sportsgrene og analyseret hvor medaljerne kan hentes. Derudfra gives de statslige kroner. Jeg kan allerede nu afsløre at jeg ikke er enig i denne meget elitære håndtering af de eftertragtede sportsmidler. For det handler ikke om eliten, men om det elitære. Og det bryder jeg mig ikke om. Jeg mener faktisk at alle bør have en chance og sådan er det ikke lige nu. I min lillebitte karateklub har vi lavet en danmarks-og nordisk-mester, og det er hun blevet med hårdt arbejde, både i træningssalen og udenfor. For hun kan ikke få støtte noget sted. Hun betaler alt selv, alle træningslejre, alle stævner. Vi kan give hende en træningssal, en dygtig træner og det er så det. Det er bare ikke godt nok. Hvis Sofie fik team-Danmark støtte ville hun rent faktisk have en mulighed for at komme med til OL. Hun ville kunne opsige sit 30 timers job, og træne samme timeantal som dem hun er oppe mod ude i verden. Dem som træner 9 timer om dagen, med personlige trænere. Sofie har en enorm betydning for vores klub, for vores unger er hun et lysende eksempel på, hvad der kan nås med dedikation og ambition. Hun inspirerer og viser vejen, en vej som det er de færreste forundt at tage
En ny og bedre idrætspolitik
Jeg er ikke håndbold-fan, men jeg glæder mig når nogle er dygtige, og formår at begejstre andre. Og det kan det danske herre landshold lige nu. Det jeg godt kunne tænke mig var, at der politisk blev rykket på det snævre fokus, og at man istedet satsede bredere. At man lavede en satsning, så små sportsgrene, små sportsklubber også fik en chance. På den måde ville man rundt om i Danmark få mange flere til at begejstre og inspirere unge mennesker til at dyrke sport. På den måde sikrer vi både breden og eliten.
Når så Danmark vinder...
Så jeg vil sætte mig i eftermiddag og se herrelandsholdet, jeg vil lade mig begejstre, tænke på min kollegas datter som intenst følger Mikkel Hansen. Hvem ved, næste gang hun står i målet, har hun måske den redning der afgør kampen. Jeg vil glæde mig over at vi inden så længe får en S-SF-R regering, som laver en ny sports og fritidspolitik, hvor frivillighed og bredden i højere grad vil være en del af fundamendet. Det fundament der giver en VM finale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar